Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 4. Washington.
Vi stod tidligt op og spiste morgenmad i form af brød med syltetøj, og diverse former for morgenmadsprodukter. Nogle af produkterne mindede om slik, men smagte fantastisk. Jeg er ret sikker på, at de aldrig ville blive godkendt i Danmark. Efter morgenmaden fik vi et bad, og herefter kørte vi til Washington, hvor vi blev sat af ved Washington Monument, som var et stort tårn opbygge i sten. Fra tårnet var der en god udsigt ud over hele byen. Jeg og Louise fik først billetter til tårnet kl. 14, og valgte derfor at bruge vente tiden på at se byen på egen hånd. De andre splittede sig også op i mindre grupper og gik ud i byen.
Vi så først et memorial for 2. verdenskrig, hvilket var flot og imponerende. Efterfølgende så vi Jefferson Memorial og et mindesmærke for Korea Krigen. Her fandt vi en sten, hvor der stod Danmark på. Den måtte vi selvfølgelig have et foto af. Jeg gætter på at stenen var der fordi Danmark sendte et hospitalsskib til Korea krigen.
Efter dette så vi Lincoln Memoril, som var et stort hvidt marmor hus, hvor Abraham Lincoln sad på en stol og kiggede ud over søen, The Mall og Goverment Building. Inden i Lincoln Memorile var nogle af hans vigtigste tale indgraveret i væggen. Det var også foran denne bygning, at Martin Luther King holdt sin berømte tale " I have a dream". Stedet var også kendt fra filmen Forest Gump, hvor Forest holdt en tale og efterfølgende løb ud i søen til Jenny.
Herefter så vi Vietnam Memorial, som var en stor mur, hvor alle navene på de døde soldater var indgraveret i muren. Det var et imponerende syn, men man kunne ikke undgå, at blive lidt påvirket, når man så de over 60.000 navne.
Fra Vietnam Memorial gik vi til det Hvide Hus. Dette var også en flot bygning, men den var mindre og ikke så imponerende, som alle de andre store bygninger i denne by. Vi brugte derfor ikke ret lang tid på dette sted, men fik dog taget de obligatoriske fotos. Herfra gik vi til FBI bygningen, hvor vi fik taget nogle fotos, hvor jeg stod uden for FBI indgangen. Desværre var det ikke muligt at komme ind, da man skulle have ansøgt flere måneder i forvejen. :-(
Ikke langt fra FBI bygningen fandt vi det teater, hvor Abraham Lincoln var blevet skud af en skuespiller, som deltog i det skuespil, som præsidenten så. Desværre var teateret lukket på grund af renovering, men overfor teateret lå det hus, som han blev overflyttet til, da han var dødeligt såret. Huset var nu indrettet som et museum, og var stadigvæk møbleret som, da han døde.
Herfra tog vi en metro til Union Station. Desværre havde vi lidt problemer med at få købt det rigtige metrokort, men til sidst fik vi heldigvis hjælp af en venlig neger metrodame, som klarede købet for os. Amerikaneren var generelt meget hjælpsomme.
Ved Union Station så vi Libertybell, som var kendt fra filmen Nation Tressuer. Det var en stor klokke, som havde en eller anden betydning i forbindelse med USA's uafhængighed. Der var dog ingen af os, som kunne huske, hvilken betydning den havde. På dette sted var der også et mindesmærke for Christoffer Columbus.
Goverment Building var det næste vi så. Det var en kæmpe og imponerende bygning opført i hvid marmor. Der er i denne bygning at landet bliver reageret fra. USA's svar på Christiansborg. Bygningen er kendt fra filmen Independensday, hvor den blev sprunget i luften af rumvæsner.
