Profile
Blog
Photos
Videos
5. november. Route 66.
Route 66. Det lyder måske romantisk, men er det ikke.Der er ikke meget highlife over vejen, der det første stykke, vi fulgte den, løb parallelt med den togbane, vi havde stiftet bekendtskab med på vores campingplads. Route 66, der sine steder driver af oppumpet nostalgi, men de fleste steder løber gennem det tørre ørkenland - goldt med sand i gul-brune farver og tidselagtige gevækster. Der er ingenting, dog brydes det nøgne land af og til af en trailerlandsby, der udstråler udtørret fattigdom, og ellers møder vi mest skrothandlere og gamle brugtvognsforhandlere.Men hvad lever de af herude i no-where, hvad gør det tørre, genstridige land ved deres tanker og deres selvopfattelse? Vi ved det ikke.
For nogle er Route 66 imidlertid en romantisk affære, og det er for de - typisk halvgamle godt polstrede mænd - der altid har haft en hed drøm om at realisere den store kærlighed til en Harley Davidson. Dem møder man i en stadig strøm cruisende af sted med vinden i det mere eller mindre sparsomme hår (styrhjelm er ikke påbudt, og det er en tilsyneladende en del af pakken at køre uden).
I en lille by, Oakman, har de dog haft held med at give kunstigt åndedrag til en færdselsåre, der engang i 50'erne emmede af liv og foretagsomhed. Man har krydret 50'er nostalgien med et kraftigt tvist af cowboy-by og bang-bang i hovedgaden og tilsat fritgående æsler, der napper - spørg bare Agnes, der blev så forskrækket at hun stak i et hyl - og blev ved med at hyle!
På den allersidste del af ruten, inden vi når til vores bestemmelsessted, Lake Havasu, bliver der dog mere grønt og frodigt, og mennesket får atter mod på landbruget.
Vel ankommet til en campingplads, bliver vi i første omgang hooked up tæt på poolen, som ungerne glædesjublende springer i.
Vi har fået lyst til steak, og finder et steakhouse i brune 70'er/80'er farver. Udmærket. Derefter kører vi hjem og får en ny plads - dog stadig på den samme campingplads men denne gang helt ned til Lake Havasu.
PS: Kristian synes hensat til Lynet Mc Queen-tegneserien, hvor han på Route 66 både mente at møde "Rumle" - og også selve "Lynet"
- comments