Saa er der allerede gaaet over en uge siden sidste blogindlaeg saa nu maa det vaere tid til en update!

Efter strabadserne i bjergene i Huaraz tog vi fredag den 14. maj til Lima - en tur paa 8 timer ned gennem bjergene og ud til kysten. Vi havde vaeret heldige at faa de foreste pladser paa oeverste daek med panoramaudsigt. Som underholdning var der undervejs bingospil - vi maatte dog hurtigt opgive droemmen om at vinde da lydkvaliteten i hoejtlerne ikke gjorde forholdene gunstige for skraldespansktalende danskere som os.

Tre naetter blev det til i Lima. Egentlig skulle det kun havde vaeret to, men Morten blev igen syg med mavsen saa vi maatte blive en ekstra nat. Limas stoerrelse overrakede os - der bor naesten 9 millioner mennesker og trafikken hjemme i Danmark, som tid tider kan virke lidt kaotisk, er intet i sammenligning med det vi oplevede i Lima! Hele vejen ind til centrum fra busholdepladsen var et virvar af mangesporede veje som flettede ind og ud med biler paa kryds og tvaers. Det blev nok heller ikke bedre af at vi ankom en fredag aften. Dagene i Lima brugte vi bl.a. paa en tur ind til det gamle centrum hvor der stadig er coloniale bygninger og flotte kirker. Faktisk blev vi herinde hovedpersonerne i en engelskopgave som 5 folkeskoleelever skulle lave. De interviewede os og spurgte ind til livretter, interesser og hvad vi syntes om Peru og hvor vi havde vaeret. De var ikke alle lige talentfulde til engelsk, men med hjaelp fra spanske gloser kom vi da igennem. Derudover var vi i et storcenter som var bygget ind i klippevaeggen helt nede ved vandet. Her var rigtig mange laekre varer lavet af baby Alpacauld! Priserne var dog ogsaa herefter saa det blev ikke til de store indkoeb udover et toerklaede. Vi venter til vi igen er i Lima inden hjemrejsen til Koebenhavn, og hvis der saa stadig er pegne paa kontoen bruger vi dem nok der :o) Vi var ogsaa saa heldige, at finde en biograf i dette center og vi maatte selvfoelgelig ind og se hvad de kunne byde paa. Det blev til en aktion-komedie, der var ganske underholdende. Vi var ret overraskede over klimaet i Lima, selvom vi var taet paa kysten var her paa ingen maade saa dejlig varmt som i Mancora, tvaertimod var her overskyet og ret saa koldt. I det hele tale var Lima ikke saa meget os, den mindede meget om enhver anden storby med de saedvanlige comercielle butikker paa hvert andet gadehjoerne.

Vi var lidt i tvivl om hvad vores naeste destination skulle vaere - om vi med det samme skulle tage sydpaa eller om vi lige skulle endnu et smut op i bjergene. Vi valgte sidstnaevnte da vi indtil videre har vaeret meget begejstret for livet i bjergene, saa mandag den 17. maj satte vi kurs mod Huancayo. En by med over 300.000 indbyggere som ligger i ca. 3300 meters hoejde. Endnu en tur paa 8 timer, desvaerre ikke med helt samme standard komfort som sidste, men med smuk udsigt til de mange bjerge, som her i Peru er langt mere toerre end i Ecuador. Charlotte var blevet rigtig godt forkoelet og var lidt skidt med feber, saa efter vi ankom til Huancayo lavede vi ikke andet end at spise aftensmad og saa slappe af paa hostellet og gaa tidligt i seng.

Dagen efter tog vi selv ud til en lille landsby ved navn Hualhuas ca 25 min. koersel fra Huancajo. Vi tog med en af de saakaldte "Combis" som er oldgamle Rugbroed som samler folk op uanset hvor de staar og venter. En person er ansat til at staa i doeren og raabe ud hvad destiantionen er. Disse "Combis" samler tilsyneladende alle op som skal med, ingen begraensninger, saa det gaelder bare om at rykke sammen - i hvert fald oplevede vi ikke at nogle blev overset og paa et tidspunkt var der 22 mennesker i dette lille rugbroed. I Hualhuas lever mange af specielle haandvaerk, bl.a. af at vaeve. Hos turistbureauet havde vi faaet navnet paa en 70-aarig mand som var saerlig glad for at vise nysgerrige turister hvordan disse forskellige vaeverier fremstilles. Vi fandt frem til hans bolig, hvor ogsaa hans kone Wilma boede. Han var helt utrolig gaestfri og imoedekommen og startede med at vise os hvordan han spinder alpacauld til garn. Herefter bliver uldet farvet, primaert af naturelige farvekilder, inden det tilsidst vaeves sammen. Han havde flere store vaeve staaende og kunne fortaelle at han havde mestret dette haandvaerk siden han var 8 aar. Han viste os, hvordan han kunne lave forskellige moenstre, han kunne dem alle i hovedet, saa der var ikke brug for en opskrift. Vi sad laenge og kiggede mens han vaevede derudaf alt imens vi snakkede om alt fra skatteprocenter til VM i fodbold. Inden vi forlod ham og konen skulle vi lige se en masse af de faerdige ting han havde lavet. Det endte med, at vi koebte et taeppe med hjem.

