Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede med et chok. Klokken var 7.20 og vi skulle både nå at tjekke ud fra hostellet, pakke og gøre os klar til at blive hentet kl. 7.50. VI fik fart på og det endte endda med at vi nåede det hele.
I den lille bus kørte vi igen ud til stranden for at surfe. Imens vi varmede kroppen op, så vi flere delfiner i vandet lige der, hvor vi skulle surfe. Det var første gang, vi så delfiner og vi havde aldrig forestillede os, at vi skulle surfe med delfiner. Vi kunne begge mærke at det var tredje dagen på boardet, det gik lettere, men til gengæld var vi også tappet for kræfter. Det er hårdt at surfe, kan vi lige love for!
Efter 4 timers surfing blev vi kørt tilbage til hostellet, hvor vi tillod os at få noget at spise inden vi gik ned på stranden, som ligger tæt på. Med et bagende sol på omkring 30 grader, blev vi hurtigt kogte og bestemte os for at gå en sidste gang rundt og kigge lidt i de små butikker. Byron Bays butikker er alle små og hyggelige, og det er tydeligt at mærke at byen forsøger at holde sit eget lille hippie-præg.
Timerne gik hurtigt og kl. 19.15 blev vi hentet af Greyhoundbussen, som skulle køre os til Brisbane.
Efter ca. en times kørsel holdte bussen en lille pause i Surfers Paradis. Det første syn der mødte os her, var den ene høje skyskraber efter den anden, og vi blev hurtigt enige om, at vi egentlig var meget glade for, at vi havde valgt at springe den overturistede by over.
Vi ankom til Brisbane omkring kl. 22. Tæmmelig trætte forsøgte vi at finde vores booket hostel: "Base Brisbane- ". Efter lidt søgen lykkedes det endelig og vi faldt hurtigt i søvn da vi ramte hovedpuden.
- comments