Profile
Blog
Photos
Videos
hej alle sammen!
I går (d. 4) gik Ø og jeg rundt selv i San José. Vi stod lidt sent op (vi kom ikke tidligt i seng alligevel den 3 for Santiago tog os med på den lokale bar med nogle og hans venner og vi havde det vildt sjovt. Øl kostede en tier og vi fik et par stykker af de costa ricanske øl Pilsen og Imperial) Vi havde regnet med at tage med en bus ud og se en vulkan der hedder Irazú, men det viste sig at bussen kun gik en gang i døgnet - kl 8 om morgenen. Det var selvfølgelig først kl 10 at vi var der, så den plan røg i vasken. Så gik vi selv rundt i byen i stedet for og fik set en masse ting som Olga havde snakket om. Vi tog ind og se teatret og selvom det ikke så lovende ud set udefra var det virkelig flot derinde! Vi fik også spist mere is og var på et costa ricansk marked - el mercado central - som ikke kun blev besøgt af turister, det var nok i højere grad deres eget indkøbssted. Der var en masse små forretninger/boder som fx solgte fisk, tørrede urter, blomster, dyr og mad. Vi så en fyr filetere en haj i en fiskeforretning! Bagefter tog vi ind på nationalmuseet, som også var et fint museum. Der var dog den mangel at vi havde fået at vide af nogle søde Canadier at der var en sommerfugleudstilling i kælderen men den var altså desværre lukket nu, øv øv. Da vi tog tilbage til San Fran sad vi i en park og spiste lidt og så snakkede jeg med den sødeste lille dreng, som var helt vild med mig! (Se billedet :)
Vi tager til Puerto Viejo med bussen om ikke så længe. Vi tager ikke computeren med derhen, men lader den blive her hos Santiago, for alle siger til os at det er en dårlig idé at tage den med derned. Vi har nok heller ikke vildt meget brug for den der, vi kan jo bruge internetcaféer og sådan noget, men så kan vi bare ikke uploade billeder tror jeg. Puerto Viejo er et område med mange fra Jamaica og der skulle være en helt bestemt karibisk stemning dernede. Derudover skulle der være djelige strande! Puerte Viejo er en 4,5 timers køretur på San José, så det er ikke så slemt.
Jeg håber alle har det godt derhjemme! Skriv endelig på miin væg eller kommentarer til mig - det er så dejligt at høre fra jer :)
- comments
eva mathiasen (mor) det lyder som om at i rigtig hygger jer, det må være dejligt. Vi har det fint, her er bare lidt stille :) Hyg jer videre. knus mor
Trine og Per Hej fine Stine!! iihh hvor er det dejligt der allerede er kommet billeder ud!! Og hvor må det være skønt at kunne hoppe i sommertøjet!! - er død misundelig:) Hyg jer!! Knuser Trine og Per - Hilser fra Kasper
Nathalie Ihh det lyder bare så skønt det hele, er MEGA misundelig :D Pas på hinanden, det er fedt at læse med på jeres oplevelser ;)