Kaere alle jer derhjemme. Vi haaber I nyder vinteren ligesaa meget som vi nyder sommeren her :-)

Da vi sidst skrev var vi jo lige ankommet til Taupo, saa det maa I hellere hore noget mere om.
12. februar: Vi ville gerne blive paa vores hostel, men de havde ikke plads saa vi maatte starte dagen med at gaa hen til et nyt hostel. Vi havde planlagt at tage paa en lang gaatur saa vi tog afsted med det samme. Vi havde lidt svaert med at finde starten paa vandrestien, den viste sig at vaere gemt mellem nogle traeer bag en helt almindelig graesplaene. Da vi endelig var paa rette vej kunne vi nyde udsigten over soen, skraenterne og de flotte huse. Vi kom forbi Taupo Bungy hvor vi stod lidt og kiggede paa folk der hoppede ud. Det var ud over floden saa de fleste hoppere kom vaade tilbage :-) Herfra gik turen videre til nogle varme kilder. Efter sigende var der en spa park, men der var ogsaa mange der bare badede i floden, for de varme vand fra kilderne lob ud i floden. Selvom det saa laekkert ud besluttede vi at gemme det til tilbagevejen. Saa vi fortsatte videre ad stien 2 timer efter vi forlod vores hostel naaede vi vores egentlige maal: Huka Falls. Det mest fotograferede vandfald i New Zealand! Vandfaldet og floden i det hele taget var meget klar og i en skinnende blaa farve. Et ekstrem flot vandfald! Inden vandfaldet var der en masse sten og klipper saa floden var meget brusende. Vi holdt frokostpause ved vandfaldet inden vi gik tilbage samme vej vi var kommet fra. Paa vejen tilbage hoppede vi ogsaa i floden der hvor de varme stromme kom ud. Det var en meget sjov fornemmelse for det meget varme vand fra kilderne blandede sig med det kolige vand i floden. Resultatet var pletvis koldt og varmt vand :-) Da vi syntes vi havde nydt vandet laenge nok gik vi tilbage til vores hostel. Vi havde nemlig endnu et programpunkt denne dag: En sejltur. Desvaerre begyndte det at blaese op da vi naermede os havnen og snart begyndte det ogsaa at regne. Det tog kaptajnen paa baaden i stiv arm. Baaden var en gammel sejlbaad, og vi sejlede da ogsaa lidt med sejlet. Vi sejlede ud til nogle stenudskaeringer lavet i klippen af nogle Maorier i 1970. Udskaeringerne var meget store og flotte og kan kun ses fra baad. Da det regnede sad vi nede under daek det meste af turen, men vi fik set udskaeringerne og det var meget hyggeligt.

Fredag d. 13. februar: Og ja det bringer uheld at rejse fredag d. 13!!
Vi tog med bus videre sydpaa til byen Wanganui. Vi havde laest det var byen vi skulle tage til for at se den flotte Wanganui flod og Wanganui nationalpark. Da vi ankom gik en anden sandhed op for os.... Vi korte over floden og den var bestemt ikke spaendende, det mindede mere om en industrihavn! Wanganui er den laengste farbare flod i New Zealand saa det flotte og spaendende laa naesten 100 km oppe af floden. Hvis man har en bil er det jo fint nok, men i bus er det en umulig udflugt! Normalt gaar der ogsaa enkelte jetboatudflugter fra Wanganui, men ikke i weekenden og det var jo der vi var der... Vi fandt os et sted at overnatte da der saa ud til at vaere enkelte spaendende steder (og vi ikke kunne komme videre for naeste dag). Da vi var blevet indlogerede (efter vi endelig havde fundet ejeren af hostellet) gik vi mod museet. Vi ankom 16:03 og laeste at de lukkede kl. 16:00. Surt. For muntre os selv lidt op gik vi paa cafe og fik eftermiddagste og -kage. Det muntrede os op :-) Den naeste skuffelse: Det vi allerhelst ville se i byen var en underjordisk elevator, eller rettere en elevator til toppen af en bakke med udsigtstaarn. Der ankom vi kl. 18:05, nojagtigt 5 minutter efter lukketid. Normalt aabner de tidligt om morgenen, men ikke om lordagen... Endnu engang skuffede gik vi tilbage til vores hostel. Her fik en opmuntring i form af en god legendarisk film - nogle andre saa Ringenes Herre i tv-stuen. For at fuldende skuffelsernes dag, tjekkede vi op paa den information vi havde faaet ved busstationen. De sagde vi kunne rejse videre til Greytown naeste dag - men den bus gik ikke i weekenden...

14. februar: Friske og ved godt humor vaagnede vi op til en ny dag og haabede at uheldet var slut, nu var det jo Valentines day i stedet. Vi gik op til busstationen for at se hvor langt videre vi kunne komme paa en lordag. Stationen viste sig dog at vaere lukket.... God start paa en ny dag! Saa Tennae og Janni gik tilbage op i byen for i stedet at ringe og hore om busser. Vi fandt ud af at komme videre, men forsinkelsen gjorde at vi alligevel ikke havde tid til at se lordagsmarkedet som vi havde haabet paa. Vi kom med bussen! Vi skulle vente i 3 timer i Palmerston North inden vi kunne komme videre til Masterton. Vi var paa vej hjem til Johanne og Nico, som Ians far havde sat os i kontakt med. De er danskere men emigrerede til New Zealand for 52 aar siden. De var saa flinke at lade os bo hos dem og kom endda og hentede os i Masterton. Det var en lettelse at komme hjem til dem efter de mange besvaerligheder. Vi spiste aftensmad med deres datter og hendes kiwi mand. Det var rigtigt hyggeligt og rart, vi horte en masse om New Zealand og Ian laerte om Rugby - New Zealands nationalsport.

More to come - bare rolig :-)
Kaerlige hilsner Tennae og Ian