Inis Mór er den største af de tre øer, som udgør Aranøerne, som ligger i Galway-bugten. Dér har vi tilbragt det meste af dagen i dag. Først med bus til Rossaveal og derfra med færge til hovedbyen på Inis Mór, Kilronan. Man kan næsten se på navnene, at vi er i et gælisktalende område. Jeg fik da også hørt gælisk for første gang. Det lyder ret forhistorisk...., som jeg forestiller mig elverfolket tale i Tolkiens univers. Turen tog to timer hver vej.

Vi har igen i dag været begunstiget af det smukkeste solskinsvejr, kun afbrudt af en enkelt kortvarig regnbyge. Vi ankom til øen kl. 11 og blev så udstyret med cykel og cykelhjelm, bortset fra en enkelt tysker, som ikke ville cykle. Og så var det ellers bare derudaf i den skønne natur. Op og ned ad bakke. Det var lige fra starten helt naturligt for mig at cykle i venstre side af vejen, hvilket ikke var den oplevelse, jeg havde, da jeg for nogle år siden cyklede på Jersey. Det skyldes nok, at vi har kørt i bus i nogle dage på forhånd. Det er skønt at være dansker, når der skal cykles, for så er der endelig noget, man kan.... ;-)

Øen er geologisk en fortsættelse af The Burren, karstlandskabet jeg omtalte i går. Den har et meget udpræget kystklima med ikke så store variationer hen over året, og da temperaturen sjældent kommer under 6 grader, kan græsset vokse hele året, hvilket selvsagt er gunstigt for fårehold. Jeg ved ikke, hvad temperaturen lå på i dag, men det var varmt nok til at cykle i t-shirt. Jeg afstod fra at cykle i kun underbukser, som en flok franske gymnasiedrenge ellers syntes, bare var sagen....

Øens store turistattraktion er Dún Aonghasa, et forhistorisk fort, som anses for at være enestående i Europa. Der var ca. 7 km på cykel dertil, og derefter måtte man gå det sidste stykke vej op. Man ved faktisk ikke, hvornår fortet blev bygget, men man antager, at de ældste dele er fra omkring 1100 f.Kr. Jeg skal ikke kunne sige det, men det var skønt at være deroppe. Der var en fantastisk udsigt ud over øen.

Aranøerne er kendt for deres uld og sweaters, så jeg måtte aflægge besøg i én af sweatersbutikkerne i Kilronan. Jeg faldt for en lækker sweater i grå farver med lynlås hele vejen ned - så hedder det muligvis ikke en sweater, men jeg ved ikke, hvad det så hedder.... Jeg synes, det er en god souvenir at have, hvis det skulle ske, at vi nogensinde får en kold vinter i Danmark igen. Og ellers kan den nu også bruges til en kølig sommeraften, også fordi den jo kan åbnes (termostat).

Nu er programmet så slut for mig og fire andre, som 'kun' havde valgt turen på 5 dage. Vi bliver kørt tilbage til Dublin i morgen eftermiddag. De andre fortsætter til Nordirland. Det må også være spændende, men det må blive en anden gang! Jeg er fuldt ud tilfreds med det, jeg har oplevet. Jeg kan godt forstå, at Irland er et land, som folk vender tilbage til.