Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag (24/1) stod turen på luksuskrydstogt ned af Mekong floden. Vi startede med at stå op kl. 6.30 for at nå ned på kontoret til kl. 8. Da vi så endelig nåede kontoret, viste det sig at vi først skulle være der kl. 9. Godt man stod så tidligt op!! Men der var gratis the og kaffe, så vi slappede lidt af, mens vi så vores nye rejsekammerater an, som vi skulle spendere de næste to døgn med. Vi var stort set de eneste under 50. :) Efter en kort køretur kom vi om bord på båden. Her fik vi vores eget brede lædersæde, med et lille bord imellem os. Det rene luksus. Desuden rendte der tjenere rundt i fine hvide jakker og serverede kaffe, the og lokale snacks, hvilket passede de to luksus backpackere godt. :) Efter vores lækre buffetfrokost om bord besøgte vi en lokal landsby, hvorefter vi sejlede videre. Tiden om bord blev brugt på afslapning, læsning og yatzyspilning (med Linda som suveræn vinder) . Vi kunne godt vende os til at blive transporteret på denne måde. Stille og roligt og med fantastisk udsigt hele vejen. :) Kl. 16.30 ankom vi til vores resort. Vi fik vores helt egen store træhytte, med fantastisk udsigt over Mekong floden. Før aftensmaden blev der opført et lille danseshow, hvor lokale børn kom og dansede de traditionelle Lao danse. Maden bestod af en fantastisk buffet med lokal Lao mad. Senere endte vi i baren, med to englændere, hvilket altid er farligt, så vi slingrede sent i seng og satte uret til kl. 7 næste morgen.
Fredag (25/1) sejlede vi af sted efter morgenmaden. Foran os lå 8 timers sejlads med stop i endnu en landsby og i de hellige Pak Ou grotter. Landsbyen bliver kaldt whisky village, da de laver deres egen riswhisky. Den var dog meget turistet, med den sædvanlige "indkøbsgade", hvor beboerne sidder og sælger tørklæder, træfigurer og smykker, så vi var hurtigt nede i båden igen. Pak Ou grotterne var lidt mere spændende. Her stod i hundredevis af små og store Buddha figurer, hvoraf nogle så ud til at have stået der i flere årtier. Kl. 16.30 ankom vi til Luang Prabang og sagde med tunge hjerter farvel til vores luksus båd, vores tjenere i de hvide jakker og vores pæne og rene "western" toiletter. Vel af båden begyndte vi bestigningen af de den meget stejle trappe op til vejen. En lille dame bar vores rygsække op og holdt prustende fast i den med hendes jerngreb og råbte "TIP TIP", mens Linda hev i den anden ende. Til sidst måtte Linda indse at hvis vi ikke ville slæbe damen med på hotellet, måtte vi hellere give hende lidt drikkepenge. :) Da vi endelig fandt hotellet blev vi mødt af det mest ubehøvlede personale og et værelse uden vindue. Og da vi desværre havde betalt på forhånd måtte vi tage til takke med det. Vi blev dog rykket til et værelse med vinduer, men så til gengæld uden Wifi. Aftenen blev brugt på at spise og gå på nettet. J Vi fandt en fantastisk restaurant og fik for første gang siden derhjemme spaghetti. Mmmm. :)
Lørdag (26/1) lejede vi cykler og kørte byen tynd. Hvilket ikke tog lang tid. Luang Prabang er lille, men utrolig charmerende. Den er på UNESCOS verdensarvsliste pga. alle husene fra den franske kolonitid. Så man kan få meget tid til at gå med at kigge på huse. Og spise kage. Byen har en fantastisk masse bagerier, med alverdens kager. Vi har både set romkugler, træstammer og roulade. :). Dagen blev desuden brugt på at bestige Phu Si. Det er en meget høj bakke, med mange trapper. På toppen er der et tempel, og en fantastisk udsigt over byen og de omkringliggende bjerge. Vel nede fik vi aftensmad og gik på night marked.
Søndag (27/1) skulle vi på tur til Kuang Si vandfaldet. Og for ------ hvor var det pænt. Det startede langt oppe i junglen og Linda bestemte sig for at bestige stejle bjergsider for at komme op og tage et billede. Vibeke ventede pænt nede på bænken. Vandet løber over en masse reposer gennem junglen og vandet er helt menthol blåt. Længere nede er der en række pools, hvor man kan bade. I parken er desuden et bjørne redningscenter, som redder bjørne, der er blevet handlet illegalt. Vel tilbage i byen kastede vi os over endnu en chokoladekage og bananasplit. :)
Aftenen bliver brugt på at tage de sidste billeder af byen og en tur på marked. Desuden går jagten ind på en internetcafe med Skype, så vi kan få "ringet" hjem. :)
I morgen står den på 9 timers bus tur til Vientianne (hovedstaden i Laos). Sidste lange bustur (forhåbentlig).
- comments
Ida Uhhhh Stadig fantastiske billeder og oplevelser.. Helt sjovt at læse da jeg selv har været der og kommer til at ha været mange af de steder i skal se den næste måned.. :-) I kan glæde jer til Vietnam der er også masser kage... :-) Er spændt på jeres beretning om Vientiane da det er en meget sær hovedstad... :-) Så siger jeg ikke mere. Afventer at Eva komme herhjem og ser finalen i håndbold.. Som i måske ved er Danmark i finalen. Og skal efterfølgende i biffen og se Hushpuppy. Uhh skøn søndag Kys kys
Vibekeoglinda Du må lige give os nogle fif om hvad der er godt at se, og hvor al den dejlige kage og kaffe befinder sig. Hverken Lao kaffe eller vientiane er værd at skrive hjem om!!! Glæder os så meget til cambodia og især vietnam, vi bliver desværre nok nød til at bevæge os lidt uden om mekong deltaet da malaria medicin skaber problemer for fruen min.. hygge med Eva, og hils.. Kys Kys