Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom hos Mia om aftenen onsdag, hun havde sørget for lækkert home cooked mad, hvilket vi i den grad savnede. Vi sad i hendes have og spiste mens det blev mørkt og hørte cikaderne mens vi ventede på om der ville komme ildfluer.
Dagen efter gik vi en tur i Deerfield, det var helt vildt dejligt at vi bare kunne gå til butikkerne i stedet for at skulle køre til alting. Vi handlede i boghandleren Barnes and Noble, som jeg er blevet helt vild med.
Da vi kom tilbage kørte vi til Botanisk have, hvor vi spiste frokost. Det var helt fantastisk vejr og haven var så flot, jeg kunne sagtens bruge mange timer på bare at gå og slappe af. Jeg synes den er et must see i Chicago. Om aftenen så vi film med Christian og Keven.
Fredag tog vi ind til Downtown, hvor jeg havde reserveret bord på restauranten i John Hancock bygningen, vi var så heldige at et enormt tordenvejr passerede mens vi var på 95. etage, det så så vildt ud, og da vi kom på gaden og kunne høre torden bragene var det bare endnu vildere, af en eller anden årsag lyder de helt vildt meget højere der end jeg har hørt dem i Danmark. Det var meningen at vi skulle have været på sports museum og i drive in bio, men det droppede vi pga. vejret.
Om lørdagen havde Mia bestilt manicure og pedicure(my first) til hende og jeg fra morgenstuden, så Mikkel kunne sove længe mens vi fik smukke negle. Det var klart noget jeg kunne blive afhængig af. Om eftermiddagen kørte vi med Mia ind til Downtown, på turen derind kørte vi i et kvarter med kæmpe villaer, der var ret mange til salg, så selvom man har arvet den lækreste kæmpe villa(som vidst var ofte er tilfældet for den slags huse) i det bedste chicago kvarter har man ikke nødvendigvis råd til at betale udgifterne på det. inden vi kom ind til Downtown stoppede vi ved et tempel, hvor alle religioner var velkomne til at komme og bede eller hvad man nu ville i templet. Det var utroligt flot, se den hvide kuppel på billederne fra chicago.I Downtown gik vi en tur i Millennium park og langs vandet. Jeg elsker simpelthen den by, den har luft omkring sine bygninger selvom det er skyskrabere og selvom der var taste of Chicago mens vi var der, kunne vi sagtens komme frem og tilbage uden at føle os omringet af mennesker.
Om aftenen spiste vi på en restaurant i en lille gade i downtown, vi måtte vente helt vildt længe på at få et bord udendørs, men det betød at vi fik gratis forret, hvilket var de bedste bruchetta jeg har fået nogensinde…simpelthen : )
Fordi vi spiste så sent var vi alle sammen så trætte at vi besluttede at vi ville droppe det ellers planlagte besøg på en blues bar.
Søndag tog vi af sted mod Pittsburgh, hvor vi på vejen naturligvis var i TJ Maxx, gid vi havde den butik i DK.
Hotellet i Pittsburgh var overraskende det bedste hotel vi har boet på, til trods for at det kostede det samme som de andre, som bare var motels..med insekter…
- comments
Frans Dejligt at høre nyt fra jer. Chicago er fantastisk med luft trods skyskraberne. Hilsen fra Sverige, hvor Vi nyder blåbær og regnen :-(