Dag 14.

Den 8. Februar 2013 Stovntown/Zanzibar.

Jeg havde sat vækkeuret på min telefon til at ringe kl. 0700, da jeg havde planlagt en morgen løbetur. Desværre var telefonen på lydløs, samtidig med, at jeg havde skruet lyden helt ned, hvilket betød, at min alarm godt nok ringede, men at jeg ikke kunne høre noget. :-( Jeg vågnede derfor først kl. 0800 da Sebastians vækkeur ringede:-( Da vi skulle forlade hotellet kl. 0900 havde jeg desværre ikke længere tid til at løbe. Istedet lavede jeg lidt mave og rygøvelser inden jeg hoppede under bruseren.

Indne vi tjekkede ud fra hotellet, spiste vi morgenmad og pakkede alle vores ting. Vi blev efterfølgende i bus, afhente af vores Guide Amor, som kørte os til Stovntown. I Stovntown blev vi indlogeret på det samme hotel, som vi havde boet på tidligere.

Da vi ankom til Hotellet gik det op for Maiken, at hun havde glemt hendes spejlrefleks kamera under senge på det andet hotellet. Hun gik derfor lidt i panik, specielt fordi kameraet var et hun havde lånt af en veninde. Efter et par telefonopkald lykkedes det dog Amor at få sikret kameraet, og få lavet en aftale om, hvordan det skulle bringes til Stovntown. Maiken blev meget lettet, da hun fik vished om at hun ville få kameraet retur, og vi undgik derfor at hendes tåre i øjnene skulle bryde ud til rigtig gråd :-) Hvis Maikens veninde engang skulle læse dette ved en fejl, så er det bare noget jeg har fundet på. Maiken, har selvfølgelig aldrig behandlet dit dyre kamera så letsindigt, at hun kunne finde på at glemme det under en seng. :)

Anja, Ray, Maiken, Sebastian og Jeg havde betstemt os for, at vi ville bruge dagen i Stovntown på at besøge en lille ø, der hed Prison Island(Fængsel øen). Øen var i 1800 tallet blevet brugt til at sætte syge søfolk i karentæne, for derved at undgå smitte til øens befolkning.

Vores guide Amor havde tilbudt, at han kunne arrangere turen for 30 dollers pr. mand, men dette fandt vi alt for dyrt. Istedet fandt vi et lille rejsekontor over for hotellet, hvor vi ved hjælp af lidt forhandlerteknik endte med at betale 12 dollers pr. person for turen.

De havde sagt, at det ville tage ca. 15 minutter at sejle til øen, men på grund af de store bølge og modvinden tog det næsten 45 minutter at sejle der over. Da vi nåede frem brugte vi ca. 45 minutter på at kigge på den hyggelige ø. Fængslet var indrettet som museum med tilhørende restaurant. På øen var der også et landskildpade center, hvor man kunne gå rundt og kigge på alle de kæmpe skildpader. I centeret var der over 100 landskilpader, hvilket var ret mange, da landskilpaden stort set er uddøende. Det var vildt så store nogle af dem var. Jeg vil umniddelbart skyde på at nogle af dem vejede mellem 130-170 kg. De var ret søde, og når man begyndte at klø dem på halsen, strakte de hals, så man rigtig kunne give dem en stor klø tur :-) Når man kløede dem på halsen fik de samtidig et saleligt udtryk i ansigtet, så man var slet ikke i tvivl om, at de virkelig nød det :-)

Efter at have set skildpaderne sejlede vi videre til et lille rev, hvor vi efterfølgende snorklede i ca. 45 minutter. De høje bølger gjorde desværre, at det var meget vanskeligt at snorkle, da snorklen hele tiden blev fyldt af vand. Pigerne og Sebastian havde derfor meget svært ved at trække vejeret gennem snorklen. Ray kunne derimod godt finde ud af at trække vejeret gennem snorklen, men han kunne til gengæld slet ikke svømme. Han var derfor iført en orange rednings vest. Det var et ret morsomt syn, at se den tynde, og kridt hvide irlænder plaske rundt i vandet iført en skrigende orangefarvet redningsvest.

