Living the Bolivian dream!

Gud hvor har den sidste halvanden uge eller hvad er bare vaeret tosset. Bolivia er virkelig et sjovt land! (og desvaerre ret tredje verdens agtigt ogsaa) - La Paz er en ret fed by, den ligger siderne af to bjerge, saa det er faktisk kun én gade der ligger parallelt med jorden eller hvad man siger (den ligger i dalen) og naar man staar der, gaar byen saa op paa siderne af to bjerge. Saa man gaar enten op eller ned hele tiden, og da vi er i 3600 meters hoejde bliver man MEGET forpustede. Der er markeder og gademad overalt, og et rigtig fedt natteliv. Vi har ogsaa vaeret paa heksemarked hvor de blandt andre klamme og maerkelige ting saelger toerrede lama-fostre (saa klamt!) som man skal begrave under indgangen til sin doer, og saa bringer det held og lykke.

Sidste mandag mountainbikede jeg paa DEATH ROAD - the worlds most dangerous road, hvor 28 mennesker er doede de sidste 15 aar - en israelsk pige doede for tre uger siden. Hvorfor er det saa farligt? Fordi man koerer paa en meget smal grus/sten-vej paa siden af et bjerg hvor hvis man falder, falder man 200 meter ned i klipper, og mange steder er der vandfald som falder ned paa vejen, hvilket goer den MEGET glat, og samtidig er der stortset kun haarnaalesving. Naa ja og saa gaar det KUN nedad - i fire timer, og det er altsaa meget nedad, saa man faar rigtig meget fart paa! MEN paa trods af at det er farligt (jeg synes kun det er farligt for idioter, for hvis man bare passer paa og ikke blaerer sig med cykeltricks er der altsaa ikke saa stor risiko for at man falder) saa er det virkelig virkelig virkelig det vaerd, for man koerer i det smukkeste landskab og det er vildt sjovt! Man starter paa toppen af bjerget hvor det er rigtig koldt og saa koerer man ned og ned og ned og ender i junglen hvor det er 35 grader - det er en virkelig maerkelig overgang at gaa fra toert og koldt bjerglandskab til fugtig-klam jungle! Det var helt vildt sjovt og spaendende, ligesom en firetimers rutsjebanetur, paa en virkelig sej mountainbike. Jeg fik en cd med billeder fra turen, dem uploader jeg naar jeg har mulighed for det. Desvaerre var Sandra syg den dag, virkelig surt, men der er det jo dejligt at vi rejser i en gruppe - mig, Caroline og Charlotte tog afsted sammen, og Sara og Louis ville ikke med, saa de blev hjemme og saa film med Sandra paa computeren.

