Så sad Brynn og jeg på flyet på vej mod Kauai, den mest frodige ø af dem alle, havde vi ladet os fortælle! Turen varede kun 25 min, så der var ikke tid til en lur der! Da vi kom ud af lufthavnen skulle vi ned og have lejet en bil, og gæt hvad vi fik, en metalblå PT Cruiser! Den er simpelthen så grim, jeg navngav den "The blue humpback whale". Brynn synes dog det var den mest fantastiske bil, så der havde vi en lille uoverensstemmelse. Herefter kørte vi ned til vores hotel, som viste sig at være udmærket, helt fin standard med pool og havet 50 meter væk! Så blev det torsdag og her havde vi ikke noget planlagt, så vi kørte bare rundt til nogle forskellige strande. Vi havde dog et par steder vi skulle til. Den første strand vi kom til var Po`ipu Beach Park, hvor der bare var lækkert, vi lå bare som to strandede sæler, og planlagde vores næste stop. Efter en halv times tid der, kørte vi ud på et ret bumpet eventyr! Vi kørte til Gillins Beach og Há'ula Beach, som viste sig at være forenden af en mega dårlig vej! Der var huller i grusvejen på størrelse med foldbolde, virkelig store! Hvilket måske havde egnet sig til en jeep, men nej vi havde vi kun en PT Cruiser, som er ret lav sænket, skulle jeg lige hilse at sige! Da det var mig, som kørte bilen, prøvede jeg at køre udenom hullerne, men det var altså umuligt! Men da vi endelig kom frem til stranden, var det hele besværet værd. Det var så smukt, og bølgerne baskede imod klipperne, og vandet var så klart og turkisblå! Men så gik turen altså hjemad den hullet vej, og det var da lige før vi troede vi havde mistet udstødningen på et tidspunkt! Haha. Men på vej hjemad, holdte vi ind og så et par vandfald, og vi valgte en alternativ rurte på vej hjem, som viste sig at være en utrolig smuk rute, med flot udsigt til bjerge, der er dækket af regnskov.
Fredag valgte vi at skulle ud og vandre, vi havde dog bare ikke forventet det der skete. Vi kørte op nord på, mod "The Na Pali Coast", hvor vi stoppede ved en grotte, som man kunne gå ind i ude fra vejen af. Det virkede ret uhyggeligt at stå i den grotte, når man ved der et helt bjerg ovenpå! Derefter kørte vi hen til H­a`ena State Park, hvor vi parkerede bilen og forlod den ulåst! Det er man rådet til at gøre hvis ikke man vil have sine ruder knust, af indbrudstyve! Det var lidt mærkeligt at forlade bilen uden at låse den! Men så startede vi vores 6 miles/ ca. 10 km vandretur, men det var intet af hvad vi havde forventet! Puha det var hårdt, det gik stejlt op og ned, vi gik gennem mudder og krydsede floder, virkeligt hårdt! Men da vi er gået 2 miles, som tog os 2 timer, ville Brynn ikke med videre, pga. hun havde nogle meget upraktiske sko på! Men jeg valgte at gå videre alene ind til nogle vandfald kaldet Hanakapiai Falls, der lå 2 miles længere inde i landet. Dette tog ca. halvanden time, og det var godt nok en farlig rute, jeg krydsede yderligere to floder, og gik gennem mudder , regnskov og skove af kæmpebambus. Så skete der noget da jeg næsten lige havde vendt næsen tilbage mod Brynn, lige pludselig var der en kat midt på stien, eller der var egentlig ingen sti, men der lå den altså. Den miavede og så rigtig ynkelig ud. Den var helt dehydreret og meget tynd, men kunne se og mærke alle dens knogler lige så tydeligt. Jeg rakte hånden frem, og lod den snuse til mig, og da den havde forstået jeg bare ville hjælpe den, tog jeg den op og puttede den i min lille for lomme i min sweatshirt. Den var helt fin i pelsen og havde klare øjne, så den var bare udsultet og dehydreret. Jeg gik så alle 4 miles / ca. 6 km med katten i min lomme, krydsede floderne og gik gennem mudder for den. Den lå bare og kiggede ud engang i mellem, og når den havde kræfter nok, prøvede den at komme ud, men holdte den fast, for var besluttet på at skaffe den hjælp. Da Brynn og jeg kom tilbage til bilen, ringede vi til "Humane society", men da klokken var kvart i 18, kunne de ikke nå at sende en ud efter den, så vi fik besked på at komme med den morgen efter kl.8, men vi boede jo på hotel, så det kunne desværre ikke lade sig gøre. Så vi besluttede bare at køre ned til "Humane societys" bygningerne i Lihue, men da vi kom frem havde de lukket. Selvom om der står "Humane Offcier Always Available for emergencies" på et skilt, som hang på deres låge, havde de lukket!! Det giver altså ikke mening, jeg var så rasende! Men ja, vi kunne ikke gøre så meget mere, for privatklinikkerne havde enten lukket eller kostede penge. Så det endte med jeg gik ind på deres privatgrund, bar katten op til deres hoveddør, og lagde den ved en statue hvor den puttede sig fordi den ikke havde kræfter til andet. Det irriterede mig grusomst at der ikke var nogen, som kunne tage sig af den hjælpeløse kat, hvad fanen er det for en verden vi lever i.. Jeg ved udmærket godt at jeg kan rede alle dyr på gaden, men altså det skærer bare i mit hjerte når et dyr, som ikke selv kan forklare sig, ikke har mulighed for hjælp!
Efter den oplevelsesrige dag, blev det lørdag og vi havde sygt ondt i benene, vores lægmuskler var helt ødelagte og hver muskel gjorde bare ondt. Men vi ville have noget ud af dagen, så vi kørte op til Waimea Canyon, en "mini udgave af Grand Canyon". Det var virkelig smukt, og man kan heller ikke her fornemme på billederne hvor langt oppe vi er, eller hvor dybt Canyonen egentlig er. Søndag bød på bådtur, hvilket var ret heftigt. Det var en slags gummibåd med en monster stor motor, så man bare fløj af sted, og bølgerne var ret store, så vi hoppede op og ned. Vi sad på kanten af båden, og holdte fast i et reb , som var omkring båden, vi blev nødt til at have handsker på, så meget skar rebet i vores hænder, pga. farten! Inden vi nåede ret langt ud af havnen, så vi vilde delfiner! Det var så smukt, der var en som hoppede op mens den snurrede rundt! De svømmede lige ved båden, men vi måtte ikke røre eller hoppe i for at svømme med dem. Det var ærgerligt, men på et tidspunkt var der nok omkring 20 omkring vores båd, så var så fedt! På denne bådtur, var der inkluderet frokost, snorkling og garanti for at se delfiner, og vi gjorde det hele. Vi så også herre store havskildpadder og mange sjove fisk. Vi sejlede op til "Na Pali Coast" , som siges at være noget af det smukkeste ved de Hawaiianske øer og det var det virkelig! Alle bjergene var dækket af regnskov, og indhakkene i bjergene, som var formet af lava, for mange år siden, gjorde landskabet mere dynamisk. Da denne bådtur trak ud, nåede vi ikke vores fly, men vi kom heldigvis med et en tre kvarter senere. Så vi kom hjem tidsnok til vores naboer havde lavet aftensmad til os, nums! Så var der bare en normal uge tilbage, sammen med tre ekstra dage..