Hej alle.

Så er det et stykke tid siden i har hørt fra mig. Netværk er ikke lige noget man finder i den namibiske ørken. Så vi starter fra fredag d. 11! Der skulle vi rigtigt havde været oppe på Table Mountain men da det blev aflyst tog vi hjem til Linda. Vi satter os ud til poolen hjemme hos hende og der sad vi så i et par timer. Vejret var mærkeligt. Det var varmt men det blæste voldsomt og for engang skyld var vinden faktisk kold. Vi var ude med hendes værtsfamilies hund - en ganske almindelig sort labrador - og vi blev nød til at skynde os hjem fordi det var koldt. Fredag aften var vi endnu en gang i byen. Igen en rigtig sjov tur. Lørdag tog Lisbeth og jeg til en lille by på den sydøstlige kyst. Byen, en gammel fiskerby, hedder Kalk Bay og det tog cirka en halvtime i tog at komme der til. Der var en masse gamle bygninger og små fiskerbåde. Det var omkring 30 grader og dejlig meget sol, så da vi havde spist frokost tog vi en smule nord på til en by der hedder Muizenberg. Der ligger en af de bedste strande i området. Der var ekstremt mange mennesker og intet plads på selve stranden så vi fandt os en græsplæne som vi kunne ligge på. Vi havde ikke lyst til at gå i vandet da det er hajsæson..... De har et flag-system som advare folk om der er hajer eller ej. Der er "Sharkswatchers" overalt på stranden som ikke laver andet end at kigge efter hajer hele dagen. Hvis der er et hvidt flag er der intet at være bange for og der er god udsigt over stranden. Hvis flaget er sort ved de ikke om der er hajer eller ej og de kan ikke se noget. Hvis flaget er rødt er der højt sandsynligt hajer og de kan ikke se noget. Er der et hvidt flag skal du løbe alt hvad du kan op af vandet for så er der 100% hajer rundt omkring. Hvis der er en sirene der lyder er de rigtig rigtig tæt på stranden. Den dag vi var der var der et sort flag oppe så vi tog ikke chancen! Grunden til der er så mange hajer i øjeblikket er på grund af turisterne. En af de største attraktioner hernede er Cage Diving. Du får dykkerudstyr på og bliver derefter lukket ind i et bur undervandet. Mens du er dernede smider folk fra båden mad ud til hajerne og så kommer de rigtig tæt på. Det er en chance for at komme rigtig tæt på de store hvide hajer. Det gør desværre at der er rigtig mange hajer i området da de ved at de kan blive fodret engang i mellem. Så jeg har endnu ikke været i vandet da jeg gerne vil tilbage til Danmark med alle mine lemmer. I løbet af lørdagen fik Lisbeths værtsfamilie en ny studernede. Søndag tog vi hende med til et sted kaldet V&A Waterfront. Det er et markeds område ved havnen i Cape Town. Et rigtig livligt sted med musik, boder og lækre restauranter. Det er også der man kan købe billetter til en udflugt til Robben Island. Vi tog færgen klokken 13 og var ude på Robben Island cirka en halvtime efter. På vejen derud fik vi fornøjelsen af at se en hval! Er stadig ikke sikker på hvad det var for en men kæmpe det var den. Og meget meget tæt på båden. Det var fantastisk at se så stort et dyr så tæt på. På øen får man en guided tur rundt på øen i en bus. Det er en stor ø men det meste af pladsen blev udnyttet til fængslet. Vi blev kørt igennem byen - der hvor fængselsbetjentene boede under apartheid - og i dag er det mere en spøgelsesby end noget andet. Der bor stadig mennesker derude, mest tidligere fanger eller betjente, men de fleste huse er forladt og ødelagte. Det er lidt fantastisk at de tidligere fanger og fængselsbetjente lever sammen i fred og ro derude. Vi fik en guided tur igennem fængslet af en tidligere fange. Han var fængslet i 7 år og han blev arresteret og anklaget for terrorisme. Han blev arresteret under en demonstration hvor han havde våben på sig, Oveni det opfordrede han unge til at deltage i demonstrationerne. Det gav ham 18 år i fængsel. Han fortalte om hvordan de politike fanger blev behandlet i forhold til de andre. Der var kun mandlige fanger på Robben Island. De var enten farvede eller asiatiske og der var både politiske fanger og kriminelle. De asiatiske fanger blev behandlet bedst - uanset om de var politiske fanger eller kriminelle. Derefter var det de farvede kriminelle og dem der blev behandlet værst var de farvede politiske fanger. Alle fanger undtagen de farvede fik lange bukser, langærmede trøjer sokker og sko. Farvede fanger fik shorts, t-shirts og intet andet. Heller ikke om vinteren. Og den sydafrikanske vinter er forholdsvis kold. Det regner rigtig meget og det er omkring 10-15 grader. Robben Island ligger 12 km udefra Afrikas kyst og det er meget blæsende. Der var intet glas i ruderne så det regnede ind om vinteren. Det gjorde at mange af fangerne døde af lungebetændelse. De fravede politiske fanger fik 1/3 mad sammenlignet med de asiatiske fanger og blev aflytter 24 timer i døgnet for at sikre at de ikke snakkede om politik. Han tog os til Nelson Mandelas celle og fortalte en smule om ham. Det er tydligt at landet er ekstremt knyttet til ham. Der er billeder af ham overalt og skilte der siger "Vi elsker Mandela". Inden vi tog færgen tilbage gik vi lidt væk fra fængslet for at se pingviner. Der var en lille gruppe pingviner på stranden men vi havde desværre ikke meget tid så vi kunne ikke komme så tæt på.

