Profile
Blog
Photos
Videos
Med et par dage tilbage til Balles afrejse til Danmark, havde vi lige tid nok til at jeg kunne vise Balle byen, som jeg holder så meget af: BANGKOK! Efter en længere rejse fra Koh Tao landede vi på Kao San Road klokken 03, hvor vi fandt et lille guesthouse i nærheden. Efter en tur på Mc Donalds (fy!) røg vi direkte på hovedet i seng, så vi kunne få lidt søvn, inden vores sidste dag sammen kunne begynde. Vi brugte dagen på shopping, shopping og atter shopping! Vi tog ind til Sukhumvit, hvor alle de store shopping malls ligger. Normalt er det en ekstrem hektisk gade, der vrimler med både biler, fodgængere og motorcykler, men på grund af de igangværende demonstrationer, var store dele af midtbyen skærmet af. Det var helt surrealistisk at kunne gå midt på gaden uden at skulle se sig om efter biler og lignende. Vi havde været lidt spændte på tilstanden, men alt var stille og fredeligt; der blev holdt taler, folk spillede musik og sov i telte - that's it! Jeg er sikker på, at situationen har været anderledes længere nord på, men der hvor vi var, skete der intet ubehageligt.
Med ømme fødder og fyldte poser tog vi tilbage til vores guesthouse for at gøre os klar til en sidste night out. Da Balle skulle mod lufthavnen næste morgen klokken 9 besluttede vi os for at blive i området omkring Kao San Road, der er kendt for at være et backpacker-sted med masser af fest på både barer og gader. En vellykket sidste aften og et godt punktum for en måned fuld af oplevelser sammen.
Efter Balles hjemrejse brugte jeg endnu 4 dage i Bangkok, hvor jeg fik genoplevet en masse fra min tid derude. Jeg boede hos Rin (en tidligere kollega fra dz card) i en lækker lejlighed lige op af en BTS-station, så det var nemt for mig at komme rundt. Dagene blev bl.a. brugt på JJ-Market, slentreture op og ned af Sukhumvit samt gode middage på nogle af mine yndlingssteder i byen. En aften mødtes Faisal, Rin og jeg til lækker middag og gode drinks på Cloud, inden vi forsatte videre ud i nattelivet. Det var så dejligt at se dem igen, og der var ingen af os, der kunne forstå, at det er 2 år siden, vi sidst havde set hinanden - det føltes som i går!
Billede: Udsigt fra Rin's lejlighed
- comments