Svært at sove i polarnatten? Tsk, tsk! Faktisk har jeg også rullegardiner på mit værelse, og selv om det måske ikke ligefrem er mørklægningsgardiner, så bliver mørkt nok til, at man kommer i sovehumør. Så jeg sov til kl. 6.30, hvilket faktisk er længe for mig. Morgenmaden var rigtig god, så jeg fik lagt en god bund inden dagens vandretur, og snakket med canadisk gut, som havde taget hele turen herop fra Afghanistan, hvor han arbejder på den canadiske ambassade. Der var vist ikke mange i Afghanistan, der havde hørt om Svalbard....

Kl. 9 blev jeg hentet af Åsel, som var dagens guide på en vandretur til og på Platåfjellet. Vi samlede to mere op, Leslie og Heather fra England (datter og mor). Jeg havde spekuleret lidt på, om jeg fjeldet ville blive et problem for mig, mht. højdeskræk og lavt kondital, men det skulle det nu ikke blive. Til gengæld var det nok lidt for stor en udfordring for Heather, som faktisk ikke havde bentøj til turen. Den var godt nok kategoriseret som let, men det forstår jeg heller ikke helt, da den havde en ret pæn stigning, og det meste ad vejen gik man i sten, mudder eller sne, og det var ret hårdt. 400 m op, var der kun, men det tog os over 2 timer. Herefter gik vi rundt på plateauet, og det gik nemmere, men vi var blevet så forsinkede, at vi var nødt til at gå samme vej ned igen, som ellers ikke var planen. Vi fik selvfølgelig også nogle isbjørnehistorier. For et par år siden, før man indførte våbenpåbud, blev to kvinder overrasket af en sulten isbjørn på Platåfjellet, - den ene reddede livet ved at springe ud over kanten, den anden blev spist! Så kigger man sig lige en ekstra gang omkring. Men jeg følte mig nu tryg, for jeg gik det meste af turen med den alaskiske malamut, Keila.

Det begyndte at regne netop, som vi nåede op på plateauet. Ikke så meget, men nok til, at man lige havde lyst til at lyne op og tage hætte på. Ellers havde det været overskyet, men helt stille, og derfor ikke særligt koldt. Regn eller ikke regn, skulle jeg nu ende med at blive fuldstændig gennemblødt af sved, inden vi kom ned, så nu ligger alt tøjet til tørre ved den elektriske radiator på mit værelse. Og nu er det klaret op igen, - solen skinner på bjergene på den anden side af fjorden. Smukt!

Åsel havde haft nogle kiks, chokolade og varmt at drikke med til os, men jeg var glubende sulten, da vi kom ned efter 6 timer på farten, i stedet for de planlagte 4. Efter at have siddet de 5 minutter i bilen, kunne jeg næsten ikke slæbe mig afsted, men gjorde det alligevel til den nærmeste cafe, hvor jeg fik pizza og salat. Og så en tur i Coop Supermarked for at købe drikkevarer. Kiggede lidt på priser: 1l. letmælk 29 kr., 12 æg 54 kr., 1 blomkålshoved 37 kr....., og det er endda uden moms, som man ikke har her. Og hvorfor er der så ikke moms? Faktisk for at kunne tiltrække arbejdskraft. Og der er ikke noget socialt system. Hvis man bliver syg eller gammel, må man rejse tilbage til fastlandet.

Jeg kunne næsten ikke gå op ad trappen, da jeg kom hjem.... Men nu ligger jeg her på sengen med en kop af hotellets gratis kaffe, skriver blog og synes, at livet er skønt :-) Jeg er spændt på, hvordan kroppen har det i morgen. Vejrudsigten lyder på regn både fredag og lørdag, hvilket er meget uretfærdigt, fordi der faktisk falder mindre nedbør på Svalbard end i Sahara. Nå, men jeg tager det, som det kommer. Nu har jeg alligevel griset mig til på dagens tur....