Søndag, som afslutning på vores tid på platformen var vi ude og spise og lave mad med de lokale. De lokale i området bor i lerhytter uden rindende vand og strøm og laver mad over bål. Pointen er at give os den ultimative autentiske oplevelse inden vi skal videre, hvor forholdene er knap så primitive som hos de lokale her i området.

Vi teamede op i grupper af 3 og jeg kom ind hos en familie sammen med Sigurd og Jonathan. Familien bestod af en pige på 16 år som tog sig af sine 2 yngre brødre på henholdsvis 9 og 7 år. Moderen arbejde et stykke derfra og var derfor kun sjældent hjemme og vi havde derfor ikke æren af at møde hende. Vi blev hurtigt sat i gang med at skrælle kartofler og løg. Pigen havde haft besøg af frivillige før, men kun piger så det var hende meget uvant at drenge kunne lave mad. Derfor endte det også med at være mig der stod for det meste af madlavningen mens drengene legede med nogle lokale drenge. Det var en super fed oplevelse endelig at få lov til at lave noget mad igen også over bål.

Maden bestod af kartofler, ris, løg, tomater og linser. Super lækkert og desuden den bedste ret vi også får på platformen. Det at være alene med hende i "køkkenet" gav også mulighed for samtaler som kønsroller, fremtid, omskæring og ægteskab. Hun var en sej pige der havde besluttet sig for at blive gift som 25 årig (mand vælger hun selvfølgelig ikke selv) hvilket er ret sent her. Hun vil kun have 2 børn og har en drøm om at blive advokat. Primary skole er gratis, mens secundary skole er dyrt, men det er lykkedes hende at skaffe penge til det. Der samlede sig hurtigt en masse børn omkring huset som skulle se og lege med de sjove hvide mennesker. Super hyggeligt og meget livsbekræftende. Et par drenge blev hurtigt underholdt af at få lov til at rende rundt med et kamera. Det blev til lige omkring 200 ekstra billeder på Sigurds kamera.

Det er stadig mærkeligt at se helt små børn bære endnu mindre børn rundt på ryggen. Den var sku ikke gået i Danmark. Jeg har efterhånden vendt mig til at alle børn er dybt fascineret af mit lange hår. Alle vil gerne røre det og flette det. Selv har de så kort og kruset hår at det er umuligt at få langt. Langt de fleste afrikanske bruger faktisk parykker. Det var super hyggeligt at spise der. Da vi skulle spise ville hun selvfølgelig ha' at jeg skulle servere for drengene, men Jonathan var hurtig og sagde vi kunne tage selv. Han udfordrede hende virkelig, da Jonathan øste op for mig. Det synes var dybt mærkeligt og det blev der godt nok grint over ;) Drengene blev og sov der mens jeg tog hjem sammen med 6 andre piger. Jeg har haft dårlig mave et par dage, så jeg måtte springe over. Men da alle går i seng når solen går ned (senest 7-8) og de skulle op og hjem kl. 6 gik jeg vidst mest glip af en dårlig natsøvn og et par loppebid, men det havde da sikkert været fedt at prøve!

I morgen rejser vi fra platformen. Vi skal tilbringe en dag i Nairobi, så vi får mulighed for at se Kibera, der er et af de største slumområder. Derefter skal vi onsdag morgen rejse videre ud til vores destinationer. Vi er 7 der tager til Kampala i Uganda, hvor vi skal have 1,5 dags introduktion inden vi skal ud til familierne. Vi er 3 der bliver i Kampala, mens 4 tager til Torroro. Jeg glæder mig hel vildt, men det bliver en kæmpe omvæltning, hvor man ikke længere har trygheden i den store gruppe. Men det bliver mega spædende og en kæmpe oplevelse! 