"Ring Ring Ring" Vækkeuret ringede tidligt, da vi havde booket en greyhoundbustur til Australia Zoo.
Vi vågende igen op til en overskyet himmel, så vi krydsede fingrene for, at det ville holde tørvejr.
Efter omkring to timers kørsel blev vi sat af ved Australian Zoo, og foran os havde vi 8 timers fritid, inden bussen ville hente os igen. Australian Zoo er blevet verdenskendt, især efter krokodillejægeren Steven Irwins død, da den tilhører Irwin-familien. Samtidig benytter de sig også af nogle af Stevens teknikker, til at kunne omgås de vildtlevende dyr på nærhånd og dermed fastholdes der en Steven Irwin -stil.
I starten var pladsen lidt uoverskuelig, da det var svært at se, hvor man skulle begynde.
For hver gang vi drejede hovedet, så vi et nyt interessant dyr og pile, der pegede i forskellige retninger.
Vi lagde ud med at besøge krokodillerne, som blev efterfulgt af alligatorer, skildpadder osv.
Af og til stødte vi ind i dyrepassere, som var ude og lufte dyrene. Her fik vi også mulighed for at røre flere af dyrene bl.a. koalabjørn, slange og den tasmanske djævle. Vi så endda også en gepard blive luftet i snor.

Sidst på formiddagen skulle elefanterne have mad. Vi havde mulighed for at fodre elefanterne på skift, så vi stillede op på rad og række, og prøvede at fodre en elefant med frugt.
Klokken 12.00 var der et krokodilleshow i bedste Stewen Irwin-stil. Det foregik i en stor arena, som nærmere lignede et lille fodboldstadion.
Showet blev indledt med høj musik og en dyrepasser som præsenterede showet, hvor imens andre dyrepassere gik rundt med slanger blandt publikum.
Dette blev hurtigt afløst af en masse forskellige flotte papegøjer og andre fugle, som føj henover hovederne på os. Det var næsten ligesom cirkus. Et pift fra en dyrepasser og fuglene var ude igen. Efterfølgende kom en løbende dyrepasser kom ind med en større fugl lignende en ørn. Denne fugl var dog kvik og udførte et trick, hvor den kunne hente en 20 dollarseddel hos en blandt publikum, for derefter at flyve tilbage til dyrepassere med dollaren og tilbage igen. Smart var den!
Herefter kom en kæmpe ørn flyvende ind på scenen, den havde næsten et vingefang på 1.5 meter, den var i hvert fald kolossal.
Efter denne fine opvarmning til showet, kom krokodillen endelig, som vi havde ventet på.
Svømmende ind i manegen kom den store krokodille og med sig havde den tre dyrepassere.
Der var pludselig en bestemt stilhed blandt publikum og alle var spændte på, hvad showet skulle ende ud i.
En af dyrepasserne "legede" med krokodillen og fremførte forskellige handlinger. Krokodillen blev lokket med mad meget tæt på, og det flere gange lige ved, at blive lidt for spændende, især når dyrepasseren gled og var tæt på at falde i vandet til krokodillen. Der var dog ingen tvivl om, at dyret blev omgået med en vis respekthed. Det var et super godt show, hvor man tydelig kunne se, at det var inspireret af Stewin Irwin, og hans måde at lege og omgås med dyrene på. Alt i alt var det et flot, spændende og imponerende show.

Vi fortsatte vores gåtur rundt i zooen og undervejs stødte vi ind i Wombatten, som var ude og blive luftet. Dyrepasseren sagde, at vi dog skulle holde lidt afstand til Wombatten, da den lige pludselig kunne finde på, at løbe som et lyn. Det lille tykke dyr, lignende en gris, gryntede dog roligt videre iført sin lædersele.
Så nu kan vi med stolthed roligt sige, at vi har fået hilst på alle de australske dyr!
En ellers fremragende dag i zoo endte med en ordentlig omgang regn. Og vi endte med at måtte sidde i øsende regnvejr og vente på en greyhoundbus, der var 2 timer forsinket. Vi var våde, trætte og sultne, da vi vendte tilbage til vores hostel først på aften.