Dag 15
Den 9. februar 2013 Stovntown-Ruaha River

Efter 4 fantastiske dage på Zanzibar var det desværre blevet tid til at begive sig tilbage til Afrikas fastland. Dette betød også at vi sagde farvel til muligheden for at sove længe på lækre hotelværelser, og goddag til teltovernatninger og lange busture. :-(

Denne morgen betød det, at vi allerede stod op kl. 5, hvorefter vi spiste morgenmad og pakkede alle vores ting. Herefter begav vi os med bus mod færgeterminalen. I køen til færgen så vi en kvinde i burka, som bar en kæmpe kuffert på sit hoved. Det var et ret sjovt syn, og jeg blev selvfølgelig nødt til at forevige det med mit kamera. Desværre havde jeg ikke slået blitzen fra, hvilket gjorde, at mit foto blev knap så diskrekt, som jeg havde håbet på: -)

Det var sjovt at se, hvordan afrikanerne hele tiden forsøgte at snyde sig længere og længere frem i køen, hvilket var ret underligt, da jeg på intet tidspunkt indtil nu havde set en afrikaner som havde travlt. Sommetider kunne det tage 30 minutter at få serveret en cola på en restaurant, fordi de gav sig så god tid. De undskyldte sig altid med "TIA" This is Afrika, som åbenbart var ordsproget her nede, når noget gik galt :-) Det var derfor meget unormalt, at se dem forsøge at komme hurtigere frem i køen .-9

Selve færgeturen gik rigtig godt. Vi havde denne gang fået plads på første klasse, hvilket betød at vi havde bedre udsigt, samt bedre sæder end sidste gang. Bølgerne var også mindre end sidste gang, hvilket betød, at jeg fik sovet hele turen, uden at jeg fik problmer med søsyge :-)

Da vi nåede i land ved Dar Es Salam, blev vi samlet op af James, som allerede natten før var taget til Dar Es Salam for at afhente bussen. Det betød, at vi slap for den sidste færgetur, samt slap for at køre tværs igennem den store by, da James allerede havde brugt det meste af morgenen på at gøre dette.

Efterfølgende påbegyndte vi en ca. 7 timers køretur mod næste campingplads. Jeg var desværre den sidste, der ankom til bussen, hvilket betød, at der kun var en plads tilbage. Dette var selvfølgelig min hadde plads bagerst i bussen ved et bord, hvor der ikke var nogen benplads :-( Pladsen blev ikke bedre af at de 3 andre ved bordet, alle var personer, som jeg ikke havde let ved at snakke med. Clair, Tina og Claud. Claud har jeg tidligere fortalt om. Clair var 24 år, og kom fra englnand. Hun havde lige færdiggjort en uddannelse, som jeg aldrig havde hørt om før, og som jeg ikke vil være istand til at stave til :-) Hun havde dog ikke kunne finde arbejde inden for hendes fag, og havde derfor besluttet sig for at rejse i ca. 6. mdr inden hun igen ville forsøge at finde arbejde. Hun var ikke ret attraktiv, da hun var ligbleg og tilmed ret maskulin i hendes udssenden. Tina var 29 år og kom fra Belgien. Hun arbejde til daglig på et kontor. Hun var heller ikke lige min type, da hun var meget konet, og jeg havde stort set ikke sagt et enest ord til hende på denne tur. Eneste postitive ved hende var, at hun havde medbragt det sjove kortspil, vi havde spillet aftenen før :-)

Halvvejs på køreturen gjorde vi et holdt, hvor jeg fik min kun 2. is på denne ferie(sagt med stolthed i stemmen). Varmen var ulidelig, og tilbuddet om is, var derfor alt for fristende til at sige nej til. Så måtte det bare ende med at blive endnu en dag med plus kalorier på bogen, for isen var livsnødvendigt, følte jeg.

Frokosten blev spist på en parkeringsplads i tilknytning til hovedvejen, og bestod af Sandwich. Under frokosten lykkedes det mig, at overbevise Anja om, at vi skulle bytte plads. Anja sad forrest i bussen, hvor der var god benplads, men ingen ventilation. Jeg havde ingen problem med varmen, hvis bare jeg ville kunne strække mine ben, og Anja mente ikke, at hun ville have problemer med benen, hvis bare hun kunne få noget luft. Det var derfor en vind vind situation :-)

Byttet betød, at jeg kom til at sidde ved siden af Maiken, hvilket altid var hyggeligt. Vi havde altid let ved at snakke med hinanden, og delte den samme platte humor :-) Vi brugte tiden på at spille krig, og kigge på fotos fra min sydamerika tur. Fotosene var åbenbart stadigvæk på mit kameras memmorykard, og det var helt fedt at genopleve de gamle minder :-)I krig lykkedes det mig endda at vinde, hvilket jeg fandt ret overraskende, da jeg altid havde opfattet krig som et evigheds spil :-)

De sidste to timers kørsel foregik gennem en nationalpark, hvor vi bla. så store flokke af elefanter og giraffer. Vi var desværre nok blvet lidt for forkælet, for folk virkede ikke synderlig imponreret over synet af girafferne og elefanterne, som gik ca. 50 meter fra vejen. James havde fortalt, at der også kunne være løver og leoparder i nationalparken, og jeg ville umiddelbart tro, at der mindst skulle et par stykker af disse dyr frem, for virkelig at fange vores interesse :-)