Tirsdag havde vi booket en tur til Amazonas junglen i vores helt egen private jeep, for naar man er 6 kan man faa det virkelig billigt, saa vi foelte os som de heldigste kartofler i verden - 10 timer i en laekker jeep, vi kan holde pause naar vi vil, bla bla bla. Saadan gik det bare ikke lige. I oejeblikket foregaar der en masse protester i Bolivia fordi landarbejderne vil have en eller anden maskine fra regeringen, og de protesterer saa ved at lave vejblokeringer, men vores chauffoer havde fundet en omvej til Rurrenabaque (junglebyen) saa vi tog afsted. Vi koerte i fire timer i verdens smukkeste landskab paa dejlige, asfalterede veje (det er sjaeldent i Bolivia) - forresten er stortset hele Bolivia bjerge, saa vi har ikke koert paa en eneste vej der ikke var paa et bjerg, ret sjovt - men efter fire timer kom vi saa til en f***ing roadblock i et lille hul med to huse og noegne mennesker der vaskede toej i en brun flod. Der holdt cirka tre busser og tyve biler, som ikke kunne komme nogen vegne. Vores chauffoer Armi sagde at vi enten kunne koere tilbage til La Paz og tage afsted naeste dag eller koere til en hotel hvor vi kunne spise og slappe af og saa vente til klokken 18-20 hvor regeringen ville komme med en erklaering, og vejblokeringerne maaske ville blive fjernet. Siden vi virkelig gerne ville afsted valgte vi loesning nummer to, men klokken otte fik vi at vide at vejblokeringerne IKKE ville blive fjernet, men der var det for sent at tage tilbage til La Paz og det ville heller ikke kunne betale sig, da vi stadig havde taenkt os at tage afsted naeste dag. Saa efter at have kedet os hele dagen paa det dumme hotel, maatte vi blive der en nat. Vi fik det samme til frokost, aftensmad og morgenmad - ris, boef, spejlaeg og groensager - maerkeligt! Ved nitiden naeste morgen vaekkede Armi os og sagde at han havde fundet en rute, men den ville tage cirka tolv timer, saa vi tog afsted. Hvordan han havde taenkt sig at koere tolv timer i paa bittesmaa bjergveje der mindede en del om Death Road forstod vi ikke rigtig, for det maa virkelig kraeve koncentration, og hver gang vi skulle forbi en lastbil var vi noedt til at bakke tilbage til et sted der var bredt nok til to biler, hvilket var sjaeldent - skraemmende. Naeste dag koerte vi i cirka fjorten timer med kun en pause paa cirka ti minutter i en lille by, hvor vi kunne gaa paa toilettet og koebe kiks til frokost. Efter fjorten timer kom vi til en vejblokade IGEN! Paa det tidspunkt var der ikke rigtig nogen der syntes det var sjovt laengere, men alligevel lidt, fordi vejblokaden bestod af nogle sten og en enkelt gren - Armis kaempe jeep kunne med lethed koere over, men han stod alligevel ud og snakkede med demonstranterne, stak dem 20 bolivianos (16 KRONER!!!) hvorefter de trak deres vejblokade lidt til side og vi kunne koere forbi. Saa koerte vi ellers forbi cirke 100 lastbiler der alle holdt og ventede paa at blokaden blev fjernet, og jeg taenkte at hvis bare de alle stak de skide demonstranter en tyver, saa skulle de da nok faa raad til den maskine. Ti minutter efter blokaden blev vi saa stoppet af narkotikapoliti, der lyste os alle i oejnene med lommelygter og gennemrodede hele jeepen. Jeg havde mine malariapiller i tasken, og der var en af dem som proevede at laese indlaegssedlen, som var paa dansk. Heldigvis tog de ikke nogen af vores penge, saa det var fint nok. Fire timer senere kom til Rurrenabaque og Armi satte os af ved vores hotel. Da var klokken cirka fire om morgenen, tror jeg. Helt faerdige smuttede vi ind i seng, og var oppe igen klokken kvart i ni, hvor vi skulle afsted paa vores jungleekspedition.

Jungleturen var virkelig god, foerst koerte vi tre timer i jeep, og saa sejlede vi tre timer op ad en flod inde i junglen, hvor vi sejlede forbi krokodiller, floddelfiner, rottegrise (vi ved ikke hvad de hedder saa vi kaldte dem bare ratpigs - det er dem der som er verdens stoerste gnavere) og en hel masse flotte fugle. Vores camp var rigtig hyggelig, men meget beskidt (ligesom os) og med rottelorte ovenpaa myggenettet naar man vaagnede om morgenen. Vi fandt ogsaa en anakondaslange (sejt!) og var til bolivianerfest en af aftenerne, det var ret sjovt. Vi lavede en masse ting, blandt andet fiskede vi efter piranhas. Jeg gider ikke rigtig skrive mere, saa I maa gaette jer til resten naar jeg uploader billeder.

Efter junglen tog vi flyveren tilbage til La Paz - en meget lille flyver med plads til cirka tyve mennesker, men ret flot tur da man kunne se alle bjergene og saa videre. Nu er vi i La Paz, og om en time tager vi bussen til Copacabana, som er en lille by ved bredden af Lake Titicaca.

Haaber I har det dejligt - vi nyder i hvert fald Bolivia selvom de er skoere her.

Kys Sandra & Sofie