Profile
Blog
Photos
Videos
Som planlagt forlod vi platformen om tirsdagen i stedet for om onsdagen for at tage en overnatning i Nairobi og på den måde få muligheden for at se Kibera, der er Kenyas største slumområde. Kibera kan ikke beskrives med ord og billeder kan ikke få den ulidelige stank med som hersker der. Vi blev delt op i grupper med forskellige guider, men alligevel kom vi ikke ind i det helt centrale, da det er for farligt. Hver nat hørte guiderne om nye drab. Derudover sagt er Kibera som slummen i Nanyuki et kæmpe fællesskab hvor alle hilser på alle og mange lever et fantastisk liv! Ca. 50 % ud af ca. den million som bor der er under 15 år. Det fortæller lidt om den store dødelighed hvilket man hurtigt kan sætte sig ind i, når man først har følt forurening der er der og når man bogstavlig talt har haft lort til anklerne. Men Kibera er et fascinerende sted med masser af iværksætteri og jeg fik da også købt et armbånd med skåret af ren kamelknogle (stanken og følelsen af knoglestøv glemmer jeg heller aldrig igen!) som var super smukt!
Vi blev indlogeret på YMCA hostel i Nairobi. Vi nåede ikke meget andet der end at spille lidt kort og stille og roligt få sagt farvel til hinanden. Det var selvfølgelig lidt vemodigt, men også spændende. Dem der skulle til Tanzania skulle op kl. 6 om morgenen om onsdagen, så dem sagde vi farvel til om aftenen. Os 7 der skulle til Uganda fik sagt farvel til de 4 Kenya piger om morgenen til morgenmaden inden vi tog i lufthavnen. Natten på YMCA var ikke nået at råbe hurra for. Vi blev alle sammen fuldstændig ædt af loppebid som vi stadig flere dage efter generes af. Det var meget rart at tage i etaper, så man ikke gik fra 17 til 2 med det samme. Vi havde stadig et par dage foran os 7 mennesker samlet. Incheckningen gik meget smertefrit eneste forskel var at vi skulle have checket fingeraftryk inden vi rejste, hvilket vi ikke mindes at have gjort før. Højt sandsynligt for at tjekke at det var de samme mennesker, der tog ud af landet som kom ind. Vi havde masser af tid i lufthavnen, men det lykkedes alligevel at blive kaldt over højtaleren - jamen så er det også prøvet J Jeg havde frygtet flyveturen lidt da vi havde hørt det ville foregå i små rutefly, men det er indtil videre det mest luksuøse fly vi har fløjet med, med masser af benplads og film undervejs selvom vi kun skulle flyve halvanden time, så det blev hurtigt gjort til skamme. Vores bagage var der også med det samme, så vi var hurtig klar til at tage videre fra lufthavnen hvor vi blev hentet af en chauffør. Vi havde ingen idé om hvor vi skulle hen, men så var alt jo også som det plejede J
- comments