Profile
Blog
Photos
Videos
Hej der hjemme! Jeg ved det har været længe siden, men det er svært at nå det hele når man er på rundtur i USA. Lige nu er vi i Port Richiey, som er nær Tampa i Florida. Der er sygt varmt, men det er nu meget dejligt efter vi har været i Denver med masser af sne! Vi har jo allerede været 4 dage i NY, 4 dage i Denver og nu 4 dage i Port Richiey. Men det får i meget mere at høre om senere, for jeg mangler stadig to oplæg fra Hawaii. Så som i kan regne ud er det ret gamle billeder i får at se, og det er ting jeg har oplevet for et stykke tid siden. Men det første er fra ugen efter Brynn og min tur til Kauai, og det lyder således:
Den sidste hele skole uge gik godt nok hurtigt! Vi så Erin Brockovich, havde de sidste fremlæggelser, og jeg fik købt de sidste gaver som skulle med hjem fra Hawaii. Fredag i den uge, var Tina, Sarah, Cathrine, Brynn og jeg ude i "Sea Life Park" og svømme med tamme delfiner! (noget fra 50th first dates er i øvrigt optaget der ude!) Jeg har altid haft en kærlighed for delfiner, altid været fascineret af dem og deres væsen, et virkeligt smukt og unikt dyr. Så det at få lov til at komme tæt på disse dyr, var en drøm, som gik i opfyldelse! Da vi kom der ud, skulle vi først se en video omkring dyrelivet i havet og i parken, derefter fik vi nogle smarte redningsveste på og så gik vi ned til bassinet hvor delfinerne var. Sarah, Cathrine og jeg skulle til kl. 9.30 og de to andre 11.00. Men vi tre var også en del af en større gruppe på 8 som kom i bassinet, mens de andre sad oppe og tog billeder. Det vi lov til at røre ved dem, og det er ligesom at røre ved våd viskelæder, ret mærkelig følelse, men helt fortryllende. Vi fik to ture, hvor vi skulle svømme ud på midten af bassinet, og så holde begge vores arme strakte ud til siderne, og så kom der to delfiner svømmende op ved siden af en, og så skulle man ellers bare gribe fast i deres finer, og glide med! Jeg synes personligt at det var den anden tur som var sjovest, hvilket hed et "footpush". Her skulle man igen, svømme ud til midten af bassinet, og ligge sig på maven, med strakte arme som supermand, og strakte ben, med fødderne lige. Så kom der to delfiner og skubbede én under fødderne, og man skulle huske at spænde i benene, for ellers fløj man bare ned. Men jeg huskede det, og så kom man helt op at stå! Jeg kom helt op af vandet til mine knæ, det var super fedt, at mærke de havde så mange kræfter. Det er lidt nemmere at forstå, når i ser billederne! ;) Vi fik også et kys på munden og kinden af dem, samt billeder her af. De kostede bare 16 dollar pr. stk! Men jeg endte nu alligevel med at købe tre, for de var så gode. Efter vi alle havde været i bassinet, gik vi rundt i parken, som også indeholder mange andre dyr, som rokker, forskellige fisk, havskildpadder, søløver, pingviner og selvfølgelig delfiner. Vi så et show hvor der var delfiner, pingviner og søløver med, meget hyggeligt. Herefter tog vi hjem, for vi skulle gøre os klar til vores temafest om aften! Vi skulle nemlig holde 80'er fest! Og mand, hvor var alle bare vildt klædt på, næsten alle havde været ude og bruge pengene på accesories, der i blandt mig selv! I kan selv se billederne og så dømme hvordan det er vi ser ud. Vi havde en super fed fest, men jeg drak dog ikke så meget for vi skulle tidligt om næste dag!
Vi skulle ud til noget som hedder "Polynesian Culture Center", som er et sted hvor man kan opleve den polynesiske kultur, blandt seks forskellige øer. Vi skulle først med en bus i en time før vi kom til centeret, og vores guide havde nok den dårligste humor jeg længe har hørt!! Men det blev heldigvis opvejet af de lækre polynesiske mænd vi blev mødt af, i parken. De bar ikke andet end en grøn nederdel, af en slags, og bar overkrop. Mmmmmm lækre polynesiske mænd, ved ikke om de har et krav om man skal have sixpack for at arbejde der ude. Haha. Men da vi kom der ud, gik jeg sammen med Nadia, Melina, Cecilia, Stine, Louise og Brynn. Vi gik fra landsby til landsby, og i hver by kunne man lære om deres kultur, se et lille show hvor de dansede, lege nogle lege, eller få en henna tatovering. De seks landsbyer var; Samoa, Aotearoa(New Zealand), Fiji, Hawaii, Tonga og Tahiti. Der gik en flod ned gennem parken, hvor vi sad ved breden og så et show. Hver landsby kom med en lille tømmerflåde og de stod og udførte en af deres danse, og mand hvor kunne pigerne da godt nok svinge deres hofter, er du helt sindssygt! Om aften var vi til et såkaldt "Luau", hvilket er et fest måltid hvor der er traditionelt mad og underholdning. Her iblandt var det både stegt hel gris og lækre polynesiske mænd og kvinder, som dansede hula, samt andre af deres traditionelle danse. Herefter var vi til et stort show, der blev vist om aften, som foregik på en kæmpe scene, lidt ligesom en koncert, eller et broadway show! Det var så smukt, der var dans, der var fortælling uden der blev sagt noget, og det var bare så fedt. Der var mænd som jonglerede med ild, piger, der svingede hofterne for sindssygt, og meget andet. Kan slet ikke forklare det hele, men jeg ville sige at den her tur til Polynesian Culture Center, er en af de ting jeg vil huske bedst, det hel var bare så spændende!
Efter den lørdag, brugte jeg bare søndagen på at få rydet op og vasket lidt tøj. Så gik de sidste tre skoledage i gang og de fanme hurtigt. Vi så "A walk to remember" og "Precious", og havde et såkaldt "Putlock", som er hvor man hver især medtager noget mad og deles, et dansk ord som vil dække det vil vel være "sammenkomstgilde". Det var skide hyggeligt, for det holdte vi mens vi så "Precious", som i øvrigt er en sygt barsk film! Efter de tre sidste skoledage, kom graduation..
- comments