Så weekenden var en lange række af nye intryk og oplevelser. Mandag var vejret rigtig dårligt så der lavede jeg faktisk ikke meget andet end skole. Endnu en af pigerne jeg skal rejse med ankom lørdag så hende mødte Lisbeth og jeg i skolen. Hun hedder Christine og er rigtig sød. Tirsdag var det 36 grader så der var det ufattelig svært at lave noget der krævede ekstremt mange kræfter. Så derfor tog Linda og jeg tilbage til V&A Waterfront for at nyde alle de forskellige mennesker og is :D Onsdag tog Lisbeth, Linda, Christine og jeg med et par stykker fra vores skole til Table Mountain. Det var endnu en dag med omkring 36 grader og masser af sol. Så det var perfekt vejr for en tur derop. Det var en fantastisk tur og udsigten der oppe fra er helt utrolig. På vej ned blev det mere overskyet. Det overraskede os ikke da vi kunne se regnen komme tættere på ude fra havet. Det så ekstremt sjovt ud. Man kunne se regnen længere ude og man kunne se hvordan det ramte vandet. Luften var meget tyk så det var meget rart at der kom en lille regnbye så luften blev mere frisk. 2 gange i den her uge tog Valerie - kvinden jeg bor hos - hjem til hendes kæreste og sov, hvilket resulterede i en meget meget sørgmodig hund der hylede indtil den blev så træt at det var fysisk umuligt for den at fortsætte. Det var cirka fra klokken 23 til klokken 02. Ikke det fedeste. Men hvad pokker. Som nogen måske ville sige så er jeg ung og jeg kan sove når jeg bliver gammel!

