Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi tilbage i Santiagos hus. Han har været så sød at vise os rundt hele dagen i San José og har endda givet os nøgler til huset så vi kan komme og gå som vi vil. Han siger at vi kan blive så længe vi vil, men jeg tror vi tager videre i overmorgen. I morgen tager vi nok ud og ser en vulkan der hedder Irazú.
Vi startede dagen med at vågne kl 7 og ikke kunne sove mere. Det har helt sikkert noget at gøre med at på det tidspunkt er klokken 2 om eftermiddagen i Danmark. Da Santiago stod op tog vi hen i en nærliggende park med hans hund Talis og fik set lidt af området San Fransisco. Så tog vi tilbage til huset og skrev lidt blog. Resten af dagen har vi gået rundt og suget atmosfæren til os nede i San José. Trafikken er temmelig rodet og vi skandinaver synes at folk har meget tøj på i forhold til hvor varmt det er. Men det er nok kun os der synes at det er rigtig varmt - de er nok vant til det. Vi var inde på et guldmuseum og så en masse flot guldhåndværk og derudover var der også en udstilling om mønter og sedler som var temmelig interessant. Men det var ret mærkeligt at de talte etagerne omvendt og det betød at vi ikke kunne finde rundt derinde, på trods af at der kun var 3 etager. Men det kan godt være svært at forstå hvorfor stueetagen hedder 1 etage, kælderen hedder 2 etage og kælderen under kælderen hedder 3 etage! Vi sad lidt på en åben plads bagefter og snakkede sammen og så på at folk købte majs og fodrede duerne. Så lige pludselig lettede duerne alle sammen og cirklede rundt om pladsen! Der så ikke ud til at være nogen åbenlys grund, men det var ret overraskende. Jeg spiste en vildt god is der inde fra en is-butik der hed POPS som var med smagen Brownie Dynamit :) og Ø var så heldig at få bestilt en slags kokosdrik med kanel på toppen, som hun hader. Men da jeg havde spist kanelen for hende smagte resten godt :)
jeg glæder mig til i morgen hvor vi skal ud at se noget natur, selvom det bliver en bustur på to timer både derud og hjem. Måske skal vi ud at danse med Santiagos mor Olga i morgen, hun danser noget der ligner cha cha cha i sit træningscenter, så vidt som jeg har forstået (hun taler kun spansk). Lige nu tager vi en slapper mens Olga laver mad (hun insisterede) og bagefter tror jeg vi skal knalde brikker. Seks timers tidsforskel er faktisk en del! :)
- comments
Sara Hmm.. Så det viser sig, at der alligevel er grænser for hvor længe du kan sove.. Interessant :)
Stine Ja, der er grænser, men det er på grund af jetlag! hehe