Profile
Blog
Photos
Videos
3. Weekend i Cambodja tilbragte vi i byen Siem Reap, 7 timers kørsel fra vores midlertidige hjem i Phnom Penh. Lørdag brugte vi på at snuse rundt i den en del mere turistprægede by, vi var på marked, spise dejlig frokost, så et tempel, en munkeskole, museum om Cambodjas natur og så en mindespark fra Khemer Rouge. Vi var draget afsted med en koreansk pige, som vi havde mødt et kvarter før vi tog fra guesthouset, men det viste sig at være rigtig hyggeligt!
Lørdag aften begyndte det, som vi var tage afsted for, nemlig at se de smukke gamle Angkor Templer, som er Cambodjas vartegn og en del af UNESCOS verdenskulturarv. Vi havde lavet en aftale med en tuk-tuk chauffør, som kørte os til solnedgangen ude ved templerne. Meget smuk solnedgang, hvertfald det man kunne se mellem hundredevis af koreaneres fotograferen. Næste morgen 4.45 sharp, blev endnu engang hentet af vores tuktuk, og kørt gennem mørket til Angkor Wat tempelet, hvor vi så solopgangen og efterfølgende blev kørt rundt til 4 andre templer. Mættede af templer brugte vi eftermiddagen på ren afslapning på vores guesthouse inden vi om aftenen tog ud og spiste noget dejligt mad, var til Night market og plejede vores trætte fødder med en omgang fodmassage. Mandag kørte vi hjem til Phnom Penh, hvor vi tirsdag havde fri pga. helligdag (Cambodja er det land i verdens med flest helligdage). Den brugte vi på at være rigtig kulturelle, v tog på Nationalmuseet og besøgte templet Wat Phnom.
Idag, lørdag, er det vores sidste dag i Cambodja, hvilket vi i går fejrede med at være ude at spise med 20 andre frivillige her fra tattoo. Det er mærkeligt at skulle sige farvel til Cambodja som vi efterhånden har lært at kende godt, men vi ved også, at der venter store oplevelser i Vietnam!
- comments