Hermed foerste indlaeg fra Peru hvortil vi kom igaar. Vi bor i en lille, men kendt badeby ved navn Mancora. Her skulle eftersigende vaere de bedste boelger i hele Peru for surfere. Det er dog ikke hoejsaeson lige nu saa her er ikke saa mange turister. Vi har valgt at bruge lidt ekstra penge paa indlogering disse dage idet der er nogle rigtig laekre hoteller som er svaere at staa for. Saa vi bor paa et hotel som faktisk ligger paa selve stranden. Desuden er der pool, traeningslokaler, bordtennisbord (hvilket givet mange stjerner hos Morten) samt restaurant. Saa vi nyder lidt luksus, hvilket ogsaa er meget passende eftersom det jo er Mortens foedselsdag i morgen, og saetter stor pris paa propellen over sengen som giver bare en lille smule luft i den svendende varme.

Der er efterhaanden gaaet en del dage siden sidste opdatering saa der er en del af berette. Efter besoeget i Baños tog vi videre til Salinas - en meget lille by oppe i bjergene som er kendt for sine mange haandvaerk. Det var ikke muligt at komme helt dertil med offentlig transport saa de sidste 30 km. koerte vi med en lokal. Som turister faar man heldigvis mulighed for at sidde inde i bilen hvorimod de lokale skoleboern maa tage til takke med en plads paa ladet. Fremme i Salinas gik vi rundt og saa de forskellige vaerksteder. Bl.a. laver de fodbolde som bliver eksporteret til hele Ecuador. Dette havde selvfoelgelig Mortens interesse og en enkelt bold blev der da ogsaa koebt - trods alt uden luft. Vi besoegte ogsaa en lille chokoladefabrik hvor vi koebte et par smagsproever - vi maa dog erkende at Toms stadig ligger paa forestepladsen. Af andre produkter som de selv fremstiller kan naevnes ost, marmelade, sweatre og huer, flettede kurve og diverse cremer. Vi havde bare en enkelt overnatning i denne by, men det var lige ved at blive til to eftersom Mortens utilregnelige mave var ved at forhindre os i at kunne tage videre :o)

Naeste destination var Riobamba. En by som trods sin stoerrelse havde meget lidt at byde paa. Vi havde valgt denne by da der herfra gaar en af Ecuadors eneste jernbaner. Den er meget kendt og siges at have vaeret en af de svaereste jernbaner i hele verden at bygge grundet bjergterraennet. Saa vi havde glaedet os til denne oplevelse, men blev desvaerre en smule skuffede. For det foerste var det bedste og mest stejle stykke af ruten lukket grundet reperation - for det anden var det ikke det gamle charmerende damplokomotiv som skulle koere turen, men derimod en form for bus paa skinner som ikke sneg sig over 30 km i timen - og for det tredje var det ikke muligt at sidde paa taget som har vaeret et af turens varemaerker. Men vi kom trods alt laengere sydpaa og fik derved afkortet busturen videre til Cuenca ned til 4 timer.

Cuenca er Ecuadors tredjestoerste by og er paa Unescos liste over bevarelsesvaerdige byer. Af de byer vi har besoegt i Ecuador er den uden sammenligning den smukkeste. Byen har flere flotte pladser med store traeer og fine blomsterbede. Bygningerne har flotte facader og der goeres meget for i det hele taget af bevare byens gamle stil. Vi endte med at have ialt 5 naetter her, det var ikke efter planen, men vi synes der var saa mange gode muligheder. Foerste dag gik vi paa egen haand paa byrundtur - vi besoegte to forskellige museer. I det ene saa vi bl.a. "shrunken heads" som er aegte hoveder af indianer som paa uforklarlig vis er blevet skrumpet ind til dukkehovedstoerrelse. Det blev brugt som en form for straf overfor indianere som havde foraarsaget en anden persones doed. Herudover saa vi moderne Ecuadoriansk kunst, dette imponerede ikke just Morten som jo ellers elsker kunstmuseer :o) Ellers slentrede vi rundt i gaderne og var ogsaa forbi et lille marked.

