Profile
Blog
Photos
Videos
søndag d. 10
4.55 var det tid til at tage af sted mod dykkercenteret, for nu var det tid til at dykke med vilde delfiner kaldt, dusky dolphins. Med stramtsiddende våddragter, svømmefødder, snorkel og dykkerbriller og en smuk elefanthue, drog vi ud mod det åbne og MEGET kolde hav. Med delfinerne springende rundt om os og startsignal var det om hurtigt at komme ned i vandet. Med forventning om at se 10 delfiner, gjorde overraskelsen af ca. 600 delfiner, adrenalinkicket, det kolde vand og dårlig kondi mig helt ude af kontrol, så jeg måtte lige op til overfladen og berolige mig selv. Vi havde fået klar besked på at det var vigtigt at synge for delfinerne, da det ville gøre os mere attraktive, så lå man i overfladen svømmede julesange, Britney Spears og Hortja for Pjort forbi og fik mig til at smile endnu mere af hele oplevelsen. Så gik det ellers bare derud ad, og delfinerne var vilde med at svømme rundt om en hvis man ellers selv kunne følge med. Forestil dig helt blåt vand, med plankton eller hvad det nu hedder og ud af ingenting kommer delfinerne svømmende mod dig for at lege. På trods af at det var vilde delfiner kom de rigtig tæt på. Det var en fantastisk oplevelse at svømme og få dyb øjenkontakt med delfinerne og det var utrolig svært at falde ned efter sådan en oplevelse. Når delfinerne svømmede væk var det bare om at komme op i båden igen, og af sted over vandet for endnu en gang at hoppe i. I alt var vi i tre gange, og da kulden begyndte at trække ind gennem våddragten og al energi brugt, var det tid til at komme ombord igen hvor guiden stod klar med varmt vand, tæpper, varm kakao og hårde småkager og så var det ellers bare om at få tørt tøj på og gå ud på frontdækket for at tage flotte billeder. Her kom mit nye spejlreflekskamera virkelig i brug, og med en funktion der kan tage 3 billeder i sekundet blev der hurtigt taget 200 billeder hvor 20 stykker virkelig blev gode.
Eftermiddagen stod på lidt mere motion da jeg og 6 andre piger valgte at leje 4-sæderscykeller og tog en tur ud til sælfarmen. På trods af at man var fire om at cykle var det ufatteligt hårdt, men sjovt og smukt. Efter aftensmaden var der lidt fællessamling hvor vi for første gang rigtig fik øllene på bordet. Den hyggelige afslutning på dagen gjorde det helt sikkert til den bedste dag indtil videre.
- comments