Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 5. Bristol, Tennasi.
Vi stod igen tidligt op, spiste den sædvanlige morgenmad og fik et bad. Efter dette pakkede vi vores telte ned og her efter blev bilen pakket. Det var et stort arbejde at få pakket bilen rigtig, men ved fælles hjælp lykkedes det. Så satte vi ellers kursen mod vores næste lejr, som lå 600 km væk.
Ved frokosttid holdt vi ind ved en Wallmart, hvor vi handlede ind. Det var en kæmpe butik, og alle varerne i kæmpe portioner, men super billige. Man kunne købe morgenmad i poser så store, at man skulle tro, at der var tale om hundemad.
Frokosten bestod af sandwich, og den blev spist lige på parkeringspladsen. Det sparede tid at gøre det på denne måde, og når bare selskabet var hyggeligt, så gik det jo nok.
Vi var blevet inddelt i 3 grupper. Og hver gruppe havde en daglig pligt. Enten skulle man lave mad til de andre, eller også skulle man vaske op eller gøre bilen rent. Det var faktisk meget hyggeligt at skulle gøre disse ting samme med de andre. Louise og jeg blev delt op i to forskellige grupper, hvilket betød, at vi blev tvunget til at snakke mere med de andre, end hvis vi havde været i gruppe sammen.
Vi nåede frem til lejren omkring kl. 1700. Det var en hyggelig lille campingplads, som havde en hyggelig lille købmand og et vaskeri. Vi skulle sove udenfor under en kæmpe pavillon, hvilket vi var lidt nervøse for pa grund af insekter og slanger. Da vi endelig faldt i søvn glemte vi dog alt om kryb og kravl, og sov ganske godt. Vi slap jo også for at sætte teltene op, ved at sove udendørs.
Inden aftensmaden blev der tid til at løbe en lille tur, og vi fik også vasket vores tøj, så vi igen havde noget rent at tage på.
Aftensmaden bestod af hjemmelavet burgere og pølser lavet på grill. Det smagte fantastisk, og vi fik begge spist lidt mere end vi egentlig havde brug for :-). Efter maden spillede vi kort og fik et par øl og lidt vin. Det var derfor rigtigt hyggeligt og gruppen blev mere rystet sammen.
- comments