Vi befinder os i et meget religiøst land, hvor størstedelen af befolkningen er kristne, så i søndags var vi selvfølgelig i kirke. Der er service (gudstjeneste) 3 gange om søndagen og vi var med den første 11.30, men da det selvfølgelig er African time starter gudstjenesten først omkring kl. 11 og folk kommer løbende til under hele servicen. Hakunamatata! Gudstjenesten består af en masse sang på Swahilii som alle er bidrag fra de fremmødte. Det virker som om at dem der kan sangen bare går op og er med. Folk står op og klapper, stemningen er let og humøret højt. Vi bidrager også med en sang og da de alligevel ikke forstår hvad vi synger beslutter vi at synge "Buster" i bedste højskole stil som vi også har siddet og sunget andre aftener, hvor vi har hygget med guitar under åben stjernehimmel. De tager super godt i mod det og flere går efterfølgende og nynner melodien. Selve prædikenen er på Swahili og tager ca. 1 time. Der er enkelte engelske vendinger og man får her virkelig fornemmelsen af hvor meget Gud og religion betyder for dem. Alt hvad der sker, er Guds vilje og så længe de tror nok skal Gud nok hjælpe enten nu eller efter døden. Derfor kan de få midler de har godt først og fremmest gå til kirken fremfor familien. Dette er selvfølgelig meget langt fra vores tankegang og svært at sætte sig ind, men deres hverdag og leveforhold gør det logisk at de i en anden grad end os har behov for noget at tro på. Hele seancen slutter med at alle går rundt og giver hånd til hinanden, hvilket giver en fed følelse af sammenhold og fællesskab i samfundet. Samfund og fællesskab bliver generelt sat højt og noget man nok godt lidt kan savne i det danske samfund. J