Efter at have set denne bygning skulle Louise tisse så meget, at hun havde tåre i øjnene, men der var ikke noget toilet at finde. Efter 15 minutters overtalen fik jeg hende endelig overtalt til at tisse i en busk tæt på regeringsbygningen. Da hun kom ud af busken, fik jeg taget et godt foto, hvor man tydeligt kunne se, at hun ikke var stolt, ved at have været tvunget til at tisse i det offentlige rum :-)
Herefter gik vi ned langs The Mall med retning mod tårnet, hvor vi jo havde billetter til kl. 14. Langs The Mall, som var en stor aflang græsplæne, lå der kæmpe museer på begge sider. Der var gratis adgang til alle museerne, men vi havde desværre ikke så meget tid inden vi skulle op i tårnet. Derfor nøjes vi med at se Luft og Rumfarts museet. På dette museum var der udstillet en masse rumraketter og rumfartøjer, samt alt hvad der kunne flyve. Lige fra de mindste fly til de allerstørste . Det var ret spændende, men igen havde vi desværre ikke så meget tid, så vi kunne ikke rigtig fordybe os i museet. Frokosten spiste vi på trappen foran museet, og den bestod endnu en gang af en sodavand og en kæmpe salt kringle.
Kl. 14 ankom vi til tårnet og tog elevatoren op til tårnets top. Fra toppen var der en kanon udsigt ud over byen, og man kunne rigtig fornemme, hvor flot og imponerede denne by var. Vi kunne se ned på det Hvide Hus, Goverment Building og Pentagon, samt alle de andre kæmpe bygninger og Memorials, som lå rundt omkring The Mall. Tårnet var opført i 1850 og var med sine 140 meter verdens højeste bygning opført uden stål.
Efter tårnet tog vi metroen til bydelen Roselyn, hvor vi spiste frokost (igen)på en Burger King. Vi kunne desværre ikke finde et sundere alternativ, men Burger King smager jo også altid godt :-) Efter maden tog vi metroen videre til Arlington Kirkegård. Det var en kæmpe kirkegård, hvor der lå ca. 400.000 soldater begravet. Det var et imponerende syn med alle de hvide gravstensten på rad og række. På denne kirkegård lå JFK også begravet. Der brændte en evig flamme på hans grav, og rundt om graven var nogle af hans berømte taler indgraveret. Fra graven som lå på en bakketop, var der udsigt ud over hele byen.
På kirkegården var der også et kæmpe mindesmærke opført i hvid marmor til mide om de ukendte soldater. Dette sted var bevogtet af en soldat, som gik ligesom garderne for at vise de ukendte soldater respekt. Da vi gik rundt på kirkegården så vi 2 stk. jordegern (chip og chap), som løb rundt på jorden. De var rigtige søde, og det lykkedes os, at få taget et par fotos af dem.
Vi tog efterfølgende metroen til Pentagon bygningen. Da vi kom op af metroen, var der bevæbnet vagter over det hele, og en af dem sagde til mig, at mit kamera skulle forblive i tasken. Han sagde det på en ret truende måde, så vi var ikke i tvivl om, at vi hellere måtte gøre, som han sagde. Alligevel kunne vi ikke lade være med at tage et foto senere. Inden da gik vi dog lidt væk fra bygningen. Vi tænkte, at det nok kunne lade sig gøre at tage et foto uden at nogle af vagterne så det, hvilket også lykkedes, men vi havde ikke lige regnet med, at alle de civilt ansatte også ville påtale det. En af de forbipasserende sagde til os:" normalt kommer folk i fængsel for at tage fotos af denne bygning.: Vi skyndte os straks at undskylde, mens jeg pakkede kameraet langt væk :-) Herefter gik vi direkte tilbage til metroen, da vi ikke ville risikere, flere problemer.
Da vi kom tilbage til mødestedet spiste vi aftensmad samme med de andre på en Thai restaurant . Efter maden kørte vi tilbage til lejren, hvor vi hyggede os med rødvin og snak om hvad folk havde oplevet.
Da vi gik i seng var vi trætte og havde ømme ben.
- comments