Tsagaan Sar fortsaettelse. En uge for sent opdateret, men dagene floej afsted; de gik med besoeg, mad og gaver.

Foerste dag, tog vi med Lara paa uanmeldt besoeg hos pedellen paa den skole hun arbejder paa, han boede i en geer med sin familie omme i skolegaarden. Dette vore foerste besoeg var noget af en oplevelse.

Det var om at holde tungen lige i munden i disse dage, da der var en masse traditioner og gestus, der skulle huskes. Forest og fremmest skal man hilse familien paa en bestemt made: den aeldste herre eller dame i huset hilses foerst og herefter nedaf i alders raekkefoelge - en gave skal ogsaa overraekkes til den aeldste. Hilsenen sker ved at man holder hinanden i armene kysser kinder og siger fred vaere med dig (paa mongolsk selvfoelgelig, det lyder noget i retningen af; amard benno). Herefter bliver 'salat' serveret - for det meste kartoffel/mayao/poelse kompot. Imens man snakker om vind og vejr, drikker den ene kop maelkete efter den anden og gumler chokolade og andre godteri sig. Hvis man er heldig faar man ogsaa lov til at snuse til husets herres tobak som han har i en fin lille flaske (dette goeres ogsaa paa en bestemt maade). 20minutter senere er finale maaltidet klart: buuz buuz og atter buuz! De er heldigvis smaa saa det kan gaa. I hver familie har de gemt en moent inde i en af de tusind buuz de har lavet, og hvis man er saa heldig at finde den/flaekketanden paa den/sluge den og hvad ved jeg saa er man garanteret held resten af aaret. Ingen af os var dog saa heldige. Oven i buuz festen var vi her hos pedellen endda saa ekstraordinaert heldige at faa det foesrst skaarne stykke af hans praegtige doede faar der prydede bordet (og hvem ved hvor laenge det har ligget der og svedt) ikke nok med det, endda ogsaa det mest fornemmeste stykke: halen/roeven om man vil - en ordentlig luns fedt; vi aftale at gumle det i os i samlet flok, hvilket dog ikke lykkedes saerlig godt. I front laa Cilleren der aad det hele med stor fornoejelse og med et utilpas glimt i oejet, jeg tog en bid og gemte resten i en buuz og lod den ligge, Lara derimod tog andre metoder i brug da hun gemte hele klumpen i sin stoevele. Det hele blev skyldet ned med vodka! Efter dette foerste besoeg havde vi selvfoelgelig ikke faaet nok, saa den naeste dag havde vi sagt ja til at tage med nordmaendene paa ikke mindre end tre besoeg. Foerste stop var deres barne/hus-pige, derefter hendes bedstemor og til sidst hendes tante.. Da vi endte op ude i geeer distriktet kugle runde af buuz og godter, valgte vi at ville gaa hjem - jeg foelte jeg genkendte det og fik den idee at tage forbi Urangoos bror paa uanmeldt beoeg, da man sagtens kan tillade sig det i disse fest dage og det er naermest det det gaar ud paa. Min stedsans slog dog gevaldigt fejl og vi fik gaaet os noget af en omvej, men endte dog til sidst med at finde den rigtige geer meellem de uendeligt mange ens indhegninger og hvide telte, moedet med en fordrukken vodka mongol, en doed due og hund. Hos broderen blev vi taget varmt i mod, drukket havtorn, hjemmebrandt og oevet mongolsk + engelsk med den aeldste datter. Her fik vi en opringning fra Ogii og en invitation om at komme der. Et femte besoeg og maalet om buuz nummer tredive var jo ikke til at afslaa,saa vi fik fundet vejen ud af geer distriktet og prejeten bil og et lift tilbage til centrum. Her blev der endnu engang taget varmt imod os hos Ogii og hendes familie. Faderen var godt tipsy - og formaade at fyre den ene geniale kommentar af efter den anden -, Ogiii oversatte uden kvaler og censur! ''Jeg har arbejdet i Rusland og der drikker man altsaa sin vodka op'', ''Drik hoeje kvinde'' og ting i den dur. Da buuz nummer 30 var faldet paa plads i vores maver og vi havde sagt farvel trillede vi efter en lang dag hjem og sov buuz og vodka maverne ud. Den tredje dag stod den kun paa eet besoeg, i samlet flok med alle amerikanerne og Sam. De havde dog vaeret i gang hele dagen og vi fortsatte festen hos Lara (jaja, selv paa en soendag). Ned fortsatte sin faerd, men kom tilbage til Lara hvor vi alle var saa heldige at vaere vidne til hans buuz nummer 138 paa 24timer og dermed slog han den hidtil indtagene rekord. Aldrig har jeg vaeret vidne til en mave saa oppustet , et ansigt saa blegt og svedigt.

Den efterfoelgende uge har vaeret noget stille og rolig.Baba er kommet tilbage. Jeg har faaet min dell; der langt fra er hvad jeg bestilte, men lidt renovering og den skal nok blive god. Ciller og jeg har desuden vaeret i bibel gruppe, der var noget af en interessant oplevelse. Med denne rejse havde jeg egentlig mest planlagt at udforske buddishmen, hvilket kommer til at ske den kommende tid men i lige saa hoej grad islam naar jeg kommer til Bayan Ulgii og nu har jeg saa ogsaa faaetet indblik i kristendoommen OG faaet mig min helt egen biblen, den havde jeg ikke lige set komme. Jeg har alt respekt for religion, folk der finder deres leve vej, vaerdier osv der, der er bare ufattelig mange ting jeg ikke kan forholde mig til og jeg vil for altid vaere tilhaneger af naturvidenskaben, det kommer der vidst ikke til at haerske tvivl om,. Ikke desto mindre finder jeg det virkelig interessant at faa aabnet min horisont og viden.

Derudover har jeg ligget syg i et par dage, med knaldhoej feber +fantasier heraf, hvilket godt nok var skraemmende, muskelsmerter og overoopkonging og en god omgang kvalme. Det er ikke gaaet over, men afsted til Uvs skulle vi, da vores kursus starter paa mandag og de to andre hjaelpere kommer i morgen. Lige nu sidder jeg i bilen med et hoevede der dunker, en kvalme der siger spar to og en krop der har lyst til at give op. . Vi har forladt foraaret og de ''lune'' (minus15) temperature i Khovd og er langsomt begyndt at naerme os de minus 30 / 40 igen. Det er dumdristigt, men snart er vi fremme og jeg kan komme i seng. Baba og jeg holder humoeret oppe ved at synge og grine (: Vi koerer i et gammelt rugbroed med et aegte par, heruodvoermig og Baba en sytten aarig dreng, der gav mig noget af et komplitment med paa vejen; at jeg ligner Justin Bieber! Aldrig har jeg faaet noget saa soedt af vide. Haha. Trods noget af et svaekket immunsystem, er jeg ved godt mod ! Der er nu intet som at cruise paa de mongolske landeveje og skraale med til godt-pop med Baba og min 17aarige nye ven! Godnnaat