Vi har lidt forgaeves proevet at opklare hvorfor kineserne snotter og hakker og spytter konstant, men er kun naaet frem til at saadan er de vokset op med at man goer. Saadan maa det jo saa vaere, men man vaemmes ligemget hver gang og taenker hold da op.

Her bliver fortaeret utrolig mange ris og nudler - isaer cup noodles. Naar man gaar ud og spiser, bestiller man en masse smaa retter og saa deler man - det er faktisk utrolig smart, for saa man smagt en masse og sidder ikke og bliver misundelig paa de andre og taenker at man har bestilt forkert, som det nemt kan ske derhjemme. Endnu en ting naar det kommer til mad; kampen mod chili, det kan hurtigt udvikle sig til en ildfest i din mund.

Paa vores vej har vi moedt en masse nye spaendende og interessante mennesker. Det har vaeret vildt inspirerende at hoere om deres oplevelser, planer og droemme. Desto mere man rejser og snakker om at rejse desto mere er der man vil naa!

Man foeler ikke rigtigt at man naar at laere alle disse mennesker at kende og det goer man for saa vidt jo heller ikke rigtigt. Men rejsende mennesker er alle gjort af et stof med et kompleks moenster bestaende af blandt andet aabenhed, nysgerrighed tolerenace, mod og realitetssans. Saa man aabner sig lynhurtigt op for hinanden og omgaas i en tone og kammeratlig aand, der ville tage umaadelig lang tid at opnaa derhjemme. Derfor er det ogsaa ufattelig underligt naar man skal sige farvel igen, da chancerne for at man ses igen engang er noget naer ikke eksisterende. Man vender sig dog til det og laere at nyde den tid man nu engang har sammen. Lever i nuet og proever for saa vidt muligt at faa det hele med.

Det har vaeret en skoen ferie her i Kina og Rune og Cillerens selskab har vaeret fantastisk - vi har haft det ubeskriveligt sjovt! Jeg har virkelig nydt at opleve noget nyt og anderledes, isaer maden, det groenne landskab og 'varmen' vi havde de foerste par uger. Kina har desvaerre bare ikke sat sig fast som fx Kenya gjorde det og som Mongoliet har taget mit hjerte for tiden - jeg glaeder mig til at komme hjem til Mongo igen, det maa jeg aerligt indroemme.