Onsdag havde vi besluttet at tage videre lidt sydpaa til endnu en lille bjergby, Huancavelica. Denne gang med en anden transportform, nemlig med saakaldte"Colectivos." Disse er almindelige biler som kan have 4 passagerer med og koerer saa snart de er fyldt op eller nogen vaelger at betale for manglende passagerer, hvilket vi gjorde saa vi havde bagsaedet for os selv - rigtige backpakkere som vi er :o) Turen tog ca. 3 timer og var endnu en smuk oplevelse. Da vi var halvejs kom vi til byen Izcuchara, der paa grund af aarsdag havde festivitas i byen og derfor var broen over floden lukket. Saa vi maatte vente en halv time inden vi kunne fortsaette.

Vi var fremme i Huancavelica om eftermiddagen og det var en rigtig charmerende og autentisk bjergby. Der blev kigget langt efter os - det er vist ikke tit at der kommer bleghoveder som os forbi :o) Vi fandt et billigt centralt beliggende hostel og checkede ind, blot 60 kroner for én overnatning og dette inkl. TV og eget toilet! Vi gik hen til de forskellige busselskaber for at hoere om vores muligheder for at komme videde sydpaa. Det viste sig dog, at kun èt selskab koerer den 11 timer lange og snoerklede tur gennem bjergpassene. Vi kom til at snakke med en yderst "kort-for -hovedet" dame, som blot rystede paa dette efterhaanden som Charlotte stillede foelgende spoergsmaal: "Er der sovesaeder", "Er der halvejs sovesaeder" og "Er der toilet". Vi blev noget overraskede over dette faktum og blev noed til at holde raadslagning over et stykke kage og en kop the. Vi naaede dog frem til den konklusion, at det ville vaere for besvaerligt at tage en god bus tilbage til Lima for efterfoelgende at rejse sydpaa, saa vi maatte bide i det sure aeble og bestille billetter til afgangen den efterfoelgende aften.

Naeste dag brugte vi paa at udforske Huancavalica naermere og Charlotte fik taget mange billeder af de lokale (paa afstand). Det virker som om nogen af de aeldre lokale er en smule skeptiske overfor os og vi blev i flere omgange kaldt Gringos (Et nedsaettende udtryk der egenligt bruges om amerikanerne). En gammel kone kom over til os og sagde en masse, det eneste vi dog fik ud af det var, at Charlotte var en "Mama Gringa", hvilket nu er blevet hendes kaldenavn :o)

Om aftenen var vi klar til den paa forhaand frygtede bustur, men vi blev saa sandelig glaedeligt overrasket, da det viste sig, at bussen var udstyret med halvvejs liggende saeder og et funktionsdygtigt toilet - fantastisk! Det blev dog en haard nat, vejene var mest af grus og bussen bumlede temmelig meget, men vi kom frem til vores destination Ica kl. 6 fredag morgen. Vi tog med det samme videre til den meget lille by Huacachina, som ligger i en oase i oerknen omgivet af gigantiske sandbunker - her kan raabjerg mile godt pakke sammen. Vi startede dagen med at sove et par timer inden vi begav os ud i heden. Vi havde svaert ved at forstaa, hvor vi dog var havnet... her var palmer, lagune og folk i badetoej - meget stor kontrast til livet i bjergene. Om eftermiddagen sejlede vi ud paa lagunen i en lille vandcykel og efterfoelgende besteg vi en af de store sandhoeje og noed solnedgangen.

Dagen idag er blevet brugt paa at komme til Nasca, der er kendt for nogle specielle moenstre alà korncirkler bare blivende (lavet i oerkenen). Disse forestiller forskellige dyr og mystiske moenstre og er lavet mellem aar 600 f.Kf og 400 e.Kf. Man ved faktisk ikke hvorfor og hvordan man kunne lave disse store moenstre, da man skal hoejt op for at faa et overblik. Netop derfor har vi bestilt en overflyvning i et 4-personers propelfly imorgen, spaendende. Nu vil vi slutte for denne gang, vi lover at ligge billeder op af de omtalte moenstre, det giver nok bedre mening at se dem.

Haaber solen skinner paa jer derhjemme! Mange rejsehilsener fra Charlotte og Morten