Da vi ankom til Cobán fredag d. 29, fandt vi hurtigt et hyggeligt hostel nær byens Parque Central. Den første aften brugte vi på at tjekke området ud og på at tilpasse os de nye omgivelser. Da vi var ankommet til byen lige midt i Semana Santa (påsken), var mange ting lukket, og vores muligheder var derfor begrænsede. Om natten blev vi for første gang på turen ramt af en backpackers skræk; en mand på vores dorm, som snorkede MEGA højt! Heldigvis flyttede han dagen efter, og vi havde vores seksmandsværelse for os selv de resterende dage :-)
Lørdag udforskede vi byen mere. Cobáns bymidte ligner mange af de andre byer, vi har besøgt, med en Parque Central, en kirke og små boder. Men hvis man bevæger sig et par kilometer væk fra parken, kommer man til et lidt mere industriagtigt område, blandt andet med en McDonalds og et shoppingcenter. I shoppingcenteret fandt vi et supermarked, som havde mange europæiske varer, som vi kender hjemmefra - sindssygt dejligt at få shoppet cremer og andre tøseting, som man ved er i orden! Vi fandt ud af, at centeret havde en biograf, og tog derfor tilbage til centeret om aftenen, spiste på en af dets mange restauranter og tog ind og så "Jack the giant slayer" (eneste film på engelsk).
Påskesøndag ville vi en tur i byens nationalpark, som vi havde læst om i Lonely Planet. Da vi ankom, blev vi mødt af en vagt/guide, som sagde, at han ville følge med os rundt i parken. I starten syntes vi, det var lidt irriterende, da vi havde set frem til at kunne nyde solen og omgivelserne i vores eget tempo. Men da han fandt sin machete frem, og fortalte os, at INGEN kvinder måtte gå alene i parken pga. de mange kriminelle, der åbenbart gemte sig i skoven, var vi alligevel glade for, at han tog med! Han forklarede os endda, at hvis en kvindelig gæst nægter at have en guide med på turen, får hun ikke lov til at komme ind. På én gang betryggende og foruroligende..
Dog var han egentlig hyggelig nok at have med, da han fortale os lidt om området. Bagefter fik vi lov til at slappe af ved parkens sø (med overvågning af en bevæbnet politimand), og var så heldige at få set søens lille alligator.
Vi spiste frokost på en restaurant, hvor vi blev meget positivt overraskede over deres grovbrød - det tætteste vi er kommet på rugbrød so far!
Mandag var vores sidste dag i Cobán, så vi fik styr på vores transport videre, og gik herefter tilbage til shoppingcenteret, hvor vi fik gjort nogle fornødne indkøb. Ellers blev dagen brugt på afslapning og pakning.
Tirsdag skulle vi videre til Lanquin, som ligger omkring 70 km. fra Cobán. Her fik vi indlogeret os på det mest fantastiske hostel, vi har set indtil videre! Det ligger en smule afskåret fra byen, men har egen restaurant med lækker mad, og ikke mindst fantastiske omgivelser. Vi boede i en hyggelig privat hytte lige ned til en smuk rislende flod. Omkring os var der masser af grønne områder, hvor der var køer, der græssede hver morgen, vildt mange kælne hunde og hængekøjer nok til hele byen. Alt i alt et super dejligt sted. Resten af tirsdagen brugte vi på at dase i solen og tage en masse billeder af stedet.
Onsdag stod på en tur til Semuc Champey - grunden til vores stop i Lanquin. Semuc Champey er svært at forklare. Det er en flod, som nærmest er opbygget af etager af små pools (tjek billederne, så forstår man det bedre). Første del af turen bestod i en hike op ad et bjerg til et udsigtspunkt, hvorfra man kunne få fantastiske billeder af Semuc Champey. Fordi vi i forvejen boede i bjergene, og turen gik ekstremt meget opad, var det en utrolig hård hike, syntes vi! Grundet den iltfattige luft var det svært at trække vejret ordenligt, og man følte, at man havde verdens dårligste kondi. Men da vi nåede udsigtspunktet, var det hele turen værd, trods rystende ben og et par liters svedtab!
Hiken sluttede nede ved selve Semuc Champey floden, hvor det nu var blevet tid til at bade. Vi troede egentlig, at vi ville få lov til at styre svømmeturen selv, men vores sindssyge abeguide havde andre planer (han hoppede rundt og var mega hyper og irriterende). Han førte vores gruppe fra pool til pool, hvor vi skiftevis skulle hoppe, glide eller klatre ned i den næste. Egentlig meget sjovt, og vandet var fantastisk.
Efter turen i floden og en omgang frokost, skulle vi videre til turens næste aktivitet - caving! Vi beholdt vores badetøj på, og udenfor grottens indgang blev vi hver tildelt et meget tyndt stearinlys, som skulle være vores eneste belysning i grotten. Det første af grotteturen var ikke så slemt, da det iskolde vand i grotten kun var knæhøjt. Sværere blev det, da vandet blev for dybt til at vi kunne bunde, og vi måtte derfor svømme/træde vande med stearinlyset i den ene hånd og forsøge at undgå skarpe klipper under vandet. Turen bød også på klatren op og ned ad stiger, hele tiden med et stearinlys i hånden, som konstant blev mindre og dryppede ned ad hånden på os.
Da vi nåede grottens ende og kun havde meget lidt stearinlys tilbage, gik det til vores gru op for os, at vi skulle samme vej tilbage!
Tilbagevejen bød også på en uventet dukkert, da vi skulle falde ned gennem en smal kløft ned i meget dybt vand (hvilket vi ikke var blevet informerede om, men først opdagede da vi fik hovedet under vand)! Alt i alt en pisse sjov og grænseoverskridende oplevelser, som vi slap fra med et par småskrammer.
Efter grotteturen var vi nået til dagens sidste aktivitet, nemlig tubing ned ad floden. Guiden startede med at hoppe i sin badering, hægtet fast til et par i vores gruppe, som vist ikke kunne svømme. Vi fulgte bagefter, og hyggede os med at flyde gennem de smukke omgivelser. Mens vi lå og fjollede rundt i vores baderinge, ændrede stemningen sig pludselig til den mere dramatiske side! Foran os råbte guiden pludselig "Help me! Help me!", mens han forsøgte at holde manden, der ikke kunne svømme, oppe på en af baderingene. Da vi var de eneste fra gruppen i nærheden, padlede/svømmede vi dem ihærdigt i møde. Vi fik afleveret en af vores baderinge til guiden, som han bad om, alt imens vi var meget forvirrede. Der hvor vi stod, var vandet cirka en meter højt, hvilket tydeligvis kom meget bag på den panikslagne mand, som klamrede sig til sin badering! Lidt komisk men stadig synd for ham :D
Efter denne dramatiske oplevelse vendte vi tilbage til Lanquín med ømme trætte ben og en god appetit! Aftenen blev brugt på at nyde hostelets lækre buffet og ellers bare afslapning.
Torsdag var vi meget ømme i kroppene, og brugte dagen på at hygge på vores fantastiske hostel. Vejret var dog sindssygt, og vi endte med at sidde og klamre os til hinanden i sengen under den lange strømafbrydelse, alt imens de konstante lyn farvede himlen lilla, og den buldrende torden lød som om, den rev himlen fra hinanden!
Fredag skulle vi tidligt op for at tage videre til Flores, som er Guatemalas sidste stop.