Klokken ca. 1700 nåede vi frem til vores campingsplads, som lå kun ca. 2 km syd for nationalparken. Vi skulle først spise kl. 19, så da vi havde sat teltene op, havde vi stadivæk et par timers frihed, som vi frit kunne disponere over :-)

Haiden, Ray, Jaison og jeg valgte at bruge tiden på en løbetur i eftermiddagssolen. Haiden og Ray har jeg før beskrevet, og jeg vil derfor ikke bruge mere tid på dem. Jaison var ca. 25 år gammel, og var født og opvokset i Brasilien. Han var uddannet software programør, og ca. 5 år tidligere var han flyttet til australien for at arbejde med edb. Han var lidt af en sjov type, som sommetider gjorde sine egne ting. Han misforstod også ret ofte nogle af de ting som Jesse og James sagde til os. Feks var vi en af de første dage standset for at spise morgenmad, samt smørre madpakker til frokost. Beskeden om madpakker havde Jaison ikke lige fattet, så da vi andre begyndte at spise vores madpakker i bussen, blev han meget forundret. Han forklarede, at han blot havde tænkt, at det var dejligt, at der både var kornflakes og sandwich til morgenmad :-)

På løbeturen fandt vi en lille sti, som førte os væk fra hovedvejen, og ind i bushen. Vi løb forbi små mudderhytter, som var omringet af forskelige marker. Midt ude på stierne mødte vi 5 børn i alderen 6-10 år, som alle bar nogle store bøtter med vand på deres hoveder. Børnene havde retning mod en mindre negerlandsby, som vi var løbet forbi ca. 10 minutter tidligere. Det må derfor formodes, at disse børn, hver dag gik den lange vej, for at hente vand til byen. Det var nu alligevel et vildt syn, og jeg fortrød inderligt, at jeg ikke havde medbragt mit kamera.

Vi løb væk fra fra campingpladsen i ca. 15 minutter, men det tog næste 25 minutter at komme hjem, da Haiden og Jaison var meget trætte. Jaison skiftede mellem at løbe hurtig og holde pauser, mens Haiden gik det meste af vejen. Ray og jeg løb frem og tilbage, for at de ikke skulle føle sig alene.

På vej væk fra campingpladsen var vi løbet gennem en mindre neger landsby, hvor vi havde løbet efter et par grinende børn, mens vi råbte som vilde dyr. Da vi kom tilbage til byen stod alle byens børn(ca. 15 stk) klar midt på stien, og afventede vores ankomst. Ray og jeg begyndte straks, at løbe efter dem, mens vi med udstrukne arme forsøgte at gribe fat i dem, samtidig med at vi råbte "arghhhhh" Børnene syntes det var vildt sjovt, og fniste højt, mens de stak af i alle mulige retninger.

Der var dog en dreng på 2 år, som bestemt ikke syntes det var sjovt, da Ray løb direkte mod ham med et vildt udtryk i øjnene, mens han råbte højt. Den stakkels dreng begyndte at græde, mens han kiggede på Ray med rædsel i øjnene. Det må også have været et skræmmede syn, at se den blege irlænder komme løbende direkt mod sig. Den stakkels dreng havde muligvis aldrig set en hvid mand før, og tænkte sikkert at der var tale om et meget grimt og underligt snakkende (irsk)spøgelse .-( Rays forsøg på at trøste drengen gjorde det blot værre, og til sidst måtte vi opgive og løbe videre, mens den lille dreng blev trøstete af sine brøde. Vi kunne alligevel ikke lade være med at grine, selvom det selvfølgelig var synd for den lille dreng :-(

Da vi kom tilbage til lejren nåede vi lige et bad, inden maden stod klar på bordet. Jessi havde lavet et fantastisk måltid over bålet, bestående af pølser, kartoffelmos og salat. Det smagte så godt, at jeg ikke kunne lade være med at spise en ekstra potione, hvilket helt sikkert var skyld i at mine samlet antal kalorier også denne dag overgik mine forbrændte antal kalorier. :-(

Efter aftensmaden sad vi ved bålet og hyggesnakkede. Det var dog ikke muligt at komme i kontakt med Sebastian, som jeg tidligere på dagen havde introduceret for rejseblokken. Han var derfor fuldt optaget at at opdaterer alle hans dage, så han også kunne gøre hans dagbog online:-) Jesse fandt en helflaske af den lokale gin frem, men der var ikke rigtig nogle af os, der havde lyst til at drikke. Flasken blev derfor gemt til en anden gang:-)

Omkring kl. 24 gik vi i seng. Det var meget svært at falde i søvn, da der var alt for varmt. Desvære var der ikke wifi på campingpladsen, som jeg ellers ville have kunne benytte mens jeg ventede på at det skulle blive køligere.

(endelig blev jeg færdig med denne blog, som ellers havde drillet en del. Jeg havde næsten brugt 2 timer på at skrive bloggen, da den pludselig slettede alt, hvorefter jeg kunne begynde forfra:-(. Jeg var bestemt ikke glad, og råbte mådke et par knap så pæme gloser som heldigvis kun Anja og Maiken forstod)