Okay, saa kom der vist til at gaa lidt tid igen. Jeg skal proeve at opdaterer saa godt som muligt, og holde politik ude af det, men det bliver svaert.

Jeg befinder mig stadig i Bustan Qaraaqa, og har nu vaeret her i 1,5 maaned som frivillig - til dem der ikke kan huske hvad det er, saa er det en permaculture farm, som bliver drevet af en blanding af udlaendinge (laes; ikke palaestinensere), og meningen er at naar farmen engang bliver selvforsynende skal den overdrages til Palaestinensere. Permaculture handler meget kort om at leve bearedygtigt, miljoevenligt, vaere selvforsyndene og forlade ens omgivelser i bedre stand, end da man kom. Ja, det handler om klima. Men det handler ikke kun om CO2; det handler om vand - som nogle maaske har hoert pga. en ny rapport fra Amnesty, saa er vandressourcerne paa Vestbredden, og ikke mindst i Gaza, kontrolleret af Israel. Saa selv vand er et politisk problem i Palaestina. Vi har vandtanke paa taget som vi fylder med postevand, da postevand nemlig ikke er der hver dag. Der kan gaa op til 14 dage uden postevand - nogle gange mere. Saa det handler om at fylde tankene naar der er vand i hanerne, og samle alt det regnvand man kan. Saa en af de ting vi goer er, at eksperimenterer med hvordan man kan udnytte de sparede vandressourcer der er til raadighed bedst. For selv hvis at der var en retfaerdig og ligelig fordeling af vandet mellem israel og palaestina, er der vandmangel i omraadet. F.eks. naar vi planter traeer, har vi to plastik flasker sat sammen, med bunden skaaret af, sat nede ved roden af traet - saa naar vi vander, kommer vandet direkte ned til roden, hvilket betyder at traets roeder vokser ned af - forhaabentligt mod det sparede grundvand - og vandet kommer ikke til at fordampe fra overfladen. Saa vandet bliver brugt effektivt, og plastikflaskerne bliver genbrugt. Vi har gennem de sidste to uger haft 6 workshops med palaestinensiske skole boern, hvor de har faaet et lille fordrag om at taenke paa milijoet, og saa laerer at plante traeer. Det har vaeret utroligt sjovt at se de her 13-15 aarige grave huller i fine sko, og se pigerne smide de lange jakker for at kunne grave bedre. De vidste generelt en del om milijoe allerede, noget der undrer dem mest er hvorfor vi ikke kun planter oliven traer, som er blevet et symbol paa modstand. Ikke kun fordi graenene symboliserer fred, men ogsaa fordi at det Israelske militaer faelder dem konsekvent - en hel palaestinensisk mark med oliven traer blev faeldet, og grunden var; traeerne kom i vejen for de redskaber som der skulle bruges for at lave den vej, der laa vedsiden af marken, lige.

Alt paa farmen bliver enten genbrugt, eller stoppet ind i bildaek, som man saa kan bruge til at bygge med. Forbrug og smid ud kulturen er en utrolig belastning for milijoet - saa i en perfekt verden skulle vi alle vaere selvforsyndene. Men da intet er perfekt, maa vi noejes med at komme saa taet paa som muligt. Toilettet er komposttoilet, hvilket betyder der ikke kan skyldes med vand, men at der haeldes savsmuld ned, og at spanden skal toemmes. Saa kan det bruges til traeerne, groentsagerne ol. Savsmuldet faar vi gratis fra et af de mange traevaerksteder, hvor de laver jesus paa kors eller i krybe en masse. Det lyder maaske radikalt, men hvis man taenker lidt over det, saa er det fuldstaendig huld i hovede at skylle drikkevand ned i toilettet, specielt naar man bor i et omraade med vandmangel. Huset som vi bor i, er over 100 gammelt og bygget oven paa naturlige huler, som nu bruges som vaerelser, og kompost toilettet, ja det var bygget i forvejen. Saa det er ikke noget nyt - men det betoed ikke at toilettet var populaert bland de palaestinensiske boern; "No water?!?". Men vi bliver snart noed til at taenke radikalt. Det kan ikke vaere rigtigt at vi skal vaere paa roeven foer vi taenker os om. Det handler ikke kun om CO2, det handler om ressourcer, det handler om at vi voldtager den her planet - i September havde i forbrugt et aar af jordens ressourcer - og at nogle forbruger paa bekostning af andre. Jeg kan forestille mig "debatten" om milijoe er populaer der hjemme lige nu. Har aerligtalt ikke meget til overs for den konference, eller de love der tydeligvis kommer til at indvarsle den, men haaber da at der kommer noget ud af den, og at folk begynder at fatte at det ikke er for sjov. Mere vil jeg ikke sige omkring milijoet.

