Magnus står og jonglerer, han er blevet lovet en sodavand, når han runder de 20. "far, jeg ved mere om fodbold end du gør". Hårde ord fra en 9 årig, men der er nok noget om snakken. Settet er på en top 10 campingplads lidt uden for Wellington.Vi har lige spist aftensmad efter en fin dag med bytur og havnepromenade. Solen skinner og det har den gjort i de 2 dage, vi har været her. Ikke så meget windy-Wellington, somvi troede og husker fra sidste besøg.

Siden sidste blog har vi bevæget os stille og roligt ned gennem nordøen. Lake Taupo er der ikke så meget at fortælle om udover at de to gamle hoppede bungy-jump. Det er dejligt at have en alder, hvor man bare kan kalde det overgangsalder-fyrreårskrisen, eller hvad det nu hedder, uden at skulle tvangsindlægges på psyk..For deciderede fornuftshandlinger kan man vel ikke kalde tatovering og bungyjump;-) Vi nød endnu et termisk svømmeland og vores telte prøvede lidt blæst og regn.

Vi driblede videre vestpå, da det var der, det gode vejr befandt sig. Bestemmelsesstedet var Napier, som er kendt for art deco og vin. Vi fandt det gode vejr, stranden og en campingplads med legeplads og pool-. Så alle var glade;o) Vi tog på Napier Aquarium, hvor vi så en masse fisk og sidst men ikke mindst 2 stk. kiwier. Fantastisk!! Et meget fascinerende dyr med et rigtig godt image;-) og det er selvfølgelig halvdelen, men hva så? Magnus proklamerede hurtigt, at kiwien hermed var udnævnt til hans yndlingsdyr, mens pigerne, specielt Anna, måske var en smule skuffede over så meget påstyr over et så umiddelbart beskedent væsen.

Videre gik det og som så mange gange før, havnede vi ved lidt af en tilfældighed i en by, som hed Havelock North. Vi skulle lige se et eller andet ned af vejen og befandt os pludselig på en lille hyggelig campingplads midt i New Zealands frugthave, som området kaldes omkring Hastings og Havelock. Der var ikke så mange mennesker, så vi havde stort set faciliteterne for os selv, (pool og minigolf + the essientiels).Vi spiste en masse frugt og var på vandretur i Te Mata bjergene. Det kunne være rigtig fedt at tage det område med tilbage til DK.

Næste stop blev et "farmstayLochlea", et "must do" fra familien Buch, og det har vi ikke fortrudt;-) Vi ankom lidt i 12 og stedet var tomt, men på døren sad en seddel, at man bare skulle "make yourself at home" og det gjorde vi så. Sidst på eftermiddagen dukkede Greg , Ellen og deres yngste søn op. Utrolig rare mennesker og 2 min. senere var Magnus med Greg i landroveren anno 1960, for at ordne et hegn et eller andet sted på hans450 ha. (som i NZ størrelse er ret lille). Han havde 3000 får incl. lam og 100 stk. kvæg og det klarede han ene mand samtidig med at han drev gårdens lille backpacker-sted. En driftig mand må man sige!! Dagen efter var hele familien med på tur rundt for at se driften.Jonas og skiftevis ungerne på 4 hjulet crosser, Greg og Rikke i landroveren. Vi fik et lille, men spændende indblik i en NZ landmands dagligdag.

Nu er vi så i Wellington og har lige booket et rum i downtown. De næste par juledage vil vi lege storbysferie med museums, biografs, resturants, etc.,-besøg. Det bliver fedt med en pause fra teltene, men glæder os til at skulle bruge dem igen på sydøen, som vi tager til den 26. dec.

Og jo,, vi har købt computer..Ikke flere grå hår end højst nødvendigt.

Kan I alle have en rigtig glædelig jul.Word out,- Familien Møller