Hej igen hjemme i Danmark
Vi er stadig bagud med blogopdateringerne saa nu maa vi hellere skrive igen.

Da forlod jer sidst var vi netop ankommet hos Johanne og Nico og deres hyggelig hjem.
15. februar: Dagen startede paa den bedst taenkelige maade. Da vi stod op var der nemlig morgenmad paa bordet og RUGBROD og spegepolse! Taenk at vi har kunne savne det saa meget. Efter morgenmaden tog vi med Nico hen til deres datter Tui (som vi havde modt aftenen for) for at se deres hus og hjaelpe Nico med at hente mursten. Tui og hendes mand har et dejligt lille sted, de har nemlig marker omkring deres hus hvor de har koer og faar til husbehov. Huset har de sat i stand i lobet af de sidste ti aar saa det er ogsaa ved at vaere flot. Formiddagen gik hos dem. Til frokost nod vi endnu engang godt af deres rugbrod :-) Hen paa eftermiddagen tog Johanne og Nico til Wellington hvor de var inviteret til fodselsdag. Saa vi gik en tur i deres hyggelige lille by. Byen Greytown er saa lille og hyggelig at det er blevet bestemt at den ikke maa blive storre. Vi kiggede lidt paa butiksvinduer og kom forbi et kaempestort eucalyptustrae som Nico havde vist os tidligere paa dagen. Det er et af de storste traeer i New Zealand og som I kan se paa billedet er det rimeligt bredt! Vi kom forbi en lille strikkebutik som Tennae og Janni folte de var nod til at kigge paa. Det var en mand der havde den, og han gik meget op i garn og strikning. Der var en strikkeklub i haven da vi kom og en masse specielt garn. Vi kobte begge lidt garn som souvenir. Han anbefalede os at kigge forbi byens lille chokoladebutik paa vores tur, de har nemlig smagsprover af deres hjemmelavede chokolade. Saa det raad maatte vi folge :-) Det lykkedes os at slippe derfra uden at kobe noget, selvom det var meget fristende. Vi ville meget gerne have smagt byens bedste pies (taerter) som Johanne og Nico havde anbefalet, men da vi kom forbi havde de lukket. Da vi havde kobt ind til aftensmad gik vi tilbage. Her sad vi lidt og nod de hjemlige omgivelser efter vores mange dage paa hostels inden vi begyndte at planlaegge vores videre faerd paa Sydoen. Efter aftensmaden saa vi fjernsyn og hyggede os indtil det blev sengetid.

16. februar: Nico ville gerne have klippet deres kaempestore haek nu hvor der var et par ekstra haender til hjaelp, saa det hjalp vi med efter morgenmaden. Det begyndte at regne, saa det var endnu mere hjemligt: regnvejr og havearbejde er da meget dansk :-) Vi hyggede os faktisk med at samle grene og blade sammen. Vi ville gerne videre mod Wellington og Sydoen, og over middag ville Johanne og Nico alligevel den vej saa de korte os til Upper Hut hvorfra vi tog toget. Det var helt trist at sige farvel for selvom vi forst lige havde modt dem, havde det vaeret helt utroligt rart og hyggeligt at bo hos dem. Da vi ankom til Wellington checkede vi ind paa et hostel lige overfor banegaarden. Paa banegaarden i Wellington har de en perron 9 3/4 som nogen af jer maaske kender fra Harry Potter :-) Det var stadig kun midt paa eftermiddagen saa vi besluttede at tage paa seightseeing i Wellington. Vi saa deres parlamentsbygning ogsaa kaldet bikuben som I kan se paa et billede. Vi fik ogsaa set en masse andre flotte bygninger og butikker. Wellington er en fin by, hvor alt er samlet paa et lille omraade. Seightseeingturen blev dog lidt kort da vi blev indfanget af en biograf. Da filmen var alt lukket saa vi gik bare tilbage til vores hostel. Her modte Ian en dansk soldat, de kan aabenbart kende hinanden i maengden :-) Vi sad i faellesrummet om aftenen, vi havde nemlig ikke vores eget vaerelse men maatte sove i et 20-personers dorm.... Vi var lidt nervose for det, men det viste sig at vaere et af de mest stille dorm vi har vaeret paa, og heldigvis skulle vi alligevel tidligt op for at komme med faergen.

