I Williams spiste vi på en lokal barbecue restaurent(LÆKKERT) der var live musik, med en af dem der boede i byen, alle de gamle klassikere -Det passede ret godt til Route66 stemningen.

Dagen efter kørte vi mod Chicago...hvilket betød 8 timer i bil per dag 4 dage...

Vi er kørt igennem så mange forskellige landskaber. Fra Røde klipper i Arizona og New Mexico videre til flade mere grønne marker med køer i ekstreme mængder i Texas til Oklahoma med olie boringer i baghaverne og Missouri med vandløb, søer og trailerparks.

Menneskerne har været ligeså forskellige. New Mexico virkede meget ned slidt og fattigt, det sted havde umiddelbart ikke noget at byde på. Texas var flot at køre igennem, vi kunne hurtigt mærke at vi var kommet til et mere religiøst sted, fordi der langs vejen var skilte mod abort og med budskaber om gud, på en ret så fordømmende måde. Her blev vi stadigt kaldt honey at tank personalet, det ændrede sig nu mere nord på vi kom. I Oklahoma gik vi på en sports bar og spiste, vores tjener - en dame - satte sig ned ved bordet mens hun tog en bestilling og sludrede lidt med os, hun havde nemlig engang talt med nogle fra Sverige...og hvor vildt, det var jo næsten for utroligt for hende at hun så mødte os fra Danmark, hun var amazed :) Det var rigtigt hyggeligt.

Det var også i Oklahoma der var en dame der solgte Mikkel Cigaretter og derved bad for ham , så han kunne stoppe, hun var en rigtig karismatisk sort dame på 51 år. som selv var stoppet som 40 årig ved at bede...jeg kommenterede at hun bestem ikke kunne være over 40 år, til det svarede hun " god has been good!"

Ok, til dem der kender mig bare en smule, så har jeg det meget svært ved insekter...Og Mor du af alle må vide hvad Mikkel er gået igennem når vi er tjekket ind på hoteller, der udenfor havde karkelakker OVER ALT! Han må uden tvivl elske mig højt for han har troligt ved hvert check in gennemgået rummet og ikke mindt sengene for dyr.

I Oklahoma var der tilmed en skrubtudse, den var nu meget sej..

Santa fe må klart have præsteret det ulækreste, da der var en karkelak på værelset...Og i det rum man spiste morgenmad. Det var også her og i Texas jeg konstant skreg op fordi (smukke, men hurtige) lizzards overraskede mig.(også inde i butikker).

I missouri mødte vi en tandløs Mcdonnalds manager, der bemærkede vores Californiske nummerplade og spurgte hvad der bragte os til "The state of Misery"...Det var her vi så flest tarilerparks.

Arizona har uden tvivl været min favorit stat, Mikkels er stadig Californien.

ps. det ville kræve mange gentagelser hvis jeg skulle have skrevet hver gang vi har shoppet, bare regn det ind lidt over det hele...