Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 25. LA- Kbh.
Vi stod op kl. 6 og kørte til stranden ved Santa Monica Beach. Her startede vi morgenen med at løbe en tur langs strandpromenaden. Sjovt at tænke på, at det var her alle de kendte og rige også løb. Vi sluttede løbeturen på molen, hvorfra vi nød udsigten ud over bugten. På grund af brandene, var der en kanon udsigt, fordi solen gjorde hele himmelen rød på grund af røgen. Det var super flot. Vi så også delefiner, der svømmede i vandet ca. lOO meter fra os. Desværre lykkedes det os ikke at få taget et ordentligt foto af dem.
I Santa Monica by, fandt vi en bager, hvor vi købte noget morgenmad. Maden spiste vi på en bænk ved stranden, mens vi nød udsigten ud over vandet. Vi holdt godt øje med folk der løb eller cyklede forbi, fordi vi håbede at kunne spotte en Movistar.
Efter morgenmaden gik vi ned på stranden og badede lidt. Louise fik endelig lov til at slikke sol, hvilket hun havde efterlyst hele turen. Jeg legede BayWatch i et af livredder tårnene.
Da vi først skulle aflevere bilen kl. 1330, bestemte vi os for at køre en tur op i bjergene og nyde udsigten ud over byen. Vi fandt også et fantastisk udsigtspunkt pa toppen af et bjerg. Dog krævede det en mindre vandretur inden vi kom op til toppen. På toppen lå der et stjerne observatorium. Der var en kanon udsigt ud over LA fra observatoriet, og nu fornemmede vi virkelig, hvor stor byen var. Der var huse så langt som øjet rakte.
Efterfølgende kørte vi tilbage til byen, hvor vi afleverede bilen. Herfra gik vi til fods langs Hollywood Boulevard, hvor vi igen kiggede på butikker. Da vi skulle hjem, blev vi uenige om i hvilken retning metro stationen lå. Det resulterede i, at vi lavede et væddemål. Indsatsen fra Louises side var et blowjob, mens jeg skulle købe en ring til hende, hvis hun havde ret. Louise tabte selvfølgelig, men jeg kan ikke erindre, og jeg nogensinde fik betalingen.
Da vi kom tilbage på hotellet fik vi skrevet en sidste mail til familie og venner, inden vi begav os med metro og bus til lufthavnen. Da vi ankom til lufthavnen var flyet forsinket en time. ØV,øv. Ventetiden brugte vi på at drikke milkshake. :-)
Selve flyveturen blev brugt på at se film, og før vi vidste af det var vi i London. I London skulle vi vent 3 timer på flyet til København. Ventetiden blev brugt på at kigge på butikker, og skrive dagbogen færdig. Da vi ankom til København, blev vi mødt af Louises forældre. Det var dejligt at være hjemme igen, men samtidig havde vi lyst til at rejse ud igen, og opleve endnu mere.
- comments