Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev tid til friugen! Vi var fem piger, som tog af sted sammen; Laura, Malene, Charlotte, Brynn og jeg. Vi havde planlagt at skulle til to af de andre øer, blandt alle Hawaiis øer. Første stop var "The Big Island", som også hedder "Hawaii" og er den største af alle øer. Vi rejste lørdag d.25 marts, dagen efter hajbur, så vi var stadig lidt euforiske, og rundt på gulvet. Men vi glædede os super meget til denne tur, og opleve noget på helt egen hånd. Brynn og jeg tog en taxi sammen med Claes og Stella, der også skulle til Big Island. Men vi blev lidt overrasket da vores såkaldte taxi dukkede op, det var simpelthen ikke mindre end en hvid limousine! Det kostede det samme som en almindelig, så vi hoppede bare ind! En luksus start på vores friuge! Vi mødte de andre i lufthavnen, og pludselig var vi på Big Island. Det tog kun 25 minutter, så man nåede ikke rigtig at opfatte man fløj. Da vi var landet, gik vi over for at hente vores bil, som vi havde lejet. Så kørte vi ellers mod vores hostel, og da vi kom til det, blev vi lidt mistroiske. Det lignede et slags lager, fordi facadenvar helt krakeleret, og vi var ikke helt trykke ved at gå der ind. Men da vi kom ind og blev vist rundt, var det helt udmærket, der var et stort fællesrum, med kæmpestorskærm, hvor der også var to køleskab, og et lille køkken. Ovenpå var der endnu et fællesrum med et par sofaer, og en massage stol! Den nød vi virkelig godt af! Vi havde et rum med 8 køjesenge for os selv, så vi kunne bare brede os. Men så var klokken også mange og vi gik alle tidligt i seng. Dagen efter tog vi til en vulkan park, hvor vi vandrede en smule gennem regnskov og grotter, og så kørte vi ellers bare syd på. På den tur kørte vi gennem ørken, størknet lava, og regnskov. Det var vildt fascinerende at se hvordan landskabet kunne ændre sig så hurtigt! Men utroligt smukt samtidig!
Så blev det mandag, og her bestemte vi os for at prøve noget, som hedder Zipling. Det er hvor man er spændt på en stålwire, og køre hen over en kløft. Lidt svært at forklare, men ellers så se på billederne! Det var meget sjovt, udover det måtte gerne have været nogle dybere kløfter. Mellem de ture, fortalte vores instruktører, eller hvad man skal kalde dem, om den vegetation som vi gik igennem. Vi så mini ananas, bananer, og flotte blomster. Vi var også ved nogle flotte vandfald som hedder Akaka falls, som var rigtig smukke. Så ville vi altså også gerne flyve med helikopter, og da jeg havde prøvet det, ville jeg prøve at flyve med dørene åbne. Det ville have været rigtig fedt hvis jeg havde siddet yderst, men den plads fik Brynn. Men kunne nemlig ikke selv bestemme ens plads, da de placerede en efter vægt. Men det var nu en super flot tur, vi fløj hen over vulkanen og så rigtig rødglødende lava! Vi så hvordan lavaen havde bredt sig ned af vulkanen, rigtig flot. Efter vores helikoptertur, stod det ellers bare på lidt roadtrip, vi kørte og kørte, og stoppede ind de steder vi gerne ville se. Vi kom på et tidspunkt til en sort strand, hvor sandet var knaldsort! Vi gik så en lille tur hen af stranden, og jeg gik lidt for mig selv for at nyde udsigten og bare den stilhed der var. Men lige pludselig, lige for næsen af mig, var der en stor havskildpadde! Den lå bare der på stranden og sov, helt uforstyrret af vi stod og kiggede på den. Så kørte vi af sted igen, og vi kørte helt til South Point, det sydligst punkt i hele USA, som navnet nok indikerer. Men da klokken var mange, og solen var gået ned for længst, var det kuldsort udenfor! Det var en grusvej vi kørte på i en halv time, og der var bare mørkt, og det gjorde det ikke bedre at vi sad og fortalt hinanden om gysere. Skærmende og ret sjovt. Så da vi kom op på vestkysten af Big Island var klokken ret mange, men vi manglende at finde et hotel. Det endte hele med at Brynn, Charlotte og jeg lejede et værelse, Laura og Malene sov i bilen nede på en eller anden havn. Dagen efter tog vi til en strand hvor vi lå og boblede lidt. Så kørte vi til bjerget Maona Kea, men pga. vores bil kunne vi kun komme op i 9000 ft, hvilket var lidt ærgerligt, da vi ville have set en solnedgang der fra. Charlotte og Malene valgte at prøve en astronaut is, hvilket var stribet is, som en slags kyskager. Ret klamt! Vi valgte så at køre ned igen, og se solnedgang ved en strand, hvilket var meget flot alligevel. Onsdag tog vi meget tidligt af sted til Maui, som er den anden ø vi skulle besøge.
- comments