At vaere i denne situation, i en alder af tyve, med saa meget ansvar, selvbestemmelse (er det overhovedet et ord?) og medrivende udvikling, havde jeg aldrig regnet med eller set komme. Det er i sandhed en kaempe maessig udvidelse af min kompetance og oplevelses rygsaek. Baba og jeg er selvkoerende nu - og han med rygrad som en regnorm, har jeg foerst og fremmest faaet udviklet evner til at coache og vejlede. Jeg har langt fra svar paa alting og kan tage mindst lige saa gode beslutninger som han, men det her handler i hoej grad ogsaa om kunne taenke selv og tage stilling.

Det har vaeret en rigtig god uge, selvom jeg har vaeret utrolig fravaerende og medtaget af sygdom. De tre gutter gjorde det dog utrolig godt! Selvom jeg til tider mest af alt bare har lyst til at give op og inderligt oenske at jeg snakkede mongolsk eller at folk her snakkede engelsk, saa har jeg ikke givet op endnu eller taenkt mig at goere det. Isaer paa vores kurser har det vaeret en kaempe udfordring. Dog har jeg set i oejnene at jeg ikke er sprogligt anlagt. Dermed har jeg ogsaa indfundet mig med, at jeg nok ikke kommer meget laengere end det basis jeg kan nu. Jeg forstaar en del og kan klare mig uden Baba; jeg kan komme rundt, handle osv. Meget begraenset dog. Det handler nok i bund og grund om viljen og lysten til at ville kommunikere. Baba har ogsaa vaeret virkelig god til at oversaette mig til de faa lektioner jeg holdte i loebet af ugen og udover det havde jeg lavet det saa simpelt som muligt. Det er en udfordring, men ogsaa utrolig fedt og givende at skulle vaere saa kreativ og taenke ud af boksen hele tiden. Blandt andet havde jeg lavet to lektioner omkring brainstorming - der blevet taget i mod med klapsalver, virkelig underligt og jeg kunne ikke helt finde ud af hvordan jeg skulle haandtere det. Det er noget maerkeligt noget at blive set som saadan en klog altvidende person og som om alt hvad jeg siger og kommer med er det rigtige. Der bliver ikke rigtig sat spoergsmaal til noget eller undring. Selvom hvad-har-du-laert-i-dag ogsaa var et hit - de skulle hver dag reflektere over hvad de havde faaet ud af dagen. Et andet godt eksempel paa dette, var Bazaraa der den sidste aften fik en allergisk reaktion af en art og aldrig i mit liv har jeg set en overlaebe saa stor. Han kunne ikke helt forholde sig til det og spurgte mig til raads, eller rettere sagt om jeg havde noget medicin. Jeg tyede lynhurtigt til en gammel kending netdoktor.dk (hvad skulle man dog goere uden internettet??) og paa ingen tid skete forvandlingen til sygeplejerske; hvad skal man dog med en uddannelse? Heldigvis stilnede det af i loebet af natten og uden endvidere komplikationer og han fik ordre til at opsoege en laege lige saa snart han kom til UB.

Fredagens eskalerede ud i afskeds fest og gode gamle Chenggis fik ram paa baade Baba og jeg endnu engang. I gaar loerdag var derfor utrolig inaktiv. Fik en sidste samtale med Cilleren i telefonen, doghar jeg nok ikke vaeret den mest friske at hoere paa. De toemmermaend laa hoejt paa skalaen. Vi fik dog bevaeget os ned i restaurenten hele to gange og drukket en masse cola (Baba en light og jeg en zero - saa ved vi vidst godt hvem der er manden i dette forhold!) og en special order paa pommes klarede de ogsaa, mums. I den groenne heldragt, som Cilleren koebte i Khovd og er i min varetaegt nu, fik jeg smidt disko paa anlaegget og toemmermands danset for vildt mens vi ventede paa maden. Det var et hit! og veltraengt disko lytningen, efter naesten 4maaneder uden. Derudover fik jeg ogsaa fanget baade Sine, Robin og Eva paa facebook-chatten, det varmer altid enormt meget lige at faa en lille sludder med dem derhjemme. Desuden ogsaa et par lange mails fra min moder og hele to breve fra min kaere mormor var at hente paa posthuset her i Uvs (jeg er saa glad for at det kunne lade sig goere!). Savnet er ved at liste sig ind paa mig. Langsomt, men det kommer. Der er stadig en masse oplevelser forude og jeg elsker til stadighed at vaere her. Hver evig eneste dag, gaar jeg rundt med et kaempe smil plantet i mit ansigt og en god fornemmelse i min krop. En masse mennesker derhjemme, der betyder utrolig meget for mig, er dog savnet. Hver og en. Det skal der ikke herske tvivl om. Ser frem til en dejlig dansk sommer og enmasse kram og smil og glade dage.

Spontaniteten tog over mig i dag og jeg tog ud for at overraske og besoege den familie jeg boede hos i sommers. Med en ide om hvilken retning deres landsby var og et billede af dem, satte jeg mig ind i en bil og dirigerede ham hele vejen - overraskende nok lykkedes det mig. De billeder vi fik taget i sommers, havde jeg faaet printet i Danmark og taget med; aldrig i mit liv har jeg set nogen saa glade! Det varmede rigtig meget. Der havde vaeret bryllup og hele to nye geer var slaaet op paa deres grund og familien udvidet. Den lille baby der fik tisset paa mig sommers, var ogsaa vokset sig godt stor. En lille smilende prop.