Ingen regn ved ankomsten til i Hilo i dag! Kirsten sagde, at vi kom med det gode vejr. Solen skinnede, ikke fra en skyfri himmel, men dog. Kirsten er ikke antropolog, som jeg skrev i går. Hun studerede antropologi, men flyttede til Hawaii, inden hun blev færdig. Hun er gift med John, som er født og opvokset på Big Island. De har to voksne børn.

Flyturen varede knap en time. Der var en smuk udsigt over øerne Molokai og Maui. Kirsten var så sød at modtage os med blomsterkranse! Steffen ordnede papirerne med Advantage, som vi lejer bil hos. Vi havde bestilt en mellemstørrelse, men endte op med en kæmpe familiebil til samme pris. Vi kan sove i den, hvis det skulle glippe med ét af vores overnatningssteder.... ;-) Steffen kører allerede bilen med stor sikkerhed. Han er ret begejstret over automatgearet. Det er ligesom at køre i radiobil, siger han. Jeg tror på det og nyder at blive kørt omkring. Jeg kan sidde med fuldt strakte ben på forsædet.

Vi kørte på baghjul af Kirsten til deres hus i den sydlige del af Hilo. Et dejligt område med haver som ligner botaniske haver, nogle af dem i hvert fald. Her er MEGET frodigt. Det skyldes selvfølgelig varmen og den megen regn. Vi spiste lidt frokost, hvorpå Kirsten guidede os til en strand på den anden side af byen. Lagune er vist en mere retvisende benævnelse. Se billederne, der var simpelthen så dejligt! Vi satte os på sort lava, inden vi hoppede i det lune vand. Naturens egen swimmingpool.

Kirsten og John havde inviteret venner til middag, så vi endte med at være 12! Mest Johns kolleger og deres partnere. John arbejder som tekniker på observatoriet på Mauna Kea, som er Hawaii's højeste bjerg, 4.205 m. Gæsterne var fra Chile, Australien, Japan og USA, så vi udgjorde tilsammen et ret internationalt selskab. Kirsten og John lavede lækker buffet med laks, rejer, kylling, grillede grøntsager, couscous, foie gras og is og vandmelon. Der kom en kraftig skylle, mens vi sad på terrassen og spiste. Da mørket faldt på kom lyden af coqui, som er en mellemamerikansk frø, som ved en fejl er blevet importeret til Hawaii. Den siger 'coqui, coqui, coqui'. Her på Hawaii betragtes den nærmest som et skadedyr, fordi den larmer, mens man skal sove.

Nu er det blevet sent, og søvnen kalder! Jeg er ikke så god til at være sent oppe, og i morgen skal vi være friske til at køre mod vest. Så nu til køjs!