Profile
Blog
Photos
Videos
Veltilpasse efter en tur i poolen og lidt aftensmad sidder vi nu i vores nye og kæmpe telt, som skal huse fam. Møller de næste 30 dage på NZ og forhåbentlig de næste mange somre hvorend det så må blive;-)
Vi er nået til Kaikoura på NZ østkyst, som er kendt for dets fantastiske maritime liv. Vi har bestilt en hvalsafari til mandag, så det glæder vi os meget til.
Op til Kaikoura har vi ferieret sammen med resten af NZ befolkning på den nordlige del af sydøen. Vi forstår godt hvorfor de flokkes herop. Rigtig behageligt klima, gode strande og en fantastisk natur. Vi var på trek i Abel Tasman, som ungerne klarede rigtig godt. Vi blev sejlet ud i vandtaxi og gik en lille tur på 8 km fra Bark bay til Torrent bay. Vi lejede en båd i Marlborough Sound, hvor Magnus fangede aftensmaden i form af to fine Kawahier, som er en blanding mellem en torsk og en ørred. De smagte rigtig godt, specielt Magnus strålede ved aftensbordet. Marie havde også bid, men det fik faren spoleret, da han overtog fiskestangen. Ellers har vi huseret på strandene med Bodyboards, Sandsliders(en ny dille hernede som vi regner at tage med hjem)skovle, fodbold, snorkelgrej og en rigtig masse solcreme.
Vi har vænnet os til at køre i venstre side nu og føler os halvvejs hjemme som inkarnerede campister i dette storslåede land. Engang imellem er det lidt svært at sortere i de mange indtryk og vi kæmper lidt for at lade dem bundfalde, men det gør de sikkert engang efter vi er kommet hjem. Der er nemlig rigtig mange at fordøje.
Till next time... Ha` det godt.
- comments