Profile
Blog
Photos
Videos
4. november. Grand Canyon - Route 66
Vi forlod Grand Canyon, og lige uden for parken var vi inde i en stor biograf for at se en 3D-film om Grand Canyon med dens tidslinje trukket fra tidernes morgen og indtil i dag. Vældig, vældig flot film, en god afslutning på nogle fine dage. Derefter havde vi besluttet at gøre en lille omvej (en omvej i USA vil sige et par timers kørsel, mindst) til byen Sedona, hvis opland angiveligt har været scenarium for mange John Wayne-film. Byen bestod egentlig bare af diverse butikker, meget civiliseret og pænt - og turistet. Ikke noget særligt i sig selv, men der var mange aktiviteter, man kunne prøve under ordnede forhold - et godt sted at tage hen, når vi bliver gamle.
Turen frem og tilbage var imidlertid omvejen værd. Dalen var indhyllet i et gyldent skær og træerne havde iklædt sig efterårets skønneste farver - og dertil kom de smukke røde klipper. Undervejs var der mange smukke camp-sites langs floden, som ville gøre sig, hvis vi var alene og nyforelskede i et bette telt med bål uden for. Men nu er vi altså halvgamle og en del af en børnefamilie, der elsker bekvemmeligheder, og der var ingen hook-ups. Vi forsatte til Seligman ved Route 66, hvor vi er på en campingplads mellem route 66 og en togbane, hvor der uafladeligt og i en uendelig strøm kører lange godstog - men her i denne cowboy-ørken er der hookups og internetforbindelse.
- comments