Dag24. Los Angeles.

Vi havde planer om at stå op kl. 7 og havde også sat vækkeuret, men vi vågnede først kl. 9, da rengøringskonen ankom. Øv ! Vi følte vi havde spildt 2 timer. Efter et hurtigt bad, begav vi os til fods mod metroen. Undervejs gjorde vi holdt ved et supermarked, hvor vi købte et par kager til morgenmad. Kagerne var ekstrem tørre, men vi var så sultne, at vi spiste dem alligevel.

Efter maden tog vi metroen ti1 Hollyvood Boulevard, hvor vi så Chinesse Theater og alle de kendtes fod og håndaftryk. Det var et rigtig sjovt sted at opho1de sig fordi der var så mange mennesker. Der var også rigtig mange, der var udkædte som bla. Supermand, Batmand og Spiderman. Vi så også en hund, der var blevet klædt ud som en Dinusarus. Jeg tog et foto af hunden, hvilken gjorde ejeren sur. Han blev sur, fordi jeg ikke gad give ham nog1e penge for fotoet. Han sagde, at det var som at stjæle fra en hjemløs. Jeg sagde, at han udnyttede en lille hund. Dette fik ham til at holde mund, og så fik vi lov til at forlade stedet.

Vi gik langs Walk Of Fame, med alle stjernerne i fortovet. Louise fandt sin helt egen stjerne. En af de kendte hed åbenbart Louise til for navn. Det var nu ikke en person, jeg nogen sinde havde hørt om før. Langs Hollywood Boulevard lå der en masse butikker. Tror vi var inde i dem alle sammen, fordi Louise skulle have gaver med hjem til sine nevøer. Det var nu meget sjovt at kigge på souvinier. Jeg fik også købt et par køleskabsmagneter.

Da vi var færdig med at kigge på butikker, bestemte vi os for at tage et godt foto af Hollywood skiltet. Men vi måtte sande, at for at få et godt foto måtte vi leje en bi1, hvilket vi så gjorde. Da vi havde lejet bilen, bestemte vi os for at besøge den kirkegård, hvor Louises farfar lå begravet. Den lå ca. to km fra Hollywood skiltet. Det var ikke så svært at finde kirkegården, og selve graven var heller ikke så svær at finde. Kirkegarden var kæmpe stor, tror der lå 5-6 kirker på kirkegarden. Men heldigvis vidste vi, hvilket gravnummer hendes farfar lå på. Vi købte nogle røde og hvide roser, som vi lagde på hans grav. Desuden la også hans kone begravet der, samt hans forældre(Louises oldeforældre.) Vi lagde derfor også blomster på deres grave. Det var en rigtig smuk kirkegård, og den var virkelig velholdt.

Efter kirkegårdsbesøget kørte vi tilbage til Centrum af byen, hvor vi kørte op i bjergene, som lå bagved Hollywood Boulevard. Vi kørte derop for at få et godt foto af skiltet. Da vi var så tæt på skiltet som muligt, standsede vi i bilen og steg ud. For at få et foto med os begge, måtte vi låne en skralde container som vores kamera kunne stå på. Det blev et supert foto. Tror helt sikkert, at alle de rige har grinet gevaldigt af de dumme turister.

Efter dette kørte vi tilbage til Hollywood Boulevard, hvor vi køte et kort, som viste hvor aIle stjernerne boede. Så kørte vi efterfølgende til Beverly Hills, hvor skulle besøge alle stjernerne. Inden vi skulle på besøg, kørte vi dog forbi Rodeodrive, hvor alle de fine butikker lå. Louise følte sig som en Pretty woman, mens hun valsede ned ad Rodeodrive. Desværre så vi ingen kendisser, som vi kunne genkende. Dog så vi en playboy girl, som var pa indkøb i hendes Ferari.

Efter vores shoppetur køte vi ud og så på de kendtes huse. Det første vi så var Mardona's hus, men man kunne slet ikke se noget, da huset var helt indkrandset af højt hegn. Vi gad derfor ikke engang at tage et foto. Herefter så vi Eddi Murfis, Brad Pitt, Playboy Mansion, Nicolas Cage og Paris Hiltons huse. Alle husene var godt afskærmet af højt hegn, så det var ikke meget vi kunne se. Vi fik dog taget nogle fotos, af de forskellige hegne :-)

Efter at have kigget på huse, spiste vi frokost pa en Seven Eleven. Efter frokosten kørte vi hjem til hotellet. Dog måtte vi sande, at der kunne værre virkelig meget trafik i en storby. Det tog os 1,5 time at køre 25 km. Da vi endelig nåede hjem på hotellet, blev der tid til et hurtigt bad, inden vi tog metroen ind til Union Station, hvor vi havde aftalt at skulle mødes med de andre.

Selvfølgelig var der ingen af de andre der kom til tiden. Intet nyt ved det. :-) Da de endelig dukkede op, fandt vi en kinesisk restaurant, hvor vi spiste et sidste måltid sammen. Det var rigtig hyggeligt at se dem igen, men også sørgmodigt, fordi vi vidste, at dette ville blive sidste gang vi skulle se dem.

Efter maden blev der sagt farvel på stationen, hvor vi skulle med tog i forskellige retninger. Det var et sørgeligt farvel, og tror de fleste havde tårer i øjenen. Det var underligt at tænke på, at vi måske aldrig skulle se dem igen. De var alle samen fantastiske på deres egen måde.

Efterfølgende kørte vi med metroen tilbage til hotellet. Da vi kom til hotellet, var vi sliksultne, men kiosken overfor hotellet var lukket, og vi havde ingen små sedler. Derfor måtte vi gå sliksultne i seng. :-(