Profile
Blog
Photos
Videos
Øv.. vi havde ellers lige været gode og havde uploaded billeder og tekst fra Hoi An, da vi ankom, så I kunne få historien i små bidder, men så er det slet ikke kommet med!
Nå, men der er som sådan heller ikke sket det store i Hoi An, andet end at vi har shoppet, designet, rettet og kigget på tøj og tasker. Hoi An er den by, hvor man skal have syet ting og det har vi taget til os. Mange af tingene er noget, vi har syntes, vi har manglet derhjemme. Andet er bare for sjov, for det skal der jo være plads til. Men det vil altså så også sige, at der ikke er mere plads i vores rygsække. Men nogle gode ting har vi i hvert fald fået os. Nederdele, kjoler, shorts og en taske til min iPhone - designet af Emma Victoria.
Vores tid i Hoi An har været regn - og stormfuld pga. en nordgående tyfon ved Vietnams østkyst. Her går informationerne fra mund til mund, og hvad man ved er ikke nødvendigvis fakta, men stormens centrum skulle siges at være i Nha Trang som var vores næste stop og den skulle være på vej mod Hanoi. I Hoi An er der nogle gader der er oversvømmet og overalt kan man se at vandstanden er højere end normalt. Og da vi var fanget her besluttede vi os for at tage på madlavningskursus. Red Bridge Cooking Class. Vi lærte at lave et par vietnamesiske retter og fik selvfølgelig lov til at spise bagefter, hvilket vi satte stor pris på. Kurset gik egentlig mest ud på at spise, men vi lærte en del om de traditionelle retter, som vi senere har bestilt igen på restauranter. Fried Wonton er min yndlings. Den smager lidt som italiensk bruchetta og så alligevel ikke. Vi fik også White Rose (ret lækker), Forårsruller i rispapir (også en af de bedre), aubergine i clay pot (også en favorit) og pandekage - foraarsrulle i rispapir (faktisk er det hele voldsomt delikat!!). I kan sikkert Google det hvis I vil have lidt visuelt. Med i madlavningspakken var der også et besøg på det lokale marked. Det var simpelthen så lækkert. Jeg ville gerne kunne købe alle de lækre ting hver dag. Tine har uploadet nogle lækre og mindre lækre billeder af dyr og grøntsager. Det var en oplevelse.
Vi har mødt 4 andre danske piger, som vi har haft det sjovt med de seneste dage. To piger fra Vejen og to fra Skive. Katrine og Jenny fra Skive skal vi rejse videre til Nha Trang med i aften. 12 timer i sovebus. De skal måske med på den motorcykeltur fra Nha Trang til Mui Ne, vi er ved at planlægge, hvilket kunne være hamrende skægt.
Nu tror jeg vi vil ud og finde lidt frokost. Skulle checke ud inden klokken 12 og det betød tidlig morgenmad, da der var meget der skulle pakkes. Og nu hvor det endelig er godt vejr, kan det være man skal sidde udenfor og spise sine nudler med frisk seafood.
Hav det godt derhjemme..
Er sneen på vej?
Tine og Emma
- comments