Fredag var den sidste skoledag så der fik jeg sagt farvel til alle skolevenner og lærer. Derefter blev Lisbeth og jeg kørt til vores hotel af min værtsmor. Det var der hvor vi så skulle mødes med alle de andre danskere. Der var en lille pool så der tilbragte Lisbeth og jeg vores eftermiddag. Omkring klokken 17 kom resten af vores gruppe - ni danskere som skal med på resten af turen. Vi er 11 piger og 1 dreng. Søren, som den ene dreng hedder, fik ikke sin bagage med så lige da de kom så der var en smule hektisk lige da de kom. Klokken 18 var der afrejsemøde hvor vi mødte vores guider og 10 andre der også skulle med. Vi er 23 i det hele hvor 2 af dem er guider. De fleste af er australier men der er en enkelt tysker. Klokken 8 lørdag morgen startede vores tur. Vi startede med at køre til et område i Cape Town der hedder District Six. Det var et område der, som det eneste i Cape Town, altid var multikulturel - i det mindste op til starten af 1900 tallet. Der blev Cape Town ramt af pest og det var de sorte der fik skylden. De blev alle fjernet fra områderne inde i byen og placeret i townships udenfor Cape Town. District Six var det eneste sted hvor racerne var blandet og de protesteret derfor meget over tvangsfjernelsen. Efter pesten forsvandt kom de sorte stille og roligt tilbage men blev tvunget tilbage til Townships under apartheid. Den dag i dag er der ingen af de sorte der gider flytte tilbage da de er faldet til i de forskellige Townships. Der efter tog vi til Langa, en kæmpe Township 7 km ude fra Cape Town. Vores guide boede der sammen med 50.000 andre. Der er to forskellige slags Townships. De farvede og de sorte. De farvede er mere multikulturelle så der både er sorte, asiater og andre forskellige farvede mennesker. I de sorte er der udelukkende sorte mennekser. Langa er en sort Township og er den ældste Township af alle. Der er forskellige områder indefor murene og det svinger i fattigdom. De har et område de kalder Beverly Hills, som så er det rigeste. Det fattigeste var som man forstiller sig - huse lavet af bildører og gamle tagplader. Efter vi havde gået en runde i Langa kørte vi videre til en anden Township hvor de serverede frokost. Så blev vi kørt tilbage tilbage til V&A Waterfront hvor Shashe, vores truck, ventede på os. Så satte vi kursen nord på. Vores første stop var et camp site der hedder Highlanders. Det var en vinfarm/camp der lå op af en bjergside. Teltene blev sat op og så var der en dejlig pool hvor vi ellers brugte vores eftermiddag. Efter aftensmad kiggede vi på stjener igennem et teleskop og gik så i seng. Klokken 6 ringede vækkeurene og teltene blev fjernet og en hurtig morgenmad blev indtaget. Klokken 7 var vi på vejen og fortsatte mere nord på. Vores endestation lå 4-5 timer væk (på gule veje) så det tog sin tid at komme frem. Vi skulle overnatte lige ved siden af Oranije River. Stedet hed Umkulu og lå ude mit i ingenting. Vi hoppede af Shashe og bevægede os ned mod floden for at tage en svømmetur. Det var dog kun et par stykker der rent faktisk hoppede i. To af dem vi rejser med svømmede fra den ene bred til den anden. På den måde krydsede de grænsen mellem Sydafrika og Namibia. Næste morgen stod vi op klokken 6 og kørte 10-15 min væk fra campen. Der hoppede vi i kanoer. Jeg sejlede med en pige der hedder Kamilla og vi lå SELVFØLGELIG i front hele vejen. Måske lige med undtagelse af vores guide der tydeligvis ikke har lavet andet hele hans liv. Han førte os til et udspringssted hvor vi sprang ud fra 5 meter. Samlet set sejlede vi lige under 2 timer og vente tilbage til campen til brunch. Efter der samlede vi campen sammen og placeret os endnu engang i Shashe. Fra campen af kørte vi til grænseovergangen mellem Sydafrika og Namibia. Det var meget nemt at krydse grænsen så det tog ikke mere en 20 minutter at få alle 23 over grænsen. Derefter forsatte vi op nord på i timevis. Omkring solnedgang ankom vi til vores campe site Canyon Roadhouse. Vi pakkede ikke ud da vi skulle se solnedgang over Fish River Canyon, den anden største canyon i verden, så vi blev kørt dirkete derud. Derefter tog vi tilbage til campen hvor, Bombastick, vores ene guide, havde lavet mad til os. Vi hoppede hurtigt i seng da vi var meget trætte af gå turen omkring Fish River Canyon. Vi stod op dagen efter og kørte. Vi havde ingen stop på den vej så det var bare køre, køre, køre. Vores camp site hedder Sesriem og lå lige ved indgangen til en nationalpark. Vi brugte eftermiddagen ved poolen og gik tidligt i seng. Vi skulle op klokken 4 da vi skulle nå at bestige en sandbanke før solen stod på. Vi kørte ud i ingenting og pludselig var der bare sand til alle sider. Turen op af sandbjerget var nok den hårdeste jeg nogensinde har lavet. Det tog 20 minutter at nå toppen, cirka en 1,5 km op, i sand. DET VAR HÅRDT! - men super flot da solen så kom frem. Derefter spiste vi morgenmad og kørte ud mod kysten. Vi kørte mod byen Swakopmund. Det er en kystby der har ørken til tre sider og Atlanterhavet til den sidste. Her ankom vi onsdag aften. Idag har vi tidligt oppe for at quadbike. Det er en ekstremsport hvor man sidder på et motorkøretøj og racer rundt på alle sandbankerne! Det er ekstremt sjovt og det går bare hurtigt. Mit på vejen stoppede vi ved en meget meget stejl bakke. Så fik vi alle sammen en træplade som vi så lagde os på. Vi lå på maven og kælkede ned af sandbakken! Det var fuldstændig vanvittigt!! Vi spiste frokost i byen og ventede spændt til klokken 14. Der mødtes vi alle 12 danskere og underskrev en masse papirer og betalte for vores næste eventyr! Som var SKYDIVING!! Vi blev hentet og kørt ud i ørkene til en lille bitte flyveplads. Der var to små propelflyvere som ventede på at tage os 4 km op i luften. Vi blev smidt ind i en flyver 2 og 2 og efter en kort flyvetur hoppede vi ud med en instruktør på ryggen. Der havde vi omkring 30 sek. frit fald før faldskærmen blev udløst. I den periode man er i frit fald falder man med 220 km i timen. På de 30 sek. falder man 1,3 km!!! Det var det vildeste jeg har været en del af!! Nu sidder vi alle og udnytter de dejlige faciliteter da vi i morgen bevæger os ud på rigtig camping dvs. ingen toiletter eller bad. Vi skal ud og spise og i morgen skal der pakkes og så skal vi afsted!! :D

Det var en lille opdatering her fra det sydlige Afrika. Der er lækkert - godt vejr, varme og lækre lækre oplevelser.!

Kram fra Afrika!