Til gengaeld vil jeg dog gerne komme ind paa bosaettelserne. For et af de nye ting i "fredsforhandlingerne" er at Isael vil saette godkendelsen af nye bosaettelser paa hold i 10 maaneder. Det lyder da ogsaa fint og fornemt, hvis det betoed at der ikke ville blive bygget. Men, inden at den israelske regering kom med det loefte, haste godkendte de en masse bosaettelser overalt paa vestbredden, saa der bliver stadig bygget, og der bliver stadig bygget mange. "Undskyldningen" for de fleste bosaettelser er at det er en forstad til Jerusalem, da Jerusalem i dag er i Israel, og de derfor ikke bygger paa vestbredden men i Jerusalem. Abed, som jeg naevnte sidst, har problemer med politiet da Israelerne vil smide ham af hans jord, da de vil bygge en bosaettelse der, da de haevder at det er en del af Jerusalem. Hvad de ikke forklarere er hvordan det kan vaere en del af Jerusalem, naar der er et checkpoint mellem hans jord og Jerusalem. Men ingen goer noget, og palaestinenserne kan kun se magtesloese til, mens "Jerusalem" udvider sig, og sikkert snart naar Jordan. Bosaettelserne er hvad der holder konflikten koerende, og vil holde den koerende laenge. En af de maader som man kan kende forskel paa en palaestinensisk landsby og en bosaettelse er at der er ingen vandtanke paa bosaetternes tage. De har nemlig postevand.

Det kan vaere svaert at forstaa hvad der er saa svaert - alle andre lande end Israel er enige om at det 1967 graenserne der gaelder. I storbrittatien fandt de ud af at ligge gammelt had paa hylden og snakke med IRA, hvilket gjorde at de blev afmilitariserede. At Israel ikke forstaar at det er hvad der ville ske hvis de rigtig begyndte at forhandle med palaestinenserne, tror jeg ikke paa. De ved det godt, de er bare ikke interesserede i det.

Naa, men der er selvfoelgelig andet end politik, selvom det er baggrundsmusikken for alt hvad der foregaar. I gaar holdt vi foedselsdag for en af dem der bor her, og der blev danset og festet i en af vores huler. Baade med palaestinensere og udlaendinge, og hjemvendte palaestinensere. Til daglig planter vi traeer, graver huller, ligger vandingkabler, luger, vander traerne osv. Og jeg baerer savsmuld hjem paa mit hovede. Om torsdagen hjaelper vi en NGO med at bygge et fritidshjem for boern, og saa har vi engang i mellem en skole klasse der kommer forbi. Det lyder som om vi har travlt, men det er et utroligt afslappet liv - vi tager det som det kommer, og man vender sig hurtigt til arbejdet. Det er et hyggeligt stille og roligt liv, der kun bliver forstyrret naar de Israelske jets holder oevelser - de bomber ikke, men de oever sig. En gang i mellem vibrerer ruderne fordi de bryder lydmuren. Det irriterer mig graenseloest at de altid skal haevde deres magt, og forsoeger vaenne folk til lyden af flyene. Det er en lettere surrealistisk oplevelse at vaere her, men det er ogsaa fantastisk. Palaestinensere er ligesom alle andre mennesker - der er roevhuller og soede mennesker, men de fleste er utroligt velkomne, soede og aabne, hvilket jeg stadig er facineret over, naar man taenker paa deres situation. Og saa er det faktisk rart at lave fysisk arbejde, da jeg laerer en del mere om milijoet ved at have haenderne nede i det.

I slutningen af december bliver jeg noed til at tage til Jordan, da mit visum loeber ud - forhaabenligt vil de lukke mig ind igen - jeg goer mit bedste for at holde mig under radaen, og skal sende alt mit palaestinensiske gag og goegl hjem med posten, og krydse fingre for at de ikke laeser dansk. Jeg moedte en pige der arbejde frivilligt for ISM (fredsvagten), som er igang med at etablerer en falsk turist identitet, saa hun har en historie naar hun rejser ud - de kan godt 'black stemple' en paa vej ud, saa man ikke kan komme ind i 10 aar. Eller man kan blive deporteret. For nogle uger siden var der et par der blev deporteret, og en af dem der var med til at starte farmen blev deporteret efter at vaere blevet anholdt til en fredelig demonstration. Det er stortset umuligt at faa et laengerevarende visum, og de fleste der arbejder for menneskerettigheder el. paa vestbredden skal forlade landet hver tredje maaned, og haabe paa at blive lukket ind igen. Men indtil da holder jeg mig her, og holder jul i Bethlehem. Saa maa vi se hvordan det bliver.

(Hvis du kan huske spoergsmaalet fra sidste blog, saa er svaret; boernene af de emmigrant arbejdere, specielt fra Afrika som arbejder f.eks. i Tel Aviv. Deres boern er foedt og opvokset i Israel, men kan ikke blive israelere, og de fleste bliver deporteret lige saa snart de naar 18 - der er dog nogle rygter om at de kan slippe hvis de gaar ind i militaeret.)

Sophia, over and out.