Vi har haft saa oplevelsesrige dage her i Huaraz at vi lige vil skrive et lille indlaeg herfra. Natbussen fra Trujillo var en lidt haard omgang. Komforten var egentlig udemaerketog der var god service i form af madservering, men det var alligevel ikke mange timer vi fik sovet. Paa lange straekninger koerte vi paa bomlede grusveje og det var svaert at finde en god sovestilling idet vi ikke kunne laegge saedet helt ned. Saa vi var temmelig udmattede da vi naaede frem til denne by som ligger oppe i bjergene i 3000 meters hoejde. Vi fandt et hostel, fik lidt morgenmad og faldt herefter om paa skjoldet i nogle timer. Resten af dagen brugte vi paa at gaa lidt rundt og udforske byen som har omkring 80.000 indbyggere. Efter mange overvejelser koebte vi os faktisk et lidt stoerre kamera med rigtig god zoom, dog til alt for hoej pris, men her er ikke saa meget at vaelge imellem. Byen er ikke saarlig paent holdt, mange af husene er faldefaerdige og desvaerre ligger der meget skrald rundt omkring. Alligevel er der noget charmerende ved byen - her holdes stadig fast i gamle traditioner og mange kvinder gaar klaedt i samme flotte farverige dragter som vi saa i Ecuador - moenstrede nederdele og sjaler, hvori de unge kvinder bearer deres smaa boern, samt hoej hat. Desvaerre er de ikke saerlig glade for fotografiapparater, men lidt billeder er det da lykkedes at faa. Til aften spiste vi paa en restaurant som Morten havde luret - navnet var Chilli Heaven. Ikke overraskende bestilte Morten deres staerkeste ret, Vindaloo. Faktisk skulle tjeneren overtales til at retten kunne bestilles - han var helt overbevidst om at den ville vaere for staerk. Men det lykkedes og Morten var vaeldig glad for retten!

Naa, men tirsdag, dagen efter, havde vi koebt en heldagstur til Laguna Llanganuco. En lagune som ligger nord for Huaraz. Vi var en 10-12 stykker som skulle afsted sammen, stort set alle Peruvianere saa det var en spansktalende guide og vi maatte spidse oerer for at foelge med. Paa vejen stoppede vi i smaa landsbyer. Bl.a. i Yungay som har en meget tragisk historie. I aar 1970 blev byen totalt udslettet da et kaempe stykke bjergvaek blev revet loes under et jordskaelv og draebte de omkring 25.000 indbyggere. Idag er byen opbygget paa ny, men ved siden af den gamle by. Herefter koerte vi op til lagunen som ligger i 3800 meters hoejde, hvilket tog sin tid da det var grusvej. Men smuk var den - vandet havde en helt speciel turkis farve og rundt om tronede de imponerende bjerge med sne paa toppen. Herefter var det blevet tid til middagsmad. Paa restauranten anbefalede guiden Cuy eller marsvin (altsaa pelsdyret) men tjeneren var alligevel lidt overrasket da vi bestilte to stk. Det var dog derimod os som blev temmelig overrasket da serveringen kom. Anretningen var faktisk mere primitiv end vi havde frygtet - marsvinet blev serveret i fuld figur! Altsaa med ben, foedder, kloeer, hoved, taender og knurhaard - med alt! Da chokket havde lagt sig forsoegte vi dog at smage lidt, den var dog saa toerstegt at det var svaert at finde noget koed. Men nu er det proevet, hvilket ogsaa hoerer sig til, eftersom det er Perus nationalret. Vi var hjemme sent efter denne heldagstur, godt traette.

Igaar onsdag skulle vi ligesaa paa tur. Huaraz er for mange turister udgangspunkt for lange vandringer og bjergbestigning i de to smukke bjergkaeder som ligger paa hver sin side af byen. Saa vi skulle selvfoelgelig ogsaa paa en saadan udflugt. Vi bestilte turen hos et bureau og vi understregede at vi aldrig foer havde vandret i bjerge. Vi ville noejes med en endagstur og valget faldt paa bjerget Churup som er 5495 meter hoejt. Vi skulle dog ikke helt til toppen, dette tager 4 dage, men op til en lagune som ligger i 4400 meters hoejde. Paa bureauet havde vi faaet at vide at det drejede sig om tre timers vandring - dette rettede guiden dog til 5-6 timers vandring da vi moedtes med ham onsdag morgen. Men vi maatte jo bare kaste os ud i det. Vi tog en bus op til Llupa som er en meget lille bjerglandsby i 3300 meters hoejde og herfra begyndte vi vores vandring. Til at starte med gik det faktisk godt - vejrtraekningen var rimelig rolig trods den tynde luft og vi noed udsigten. Efter ca. en time begyndte det dog at stramme lidt an. Her begyndte de serioese stigninger og vi maatte holde rigtig mange pauser. Det var primaert grus og sten vi gik paa og benene begyndte at blive lidt oemme. Guiden var dog soed og taalmodig og forsoegte at opmuntre os - isaer Charlotte havde mange kriser hvor hun tvivlede paa om hun kunne klare udfordringen. Efter tre stejle stigninger var der et langt stykke hvor stien var nogenlunde plan. Herefter blev det virkelig haardt igen og der kom sved paa panden og pulsen steg. Enkelte steder skulle vi op af bjergvaek hvor der spaendt wire ud for at have noget at holde fast i. Heldigvis gav vi ikke op og efter godt tre timer lykkedes det os at naa til lagunen hvilket var lidt af en sejr. Vi havde klaret en stigning paa 1100 meter over 7 km. - i gennemsnit en stigning paa ca. 14% saa lidt stolte var vi. Vi slappede af ved lagunen i en times tid, fik lidt at spise og drikke og fik taget lidt billeder. Vi havde udsigt til toppen af bjerget hvor der laa sne. Herefter var det ned igen - og selvom det var mange gange lettere at vandre ned af de stejle sider begyndte vi dog at blive rigtig oemme i staengerne! Tempoet blev sat i vejret og vi fulgte nogenlunde guidens niveau - i hvert fald de foerste par timer. Den sidste halve til hele time begyndte vi dog at klynke lidt, nu var det ikke sjovt laengere og vi ville bare ned… hvilket vi selvfoelgelig ogsaa kom - alt i alt havde vi brugt naesten seks timer paa vandring. Totalt smadret var vi hjemme paa hostellet ved 17-tiden. Desvaerre valgte det varme vand at svigte os denne aften - saa vores oemme muskler maatte tage til takke med en hurtig kold skyller. Vi forkaelede os selv med take-away thaimad til aften og kunne troeste os ved at lease i en folder om Peru at turen op til lagunen paa Churup boer goeres paa to dage medmindre man er i rigtig god form - saa vi kunne med god grund have lidt ondt af os selv :o)

Idag har vi slappet af og hygget os og nydt det gode vejr. I morgen gaar turen videre til hovedstaden Lima, omkring 8 timer skulle det tage - denne gang bliver busturen dog i dagtimerne.

Haaber alt gaar godt i Danmark - mange hilsener fra Morten og Charlotte