Så er der lige en opdatering om hvad vi har lavet siden sidst..

Jeg skrev sidst den 20 februar og efter jeg havde skrevet tog vi på stranden og hyggede os i noget tid. Ginger Matt var der ikke, han havde taget bilen tilbage til Tamarindo, fordi han var blevet helt hooked på at få lavet sig en tatovering hos den samme tatovør som Ø brugte. Vi kalder ham ginger Matt på grund af hans røde hår og så kalder vi den mørkhårede Matt for Mattie, ellers så bliver man skør over at folk aldrig ved hvem man snakker til eller om. Men vi hyggede os i hvert fald hele dagen med at sumpe rundt i Samara, Mattie, Ø og jeg. Vi fik os også et lille spil kort og drak en lille drink på stranden. Så kom ginger Matt tilbage med sin nye flotte tatoveringer på benene (se billedet inde under Samara) og så kørte vi ellers mod Montezuma. I fugleflugt er det en rigtig kort tur, men i praksis en rigtig lang tur, idet vi ikke kunne køre direkte fordi vejene er så ekstremt dårlige og derudover skulle vi havde krydset nogle floder og det var vores lille Nissan altså ikke designet til. Men vi kom da frem kl 1 om natten i Montezuma og det viste sig snart at der var lukket alle de steder vi gerne ville have sovet. Til sidst så vi en sikkerhedsvagt på et hotel og endte med at spørge ham om vi måtte sove i hotellets hængekøjer i haven. Og det måtte vi godt! Det var lige ved stranden og Ø og jeg sov som en sten. Da vi vågnede op den 21 februar var det til solen der stod op og havet og bølgernes brusen. Fed oplevelse! Det var også rimeligt specielt at vågne om natten fordi man hørte nogle brøleaber gå amok et sted i skoven.. Vi stod op og fik os noget at spise (lækker mad) og så gik vi ud til Montezumas tre vandfald. Det var også bare så lækkert! Vejret var ekstremt varmt, men så fik man lov til at hoppe i vandfaldsbassinerne og køle af i vandet som kom fra bjergene. Vi sprang ud fra forskellige steder og ned i vandet (bare rolig, vandet var MEGET dybt, så vi slog os altså ikke) med ginger Matt tog prisen da han hoppede ud fra det tredje vandfald - et fald på 5-7 meter efter min bedste overbevisning! Vi brugte lang tid ved vandfaldene og bagefter gik vi tilbage til byen, købte et par øl og slog os ned på stranden og snakkede. Vi havde mødt et svensk par på vores hostel (vi havde booket værelset om morgenen, så vi ikke skulle sove udendørs igen) og de slog sig ned hos os og snakkede lidt. Da vi havde siddet der et par timer gik vi hen og fik noget at spise, så købte vi nogle flere øl og vendte tilbage til stranden igen. Der kom og gik nogle forskellige ticos, de ville gerne snakke med os udlændinge og måske også gerne lige drikke en af vores øl. Vi snakkede til langt ud på natten før vi trillede tilbage til vores hostel kl 3. Hyggelig aften!

Den 22 stod vi lidt sent op, idet vi kom så sent i seng dagen før. Så spiste vi morgenmad og pakkede bilen og kørte til Mal País for at hoppe i vandet en sidste gang i Costa Rica. Stranden var vildt flot og stor, noget som ikke ritgig kunne fanges på billeder. Vi var der kun kort tid, idet Ø og jeg skulle nå en færge kl 3 for at komme tilbage til San José. Men solen var skarp og de steder som ikke omhyggeligt var blevet dækket af faktor 60 var lidt røde bagefter, men det var ikke så slemt, vi er jo allerede ved at være lidt brune og ikke længere så sarte i huden. Drengene kørte os til færgen (vi var der først 10 minutter før den gik) og så sagde vi ellers farvel. Det var ret trist at sige farvel til dem, idet vi har haft det så megasjovt med dem de sidste fem dage og nok aldrig kommer til at se dem igen, idet de lever i Whitehose i Canada, hvilket er næsten helt oppe ved Alaska. Vi nåede heldigvis færgen (ellers var der to timer til den næste, så det var godt) og så nød vi den flotte tur fra Paquera til Puntarenas. I Puntarenas fik vi en lille hamburger til at stille den værste sult og hoppede så på en to-timers bus til San José. Vi blev sat af et sted vi slet ikke kendte, så vi tog bare en taxi direkte hjem til Santiago. Vi betalte 30kr for 20 minuttter i taxi, så det gik også lige med pengene. Santiago blev glad for at se os og tog os med ud at spise lidt i en bar, hvor hans venner sluttede sig til os. Det var rigtig rart at lige se folk igen for sidste gang i den overskuelige fremtid, men Ø og jeg var også trætte og havde måske også lidt søvnunderskud, så vi var i seng inden kl 1.

I dag er det den 23 (fars fødselsdag - Tillykke!) og vi skal bare have pakket før vi skal mod lufthavnen. Santiago har lovet at køre os, så det er jo bare luksus. Vi skal med kl 18.01 og så er vi i Los Angeles ret sent. Men vi ved hvordan vi kommet til vores (allerede bookede) hostel - så ingen bekymringer om det!

Jeg sender glade tanker til det danske vejr og håber at det måske kan få det til at tø for jer derhjemme..

Vi "ses" i LA :)