Dag 1

Bare intet går galt

Ved check in i Københavns lufthavn kan betalingen for min(Stines) billet ikke findes i systemet. Rigtigt morsomt skulle jeg hilse at sige. Heldigvis blev den fundet og vi fik vores bording passes og gik videre mod security. Mikkel kommer her i tanke om at han har pakket hele sin toilet taske i håndbagagen - inkl. gammeldags barberblade, da vi når skranken ligner Mikkel mest af alt en der er skyldig i at bærer atomvåben eller værre mens jeg lider under et ukontrolleret grineflip(undskyld Mikkel). Jeg selv bipper og kan nyde en kropsvisitation, hvor Mikkels taske bliver taget til side og selvfølgeligt må han af med barberbladene, men resten af indholdet er under de 100 ml der er tilladt.

Så langt så godt -og tid til morgenmad.

Efter morgenmaden vil vi finde ned til gaten, her går det op for mig at jeg ikke længere har min computer i min håndbagage - jeg har naturligvis glemt den i security. Så tilbage efter den, men jeg kan naturligvis ikke huske hvilken række vi stod i så må igennem dem alle.

Ok, nu har vi alt og skal bare ned til gaten og af sted.

Da vi er landet i Tegel i Berlin skal vi tjekke håndbagage ind igen, jeg bipper igen og bliver taget til side, mens Mikkel forklarer en mindre magtsyg tysker at han ikke har noget på over 100 ml.

På nuværende tidspunkt har vi også skullet give Ryans adresse ikke bare ved det danske check in men også ved det tyske, hvor hun skulle tjekke om vi opgav den samme adresse. Det gjorde vi heldigvis takket Mikkels hukommelse, for vi havde den ikke lige skrevet ned…

Vi ankommer endeligt i Los Angeles.

Her skal vi igennem immigrationen(jeg husker Mikkel på ikke at ligne en der er skyldig i storstilet kriminalitet og jeg selv holder mig til bare at smile)

Vi er så heldige at vores immigrations mand er en helt almindelig super flink mand.

Next stop told

Vi havner i express linien, hvilket var helt perfekt, da den anden linie lignede en der ville tage timer. Det eneste vi skulle var at aflevere vores toldseddel, og vi var frie til at gå. Dem i der stod foran os var mindre heldige de havde mange cigaretter med og de fik denne sætning, "Line to the left -BAM!" som en fælde der klappede.

Nu skulle vi bare hente vores bil og så hjem til Ryan.

Vi havde lejet en bil gennem National hjemmefra, da vi skulle hente den var den pludseligt uden GPS, det skulle vi betale separat 180 $ i alt blev ekstra betalingen på over 500$, men hvad kunne vi gøre vi var ret afhængige af den GPS, så vi måtte efter lang diskussion indvilge i prisen.

Da vi næste er ved Ryan er der ikke mere strøm på GPS'en og den nægter at lade.

Vi når dog frem og det er SUPER dejligt at se Sean og Ryan igen.