Profile
Blog
Photos
Videos
En lille tur til Kina blev det. Tog afsted mandag aften og var tilbage torsdag morgen!
Meget interessant at opleve graenslandet og en fusion af Mongoliet og Kina, men det er vidst ogsaa omkring det. Ikke det vilde. Fik mit visa, en hyggelig togtur frem og tilbage og nogle sjove samtaler med Jagaa. Paa et tidspunkt (og jeg ved virkelig ikke hvor det kom fra) spurgte han mig: "When do you think you will get married?". Meget overrumlet, fik jeg bikset et svar sammen omkring at jeg slet ikke vidste om jeg ville blive gift. Jeg har haft den her samtale mange gange, da det er meget svaert for mongolerne at forstaa, at der er utrolig mange andre ting der betyder mere for mig end aegtemand og barnegraad. Her er det droemmen, meningen med livet; at blive gift og faa boern. Noget der ligger utrolig langt fra mine droemme og ting der er vigtige for mig. Ikke at jeg i en alder af 20 kan udelukke at jeg finder manden i mit liv og slaar mig ned, paa et tidspunkt, men lige saa vel kan jeg heller ikke udelukke at det modsatte sker, at jeg 'bare' er mig. Nu lever jeg ogsaa i et samfund, hvor det rent faktisk er muligt, som kvinde at leve alene, forsoerge sig selv og saagar faa boern og opfostre dem, uden en mand. Lidt for sjov, lod jeg som at jeg havde taget stilling og havde alle holdningerne til at vaere i mod aegteskab for at se reaktionerne hos Jagaa, der tydeligt var meget chokeret, hvilket han ogsaa gav udtryk for. Det var en spaendende samtale, der tydeligt viste vores kultur forskelle - selvom nogle af de andre mongoler jeg snakkede med om det, ville kalde det interesse forskelle.
I morgen skal jeg paa Picnic, med spejderne paa min alder her fra UB, de er en ret sammentoemmeret gruppe, hvor stoerstedelen taler engelsk. Baba har beordret mig at lave gammeldags aeblekage, da han smagte det i DK og elsker det. Kunne dog ikke finde nogen af ingredienserne, saa det bliver aeblekage ala Thea; lagene kommer til at bestaa af aeblemos fra glas og honningristede havregryn, floedskummen paa toppen bliver udskiftet med neutral yoghurt roert op med vanilje. Saa maa vi se hvordan det bliver.
Paa soendag kommer Mie, hende der staar i spidsen for projektet. Det bliver rigtig rart. Glaeder mig til at snakke dansk igen, selvom det nok bliver utrolig underligt, har gjort det lidt med svenskerne og nordmaendene, men det er alligevel ikke det samme. Desuden ogsaa at faa lettet lidt af den ansvarsbyrde jeg har haft liggende paa mine skuldre siden midt-januar. Generelt bare at foele at jeg ikke er helt alene mere. En at spare med, som ikke er mongol.
- comments