Dagen efter tog vi paa egen haand ud til Nationalparken Cajas som er hoejtbeliggende med sine 4000-4500 meters hoejde. Dette kunne maerkes paa temperaturen - det var koldt, men heldigvis var vi godt klaedt paa. I denne park er utallige muligheder for vandring. Vi valgte dog en forholdsvis simpel rute rundt om en lagune. Denne tur tog ca. 2 timer og boed paa smuk udsigt over lagunen. Det begyndte at regne undervejs og tilbage igen var vi godt ploerede og en smule kolde. Vi havde lidt problemer med at komme retur fra parken til Cuenca idet mange busser ikke ville stoppe (hvilket er meget usaedvanligt hernede) samt at halvdelen af bjergvejen laengere oppe var spaerret saaledes at trafikken kun kunne passere i en retning af gangen. Men efter 1,5 times kold venten var vi heldige og blev samlet op.

Onsdag havde vi koebt en tur til Inga Pirca som er Ecuadors stoerste og bedst bevarede inkaruin. Vi var de eneste deltagere saa vi havde guiden og hans bil for os selv. Det var en rigtig givende og spaendende dag. Guiden talte godt engelsk og vi larte ikke kun en masse om inkaerne, men ogsaa om Ecuadorianernes kultur og liv aar 2010. Desuden fik Morten opdateret sin i forvejen ikke-eksisterende viden om Ecuadoriansk fodbold. Om eftermiddagen kiggede vi i butikker i et stort shoppingcenter hvor det lykkedes Morten at lokalisere en af Ecuadors tre Burgerkings. Det blev dog ikke til de store indkoeb, da der ikke var saa mange penge at spare og sortimentet ikke var saa imponerende.

Torsdag lavede vi ikke saa meget anden end igen at gaa rundt i Cienca og nyde gaderne. Vi besoegte bl.a. en fabrik hvor der fremstilles de legedariske Panamahatten, som navnet til trods altid er blevet lavet i Ecuador. Det er et utroligt haandvaerk - faktisk tager det en kvinde op til 30 dage af lave de fineste hatte. De skulle vaere flettet saa taet og stramt at de kan holde vand. Prisen for en saadan kan vaere helt op til 700 dollars hvis den koebes direkte paa fabrikken. Charlotte gik lidt paa egen haand for at kigge i butikker (og for at goere et forsoeg paa at finde en lille overrraskelses til Morten til hans foedselsdag) mens Morten var paa Internetcafe for at oploade billeder hertil bloggen. Planen var at vi denne aften skulle paa restaurant for at proeve en af Ecuadors specialiteter nemlig Cui eller marsvin. Flere aarsager forhindrede os dog i dette, bl.a. en lidt for stor isdessert om eftermiddagen, saa den kulinariske oplevelse har vi stadig til gode. Fredag rejste vi videre sydpaa med stop i Machala som ligger taet ved kysten. Paa turen koerte vi forbi enorme bananplantager. Det var igen lidt af et chok at komme fra bjergenes milde klima og ud til kysten. Det var trykkende varmt og vi havde lidt problemer med at klare varmen. Loerdag rejste vi saa igen videre, og vi var heldige at finde et busselskab som kunne koere os helt ned over graensen og her til Mancora. Det tog dog sin tid at krydse graensen - baade foer og efter skulle vi goere stop for at udfylde papirer og faa stempler i vores pas. Paa dette punkt er tingene ikke saerlig effektiviseret hernede, men vi kom igennem uden yderligere problemer og kl 16 naaede vi hertil.

Nu ser vi frem til hvad Peru har at byde paa - planen er at vi tirsdag rejser videre, destinationen er dog endnu ukendt.

Mange svedige hilsener fra de to roedhoveder