Revet vi snorklede på kunne bestemt ikke sammelinges med de rev jeg har set i Australien og Egypten. Der var slet ikke de samme farver, og slet ikke lige så mange fisk. 45 minutters snorklen var derfor alt rigeligt. Efterfælgende sejlede vi tilbage til Stovntown. Denne gang gik det meget hurtigere, da vi havde vinden og bølgerne i ryggen.

Da vi nåede tilbage til hotellet, nappede vi en lur. Da vækkeuret ringede ca. 45 minutter senere følte jeg mig bestemt ikke klar til den planlagte løbetur. Jeg overvejde da også på det kraftigste om, jeg ikke bare skulle droppe løbeturen, men igen erindre jeg at Carina havde sagt, at mine kinder så tykke ud, Jeg tænkte derfor at jeg hellere måtte gøre et eller andet aktivt for at tabe mig bare 100 gram inden jeg skulle hjem :-)

Jeg iførte mig derfor mine løbesko, hvilket var forbundet med stor smerte, da jeg havde fået en stor blodvabel på min venstre stortå.(Se foto). Normalt gjorde det kun ondt i starten af en løbetur, når jeg havde vabler, men denne gang var det en konstant smerte, hver gang jeg tog et skridt. Da jeg havde løbet i ca. 30 minutter begyndte jeg at have ondt i knæene, fordi jeg forsøgte at kompentacere for smerterne i tåen. Jeg besluttede derfor at 30 minutter måtte være nok, og at jeg bare måtte tabe mig en anden dag i stedet. :-( Løbeturen blev afsluttet med en hurtig dukkert i havet :-) Dejlig forfriskende måde at ende en varm løbetur på.

Om aftene begav Sebastian, Maiken, Anja og jeg os ud i den kaotiske by med de snørklede gader. Vi havde besluttede os for at vi ville have hummer til aftensmad. 3 dage før, havde Sebastian og jeg spis på en lille restaurant, hvor man kunne købe hummer til 15.000 schillings(ca. 60 kr), hvilket var vildt billigt i forhold til Danmark. Vi havde derfor besluttet os for at genfinde denne restaurant, hvilket viste sig at være en ret krævende opgave, da alle de små snørklede gader lignede hinanden.

Efter 45 minutters søgen lykkede det os dog at finde den rette restaurant, og kort efter var der bestilt Hummer til hele bordet. Inden vi bestilte, havde vi været meget nervøse for om hummerne mon var friske nok. Vi havde derfor bedt om at se hummerne, hvorefter han havde forevist en hummer, som så ret frisk ud. Den var dog ikke levende, hvilket jeg ikke var helt tryg ved, da jeg mente at have læst, at en hummer begyndte at blive giftig/dårlig, kort efter den var død, og at det var derfor man kogte dem levende i Danmark. Vi var nu alligevel så opsatte på at spise hummer, at vi valgte at løbe risikoen :-)

Det var en meget velsmagende 1/1 hummer, som jeg efterfølgende spiste.(Nu krydser jeg bare fingre for, at den ikke giver mig problemer resten af ferien) Efter maden gik vi ned til havnen, hvor det lokale mad marked var. Her spiste jeg en Zanzibar pizza, som var en pandekage med nutella og banan :-) Jeg drak også en velsmagende væske, som blev frembragt ved at knuse sukkerrør og ingefær. Det lydder måske ikke umiddelbart så lækkert, men det smagte virkelig godt og forfrsikende :-)

Hvis jeg gjorde dagens forbrugte kontra indtaget kalorier op , er jeg 100 procent sikker på, at dette ikke var en dag, hvor mine kinder var blevet mindre :-( Måske lidt skaldyrs forgiftning slet ikke ville være så dårligt endda :-)

Efter maden gik vi tilbage til hotellet, hvor jeg brugte resten af aftenen på at skype, og tjekke nyheder. De følgende dage ville jeg muligvis ikke være i nærheden af internet, så det galdt jo om, at være på forkant :-)