Uge to:

Eftersom jeg bruger mandag i sengen, er det foerst tirsdag der sker noget, der er vaerd at fortaelle om. Tirsdag aften skulle vi moede den 69-aarige, amerikanske nonne Peggy, der ogsaa har gang i en form for volontoer arbejde her i byen - Snork, alene indledningen er til at falde i soevn over. Men, men, men, det viste sig at denne kvinde er en af de mest fantastiske, livbekraeftende og storsindede personer jeg nogensinde af moedt, der tilmed har kanone skills som historiefortaeller! Hun har boet her i 16 aar, og kom i foerste omgang herned, i kraft af at en neutral nonne, kan hjaelpe alle. Nedenstaaende to noter har for alvor sat sig fast:

1 - borgerkrigen raser: En lokal henvender sig til Peggy, fordi der paa en af stolperne i Suchitotos lille park er fastsat et hoved - adskilt fra kroppen. Som Peggy sagde, saa var der ikke andet for end at finde et haandklaede og goere noget ved sagen! I kraft af, at regeringen slo til ved selv det mindste tegn paa personer, der stoettede guillaerne i krigen, var det ofte kun personer ude fra der kunne hjaelpe de saarede. Ham her var jo doed, men fordi saa mange personer forsvandt sporloest, var det en stor troest for familien alene at vide at en person var doed. Derforskule hovedet ned, saa familien kunne faa vished.

2: En aften maa Peggy flygte sammen med andre lokale kvinder pga endnu et angreb. De kommer i " sikkerhed" i ly af natten, men har kun kunnet medbringe faa eller ingen egendele grundet hast. En kvinde har sit nyfoedte barn og nogle tortialles med. Trods bl.a. Peggys formaninger om, at moren behoevede naering og maelk til barnet, insisterede moren pa at dele maden: "To night we share our food. Tomorrow we share our hunger". Og de delte maden. Det fede er, at vi som volontoerer ogsaa har oplevet lidt af denne indstilling. Den er ikke "gaaet tabt" med freden. Self ikke i samme grad, men selvom folk er meget fattige, er de stadig utroligt aabne og byder os inden for.

Tors d 13/11 skulle vi have besoegt bjergomraadet Cerro de Gazapa, der strategisk var et utroligt vigtigt punkt under borgerkrigen og samtidig hovedsageligt fra kontrolleret af guillaen. Det betyder ogsaa, at det var muligt at se nogle af de steder, nogle af de jordhuler som de boede i. Men gundet nogle overfald for nygeligt, er turen aflyst, forhaabenligt kun udsat! Vi tog i hen paa en af byens hoteller i stedet, hvor en pool var tilgaengelig.

Fredag var en vild dag! Os otte der skal til Nica og arbejde, havde moede med koordinatoren for El Salvador. Hun kunne desvaerre ikke fortaelle saa meget som vores egen koordianten for Nica, men det korte af det lange er, at der er psyko meget vi kan give os i kast med. Skolerne holder ferie fra d 7. nov indtil midten af januar, saa den slags undervisning kommer ikke paa tale. Ellers goer alt andet. Det er vildt fleksibelt og har vi gode ideer er det bare at give os i kast emd dem. Vi kommer nok til at bo i comunidades, men MS har stillet foelgende krav til husene: Rindende vand og vores eget vaerelse. Det kan godt betyde en seng med et taeppe for :)

I dag var ogsaa dagen for at vi skulle overnatte i comunidaden Valle Verde..! Efter en times fodbold i hoej varme (ca 20 hunkoen og tre han deltog) skulle vi moede vores familier. Vi havde regnet med at skulle en og en men kom ud i par, hvilket viste sig at vaere ret rart. Sprogbarrieren er enorm, familierne fattige, dyrene ikke behandlet saerlig godt og bornene meget generte. Hvor vi (Sara og jeg) kom ud, var der to piger paa hhv syv og 11 aar. De bor hos deres bedsteforaeldre fordi faren er doed og moren i US for at tjene penge. Faktisk bestaar ca. 20 procent af den el salvadorianske inkomst af penge tilsendt fra US. Enormt mange er immigeret. Ulovligt saavel som lovligt. Aftensmaden bestod af boennemos, spejlaeg, tomatsovs, noget oste halloej, varm maelk (guf) og friskbagte puputas uden fyld. Morgenmaden er puputas med boennemos og saadan en groen groentsag som jeg kender hjemmefra, men som er super laekker. Ud af det hele var det kun den varme soya/kakao/vand der ikke var god. Vi fik bedsteforaeldrenes seng at sove i, og de sov inde ved de to piger. B.faren i en haengekoeje, ved ikke havd hun gjorde.

I dag soendag var vi paa en lille udflugt til en "vandfald" lidt uden for byen. Det viste sig vi skulle have tre maend fra turistpolitiet med derud af sikkerhedsmaessige aarsager. Plus at de viste vej. De sidste tre dage hr vi ogsaa faaet mere motion end de sidste to uger tilsammen.. Vi er saa smaat begyndt at tage paa...