Uge tre:

Eftersom min lillebror hjemme i DK havde foedselsdag tirsdag d 18., brugte jeg dagen paa at vaere lidt kreativ: Havde lavet en utrolig fin tegning til ham og saa begav jeg mig ellers ud til de forsk. forretninger for at faa de lokale til at holde skiltet og lade mig tage et billede! Fik ligeledes alle vores laerer paa spansk skolen til at synge nogle spanske foedselsdags sange og de andre piger til at synge en paa dansk mens jeg filmede. Drengen blev heldigvis rigtig glad :) Tirsdag aften fik vi besoeg af mange af de unge piger ude fra comunidaden Valle Verde. God mad, hyggelig (men lidt genert) stemning, dans og endnu flere kaerlighedserklaeringer til vores eneste dreng mads udgjorde aftenen. For jer er det mest interessante nok deres toiletbeoeg. De skulle nemlig lige laere om hvordan man trak op i toiletet.

Min egen foedselsdag ons d 19. var vildt god! Blev vaekket paa sengen med sang og stod ellers op til frisklavede pandekager - guf :D Om aftenen efter mad sad vi og spillede noget kort. Pludselig kommer de og binder et toerklaede for mine oejne og foerer mig ned i haven. Efter at have ladet som om edderkopper og andet utoej kravlede rundt paa mig (hoe hoe) viste det sig, at de havde koebt en piñata. Det er en tradition for boern op til 12 aars alderen, men ja, det er saa ogsaa for folk i tyveren. En skide sjov overraskelse i hvert fald! Foedseldagsbarnet skal have bind for oejnene, snurres rundt og saa gaelder det ellers om at at finde piñataen og ramme den med den kaep man har i haanden. Det er som fastelavn i DK, her er toenden bare formet som en bamse, julemand, dreng el lign., lavet af staaltraad, avis og farvet pap og PROPPET med slik! Her en uge efter har vi stadig nogle bolsjer tilbage.. Havde en super dejlig dag, og det viste sig at Simon (lillebror) havde lavet en foedsalsdagssang paa paa video til mig ogsaa! Vildt griner! Det skal ogsaa naevenes, at vi denne dag besoegte det politiske parti Arena (hoejreorienteret). Dèt og saa Fmln er de to store partier i E Salvador og siden borgerkrigen sluttede i 1992 (eller var det 95?) har de siddet paa magten. Det er stor spaending om hvorvidt Fmln (endelig?) vil vinde og derfor var der en pokekrs masse mudderkastning i det oplaeg vi fik fra Arena. Hvis i stemmer paa Fmln og de vinder - saa doer i. Naesten i hvert fald.. Ret interessant men ogsaa meget manipulerende at hoere paa.

Torsdag havde vi undervisning/diskussion i koens (det engelske "Gender") roller her og i DK og efterfoelgende besoegte vi en lokal kvinde forening kaldt "Concertaciòn de mujeres de Suchitoto". Spaendende, gider ikke til at uddybe. EFtermiddagen blev brugt paa den vandretur til bjergomraadet "Cerro de Guazapa", som i sidste uge blev aflyst grundet nogle overflad + efterfoelgende politiundersoegelser. "Cerro" er et spansk ord for en vulkan, der endnu ikke har vaeret i udbrud, men altsaa geologisk har muligheden. Der findes ikke et tilsvarende ord hverken paa dansk eller engelsk. Men i hvert fald: rundt omkring paa bjerget laa der toej, sko, skosaaler, plastik, metal, rystne gryder og tilmed efterladte huler hvori familier og krigere havde boet i under borgerkrigen. Nogle af os gik ned i en for at se hvor smaat det egentlig var, og ja, puha.. Der boede ogsaa falgermus i den. Der var ogsaa en slags revner i jorden, der senere viste aig at vaere skyttegrave. Beydende: smalle, dybe grave guillaerne kunne dukke sig ned i under luftangreb. Naar bomber saa landede praktisk talt lige ved siden af, ville jord og splinter flyve over graven, uden at goere skade. Div stenbunker blev brugt ved bagholdsangreb og div steder var der bygget fleres slags trapper og stier af trae og sten. Forunderligt at forestille sig dette kunne vaere noedvendigt, men eftersom de boede der i flere aar, kan man godt se grunden. Generelt var det super dejligt at bruge kroppen lidt igen (vi render bare rundt i Suchitoto og blver fede og dovne) og tilmed i omgivelser, med en udsigt, der kan faa en til at tabe underkaeben.

Ja, der er sket saa meget hver dag i denne uge, at jeg ikke ved hvor jeg skal sortere fra.

