Så nåede vi tilbage til Tel Aviv! Efter endnu en varm dag med en del buskørsel. Vi vinkede farvel til Genesaret Sø kl. 8 i morges og kørte mod vest. Vores første stop var kibbutzen Harduf, som dog ikke længere er en rigtig kibbutz, fordi den nu drives med markedsøkonomi. Den socialistiske ide, som lå bag kibbutzbevægelsen i Israel, har lidt skibbrud, og der er i det hele taget ikke mange kibbutzer tilbage. Vi blev modtaget af Arnon, som fortalte os en del om kibbutzens historie og om driften af Harduf. De leverer bl.a. økologisk mælk til hele Israel. Vi fik også forklaret, hvordan de har fundet ud af at formulde køernes gødning fuldstændig ved at køre en plov igennem stalden hver dag. På den måde luftes gødningen, og man slipper for at fjerne den fra stalden, før man skal bruge den på marken. En ekstra gevinst er, at køerne bliver mindre syge.

Derefter så vi skolen, som køres efter Rudolph Steiner-princippet, ja det gør faktisk hele kibbutzen. Til sidst hørte vi Maya fortælle om, hvordan hun har fået bevilget fem års "terapi" i kibbutzen, fordi hun er psykisk syg. Det var virkelig interessant! Her kan hun gøre nytte, samtidig med at der kan tages hensyn til hendes sygdom. Når de fem år er gået, skal hun som udgangspunkt flytte, men hun kan blive ved med at komme i kibbutzen og få støtte.

Nu kørte vi så til Akra ved middelhavskysten. Den har gennem alle tider haft stor betydning, fordi den har en god naturlig havn. Vi besøgte et enormt fæstningsværk, som er udgravet gennem de sidste hundrede år, og som har flere lag fra forskellige tider. Det gav anledning til stor forvirring om, hvad der nu var op og ned - vi kunne simpelthen ikke forstå Hassans forklaring - men til sidst fik vi dog på plads, at det nederste lag var en borg bygget af korsridderne, og oven på den var der så resterne af en senere tyrkisk fæstning. Det hele var afsindigt godt bevaret. I øvrigt ER Hassan meget dygtig, ved rigtig meget og ryster det ud af ærmet. Men nogen gange slår han nok for stort brød op.

Vi spiste frokost i Akra, og den var udmærket. Bagefter tog vi afsked med Hassan, som ikke skulle med os til Tel Aviv. Ikke ubetinget godt, for Svend fik vrøvlet temmelig med på turen til Tel Aviv. Hans niveau har været lidt svingende.

På vejen gjorde vi et stop på Carmelbjerget, hvor vi havde en fantastisk udsigt over Haifa, som er Israels tredjestørste by. Derefter var vi også bare opsatte på at komme frem. Jeg kan godt mærke, at jeg trænger til lidt frihed efter seks tætpakkede dage. Men så er det jo også så heldigt, at vi har dagen i morgen til fri disposition. Vores nye hotel har også en swimmingpool, - den skal jeg prøve!