Antigua og Honduras part 2

Så blev det tid til sidste opdatering på bloggen.

D. 2. maj - 5. maj var vi i 2 vagter af 12 timer ved Los Bomberos - det lokale firemen/ambulance korps. Los Bomberos funktion var udover at være brandmand også at rykke ud til diverse ulykker og hændelser hvor folk har brug for førstehjælp eller blive kørt til skadestuen. Dermed kunne det rumme alt fra en hovedpine til et flækket øjenbryn til alvorlige trafik uheld. Sjovt at opleve at være på en brandstation og bare vente på at alarmen skulle ringe og vi alle skulle fare ud efter den store røde brandmandshjelm og ind i den noget brugte og faldefærdige ambulance - over brosten det gik i lynende fart og voldsom larm.

Desværre var der ikke mange alarm opkald - så dagene var lange og det meste af ventetiden på stationen blev brugt på udklædning i brandmandstøj, lege med hundehvalpe, vaske biler, se fodboldkamp, spise og ellers bare sidde og kigge ud i luften. Tine og jeg besluttede os derfor at de følgende 2 uger skulle bruges på noget andet frivilligt arbejde, hvor vi kunne hjælpe til og føle os nyttige.

I weekenden d. 6. maj tog vi til den smukke sø Lago Atitlan - hvor vi besteg den knap 3000 m høje vulkan San Pedro med en lokal guide- Pyha for en led tur, op op op og endnu mere op op op det gik i 3 timer. Men hvilken fantastisk udsigt vi blev mødt af - helt sikkert alle anstrengelser, saltsvedsdryppende kroppe, ømme muskler og vabler på fødderne værd. Nedad burde jo så være noget nemmere - men nej - av vores benmuskler og knæ. Dagen efter skulle vi bestige et mindre bjerg tidlig morgen kl. 4.00 for at nyde solopgangen. Desværre måtte vi igen erfare at man ikke altid kan regne med tider og busser i Guatemala - så bussen kom ikke og vi nåede først bjerget da solen var halvt stået op. Dog fik vi stadig lov at nyde den smukke røde himmel som skiftede til lyserød, gul og blå.

Fra d. 9. maj til d. 20. maj var Tine på plejehjem - hvor alt fra madservering, lægge tøj sammen, give bad, hovedrengøring m.m. blev udført. Et dejligt sted at arbejde med flinkt personale og taknemmelige smilende glade beboere.

Lene var i samme uger,1 uge på plejehjemmet med Tine og 1 uge på et børnehjem for underernærede børn. Et spændende projekt hvor de frivillige har en stor del af fortjenesten af at de små børn kommer sig hurtigt.

Så selvom at det frivillige arbejde ikke på nogen måde blev som vi havde regnet med - endte det alligevel ud med nogle gode uger og indsigt i Guatemalas sundhedsvæsen, ikke mindst også pga 2 hospitaler og et hospice for AIDS ramte børn og voksne.

I weekenden 14.-15. maj besteg vi vulkanen Pacaya som ligger i området nær Antigua. En god tur i et område med størknet lava og smuk udsigt. I samme weekend tog vi til det kendte marked ChiChi. Markedet ligger 3 timers kørsel fra Antigua. Et hyggeligt marked med alt hvad hjertet kan begære i alt slags guatemalsk håndværk. Så lidt håndører blev der brugt her.

Den sidste weekend 21.- 22. maj havde vi ikke lavet de store planer - andet end at nyde vores sidste tid i Antigua og gå i byen med de andre danske piger.

Søndag aften d. 22. maj tog vi en vemodig afsked med vores Antigua familie. Kl. 4.00 mandag morgen skulle vi nemlig med bussen til Honduras.

Efter en laaaang tur med 3 forskellige busser nåede vi endelig frem til vores mål La Ceiba i det nordlige Honduras. Fra La Ceiba tog vi videre til junglen. Her skulle vi være de næste 3 dage. I junglen boede vi på en dejlig stille og rolig lodge - hvor der tilmed var øko-system hvilket betød at toilet papiret kunne skylles ud i toilettet - yes - det var noget vi kunne lide. Dagene fik vi til at gå med hesteridning og cykeltur på mountainbikes i bjergene, med dejlig afkølende ferskvands natural pools. Det var et sikkert sted at være, så vi badede i floden og nød naturen på egen hånd.

Lørdag d. 28. maj tog vi videre med færgen til dykker øen Utila - vores sidste tid sammen skal jo selvfølgelig bruges på det vi begge er helt bidt af. Vi har dykket ved vrag og set smukke koralrev. Når vi ikke er i våddragterne med ilttanke på ryggen læser vi bøger, spiser lækker mad, bader eller spiller beachvolley. Hvad mere kan man forlange - vi elsker det.

(en lille komentar fra divemaster Colin)

And in english for all our new international friends we met the most amazing guy in Utila he is a dive master and truly a viking like us. He has changed all our lives but may ruin our friendships as me and Tine are both in love with him and fighting over his attention. HAHAA.

I morgen fredag d. 3. juni tager vi til Honduras hovedstad Tegucigalpa for at fange flyet mod Sydamerika. Dermed er det desværre også snart tid til den vemodige afsked og separation efter 5 måneders ægteskab med fede oplevelser. En tur vi aldrig vil glemme.

Det var sidste blog indlæg for Tine og Lenes fantastiske rejse. Håber det har været spændende for jer alle at følge med.

Vi glæder os til snart at se jer alle hjemme i Danmark.

Klem fra os :)