Fredag moedte vi amerikaneren Amber, der er udsendt hernede sammen med sin mand John (som vi har moedt tidligere). Amber er uddannet som noget kunst halloej, og har bl.a. undervist lokale boern i fotografier og det at male. De er udsendt med Piece Corps(?) for to aar. Fra kl. 8.30 sad vi linet op til en powerpoint praesentation og foredrag om LA kunst siden koloniseringen i 1500tallet (der hvor spanierne kom til kontinentet). Endnu en utrolig spaendende og inspirerende fortaeller.

Senere fredag koerte vi mod bjergomraadet Juaya for at holde friweekend der. Der er en dansk pige der ejer et hostel sammen med sin kaereste, og der overnattede vi for 7 dollars pr nat. Ja, hvis man lige skal lave en afviger, saa er dette faktisk det der er den stoerste kritik af opholdet: Der kommer mange uforudsete udgifter. Vi skal selv betale transport, kost og logi i de to weekender vi har vaeret af sted samt de fire dage der gaar fra opholdet paa hoejskolen er faerdig (tors d 27) til soendag d 30 hvor vi rejser mod Nicaragua. MS (eller faktisk CRC som er den lokale organisation, der staar for platformens oekonomi. Chok ikke?) ved jo godt der er nogle dage, og eftersom vi er blevet lovet at kost og logi er inkl rejsen, er vi ved at finde ud af noget om disse dage. En ting er weekenderne (hvor vi bare kan vaelge at blive hjemme) en anden ting er de ekstra dage. Men tilbage til fortaellingen. Loerdag bookede ni af os en helt fantastisk vandretur til "De syv vandfald"/"Los siete cascados". De sidste tre tog til en omraade med geotermisk aktivitet, hvor de kunne bade i mudder og varme kilder. Ved ikke saa meget der. Vores egen vandretur foregik med fire lokale guider, tilknyttet vores hostel. Foerst opad en bjergside, under, ud og inde imellem desiderede kaffeplantager og stejle skraenter og op til en udsigt over flere "Cerros" samt reelle vulkaner. Denne bjergkaede starter i Alaska og fortsaetter ned gennem Peru og helt syd paa. Efter igennem "de syv vandfald", som viser sig at vaere en masse sma vandfald i et mindre omraade. Det viser sig hurtigt at det ikke kan betale sig at undgaa at blive vaad. Paa et tidspunkt skal vi decideret kravle ned gennem et vandfald. Det sker ved, at en af guiderne klatrer foerst ned og fastgoer et reb, hvorefter vi andre foelger efter, èn af gangen. Det var sq lidt graenseoverskridende. Faldt du, saa faldt du, og det kunne kun gaa galt! Heldigvis gled ingen. Turen fortsaetter gennem vandloeb, over sten, under traeer og buske og paa et tidspunkt faar vi at vide, at nu skal vi gaa rigtig hurtigt, for foran os straekker sig en lille kloeft, og det er altsaa en gigantisk myreture! Frokostpause i solen og en ret haard stigning fuldte. Heldigvis stank personerne foran og bag en, selv af sved, saa hvem der lugtede mest var ikke til at sige :) Vandreturen ender ved det bredeste (men ikke hoejste) vandfald af dem alle. Og her er der mulighed for at bade i det dejligste krystal vand! Noej det var dejligt! Faar lige lagt billeder ind paa et tidspunkt, andet kan vist ikke beskrive det. Det eneste irritations moment var alle de lokale, der havde travlt med at glo paa de otte hvide piger i bikini :S Guiderne havde vist proevet det saa mange gange foer, at de respekterede omklaedning i fred og i stedet selv hoppede i vandet.

Vi var fuldkommen kvaestede, men det ville ikke forhindre mig i at goere det hele igen eller os alle sammen i at tage ud og drikke oel om aftenen. Det foregik paa en lokal regae bar sammen med de to ejere af voers hotel :) et par lokale spillede, og Camilla var saa sej selv at laane en guitar og give et nummer. En sjov icebreaker, en engelsk og en sang paa dansk. Det var saa hendes solobdut.

Soendag gik med at bruge penge paa byens mad festival, som afholdes hver weekend. Det er virkelig en hyggelig oplevelse, og kan bestemt anbefales til alle rejsende i omraadet. Men det kan hele Juaya jo! Skal lige have fundet navnet paa hotellet.

Til soendag aften havde Malte tilfoejet noget nyt til programmet: En af laererne paa spansk skolen har aabenbart en ven, der illegalt har immigreret til USA, men er vent hjem og bor nu her i Suchitoto igen. Kan pt ikke huske hans navn, men fra kl 19 til 20.30 fortalte han om hans illegale tur, for at komme til USA og tjene penge. Paa den tid naaede han at fortaelle om turen derop, hvordan de rejste som sadiner i daaser, hvordan myndighederne i baade Guatemala og Mexico blev bestukket til at lade dem fortsaette og om hvordan de paa amerikansk grund blev opdaget og jagtet af tre helikoptere. Og mere, har oprettet et blogindlaeg hvor lidt mere af historien bliver fortalt.