Et par gode råd hvis du en dag har et par timer i LA lufthavn!

Så ankom vi til LAX, hvilket egentlig bare var en mellemlanding på vores marathon-rejse fra Aussieland til Tequila-land (Mexico). Men nu, hvor vi alligevel havde ca 8 timer inden næste fly, kunne vi lige tage et smut ind til byen:-) Det første vi kunne komme i tanke om at se, var Walk of Fame og den tattoo-butik, der er med i tv-serien Tattoo Inc. - så det blev vores mål! Uden kort eller nogen anelse om hvor de to destinationer lå, begyndet vi at undersøge vores transportmuligheder. Det første vi konstaterede ver, at en taxa var for dyr - 50 § - I må da være sindsyge, vi er jo backbackere!!! Videre til næste mulighed - metroen... Aha... det plejer at være buget-venligt! Vi hoppede derfor på en shuttelbus mod metroen. Men men men... her i "mulighedernes land" har de åbenbart også metro busser. Så nu vi alligevel var ved bussen, og da den søde bussemand var mere end glad for at hjælpe os, hoppede vi ombor - hvilket kun kostede 1,5§ p/p:-) Vi blev hurtigt meget bevidste om, at det var en virkelig lokal bus, vi var kommet med - vi var ene hvide blandt afroamerikanerne - sikke en stemning der var i bussen - der blev råbt, jokket og skældt ud med tyk amerikansk accent! Og der sad vi og følte os lidt malplaceret. For at nå vores første destination, Walk of fame i Holleywood, skulle vi skifte bus - bussen vi skiftede til gik dog ulykkeligvis i stykker før vi nåede frem, så her stod vi pludselig midt på gaden "God knows where" i LA, uden kontanter, bykort, kun med hinanden... Men humøret var højt, selv da vi opdagede at vi i kampens hede havde ofret en af Lenes klipklapper:-) Efter at have gået et stykke uden at se en eneste taxi lykkedes det os endelig at prejle en. 15 § senere nåede vi Walk of Fame - her tilbagte vi sådan ca 10-15 min med at power-kigge ned i jorden og tage en masse "selftimer" billleder af os og stjernerne. Derefter gik turen videre hvis vi skulle nå tattoo butikken, for pludselig var de 8 timer blevet til 4... Vi fandt butikken og fik tage de obligatoriske billeder. Den lille spinkle drøm vi muligvis havde haft, om at få lavet en tattoo, braste dog da vi hørte prisen... Ved nermere eftertænke kunne vi måske have forudset dette - en butik med eget tv-show... Så det blev endnu et kort visit! Hvad skulle vi så??? Tilbage til lufthavnen - ok! Hvordan? TAXI.... og 50 § fattigere:-)

Moralen i denne lille fortælling er, at hvis du er i tidspress, kan offentligtransport være en dårlig løsning... Men på den anden side - det har været et eventyr vi sent vil glemme:-) Det er jo ikke kun målet, der er oplevelsen - men også rejsen i sig selv!