17. februar: Der var gratid bus fra togstationen til faergen, saa det var dejligt nemt. Troede vi. Vi ventede laenge paa bussen og da den endelig kom var den allerede fuld og korte derfor bare videre. Efter at have laesset de forste af, kom bussen heldigvis tilbage og godt forsinkede ankom vi til faergen i en meget meget fuld bus. Vores rygsaekke hang udenpaa paa et stativ fordi selv bussens trailer var fyldt. Faergeturen mellem Nordoen og Sydoen er en rigtig flot tur paa ca. 3 timer. Da vi kom af skulle vi direkte med toget videre. Det var heldigvis meget normalt saa vi skulle bare folge maengden. Vi blev lidt overraskede over toget der var meget gammelt og havde en aaben vogn hvor man kunne gaa ud og staa i det fri og tage billeder. Vi blev enige om at det maatte sige en hel del om togets fart, og ganske rigtigt vi korte meget langsomt gennem det flotte landskab. Vi korte forst gennem bakker og senere langs kysten. I New Zealand har de aabentbart et eller andet med seightseeing ture, for igen var der en medarbejder der snakkede over mikrofonen det meste af vejen og fortalte om alt hvad vi korte forbi. Vi kom forbi en stor saltudvindingsfabrik og langs kysten kunne vi se saeler paa stenene. Vores endemaal var Kaikoura, en lille by ved kysten der er kendt for dyrelivet langs kysten. Da vi ankom og var gaaet ind paa det forste hostel vi komtil fik vi en stor overraskelse! Pludselig kom der en ind og kaldte "Tennae and Ian". Det var Ann, en af de irske piger vi havde rejst rundt i Ecuador med. Vi vidste at de var i New Zealand og vi havde snakket om at modes, men ingen af os vidste hvor de andre var saa det var rent lykketraef. Og New Zealand er altsaa ikke helt lille! Vi aftalte af modes igen om aften saa vi ogsaa kunne snakke med Leanne og have bedre tid. Saa vi checkede ind og besogte turistinformationen og at planlaegge vores tid i byen. Aftenen tilbragte vi sammen med Ann og Leanne, det var super sjovt at snakke med dem igen :-)

18. februar: Vi havde set en reklame for en lille sjov butik kaldet "the candy shack" hvor de skulle have en masse sjovt hjemmelavet slik og en minigolfbane rundt om, saa det synes vi ville vaere sjovt at besoge. Butikken viste sig dog til vores store overraskelse af vaere lukket. I folge aabningtiderne skulle den vaere aaben med mindre det regnede meget, og det stovregnede kun lidt. Heldigvis kunne vi laane minigolfkoller og bolde i nabobutikken saa vi fik spillet et par runder. Golf er vist ikke ligefrem vores sport, men det det var sjovt! Vi fik spist lidt frokost inden vi skulle afsted til dagens oplevelse. Vi havde kobt billetter til en hvaltur. Vi sejlede ud kl. 15 for at lede efter hvaler. Vi fandt hurtigt en kaskelothval som var oppe for at traekke vejret. De dykker i ca. 45 minutter og er derefter oppe i omkring 10 minutter for at traekke vejret. Naar de dykker ned slaar de med halen. Da den forste var forsvundet igen fandt vi forst en mere og derefter to hvaler der laa side om side. Dette er meget usaedvanligt da de normalt svommer selv. Vi kom meget taet paa dem med vores baad og kunne rigtigt se hvor kaempestore de er, op til 18 meter. Da de to ogsaa var dykket ned igen besluttede vores kaptajn at lede efter delfiner, vi havde allerede set flere hvaler end en gennemsnitstur. Vi fandt ogsaa hurtigt delfinerne. Det var Hectors delfiner, ogsaa kendt som Mickey Mouse delfiner fordi deres rygfinne er rund som Mickey Mouses orer :-) De findes kun paa New Zealand og er de mest udrydningstruede delfiner i verden. Men vi var heldige at have mellem 5 og 7 delfiner svommende rundt om vores baad i et godt stykke tid. De kom helt taet paa og svommede flere gange under baaden. Herefter var vores tid gaaet og vi maatte sejle tilbage til havnen. Det var en rigtig god oplevelse! Det var nu blevet aftenstid saa vi oploadede billeder og lavede aftensmad. Det var den dag :-)

Nu sidder vi her og venter paa vores bus mod Christchurch
Kaerlige hilsner Tennae og Ian